Byggeriets Samfundsansvar
  • Aktuelt
  • Arrangementer
  • Viden & værktøjer
  • Bliv aktiv
  • Om os
  • Bliv medlem
  • EN
  • Søg
  • Menu Menu
Follow a manual added link
Tilslut dig Samarbejdsløftet
Follow a manual added link
Hvem er med?
Follow a manual added link
Deltag i workshops
Follow a manual added link
Værktøjer & Inspiration

Med Samarbejdsløftet fremmer vi en god samarbejdskultur i byggeriet

Det anslås, at danske virksomheder årligt bruger 18,3 mia. kr. på at løse juridiske konflikter. Det svarer til to tredjedele af prisen på en ny Øresundsbro, hvis den skulle bygges i dag. For den enkelte virksomhed betyder det, at de bruger 8,2 pct. af deres resultat efter skat på at bekrige deres samarbejdspartnere. Og for byggebranchen anslås dette tal at være på hele 14,1 pct, næsten dobbelt så højt.  

Juridiske konflikter, der ender i retten eller voldgift, har store omkostninger for både den økonomiske bundlinje, omdømme, byggeprojektets tidsplan, kvalitet og ikke mindst for mindst de mennesker, der arbejder på byggeriet. 

Samtidig står byggeriet overfor stigende krav om innovation og grøn omstilling samt nye lovkrav om LCA analyser, rapportering, ny EU lovgivning på bæredygtighedsområdet, nye AB-regler og ikke mindst en verdensomspændende klima- og forsyningskrise. Store forandringer, der kræver nye og bedre samarbejdsformer på tværs af værdikæden, og at færre ressourcer bliver brugt på at løse konflikter i retten.

En samlet bevægelse

Derfor er Byggeriets Samfundsansvar i samarbejde med CPH Mediation & Negotiation og Bygherreforeningen gået sammen om “Samarbejdsløftet”, der skal skabe opmærksomhed på problemet og give virksomheder og organisationer i byggebranchen et incitament og platform til at handle. Formålet er at skabe en samlet en bevægelse, der ved et øget fokus på konstruktivt samarbejde på tværs af værdikæden, medvirker til at nedbringe omfanget af konflikter i byggeriet.

Fælles for de virksomheder og organisationer der har tilsluttet sig, er et ønsket om at fremme en god samarbejdskultur i byggeriet gennem konkrete handlinger og en øget bevidsthed.

Initiativet er inspireret af  21st Century Pledge, som blev indstiftet af CPR Institute i 2013 og som er skrevet under af mere end 4.000 virksomheder i USA, herunder Microsoft, Pepsi, IBM, Mastercard, Shell, Virgin, og Xerox. 

Projektet er støttet af Realdania, Grundejernes Investeringsfond og Dreyers Fond.

Til toppen

Hvad indebærer det at tilslutte sig Samarbejdsløftet?

Du tilslutter dig Samarbejdsløftet på virksomheds/organisationsniveau. Ved tilslutningen forpligtiger du din virksomhed/organisation til at arbejde med konkrete indsatser for at styrke samarbejdet samt at give en opsummering af de indsatser eller tilgange, I har arbejdet med, til en konference i sommeren 2024.

Samarbejdsløftet:

“For at fremme samarbejdet i bygge-, anlægs- og renoveringsprojekter,  forpligter vores virksomhed/organisation sig til at forebygge og håndtere uoverensstemmelser og konflikter ved brug af tillids- og interessebaserede samarbejdsformer, dialog og konstruktive forhandlinger. Vi anvender fx partnerskaber, mediation, mægling og lignende samarbejdsfremmende processer i videst muligt omfang med henblik på at etablere, forankre og praktisere bæredygtige processer for konflikthåndtering.”

Tilslutter du din virksomhed/organisation Samarbejdsløftet, får du mulighed for:

  • At sende op til tre medarbejdere på en eller flere af Samarbejdsløftets workshops
  • At dit logo fremgår på Byggeriets Samfundsansvars hjemmeside sammen med de andre virksomheder og organisationer
  • At være med i blogstafet med andre virksomheder/organisationer i Samarbejdsløftet

Tilslut min virksomhed/organisation Samarbejdsløftet

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Læs om baggrunden for Samarbejdsløftet

Til toppen

Hvem er med i Samarbejdsløftet?

Til toppen

Hvem står bag Samarbejdsløftet?

Hvem støtter op om Samarbejdsløftet?

Hvem står bag Samarbejdsløftet?

Hvem støtter op om Samarbejdsløftet?

Deltag i gratis workshops

De virksomheder eller organisationer, der tiltræder Samarbejdsløftet, har mulighed for at sende deres repræsentanter eller selv tage med på en eller flere af projektets workshops. Her samler vi aktører på tværs af værdikæden i et rum, hvor man kan blive klogere på hinanden, på samarbejdet – det gode som det dårlige – belyst fra forskellige vinkler og gennem forskellige metoder. Formålet er at sætte et stærkt aftryk på deltagerne, så de vil gå derfra med et fornyet mindset omkring samarbejde, som de kan sprede videre til sin egen virksomhed, organisation og samarbejdspartnere. 

Temaerne vil blive lanceret snarest.

Der vil være ti workshops, som vil blive spredt ud over efteråret 2023 og foråret 2024 på følgende datoer:  

  • Den 11. oktober                                        
  • Den 8. november
  • Den 22. november
  • Den 13. december
  • Den 3. januar
  • Den 24. januar
  • Den 21. februar
  • Den 13. marts
  • Den 3. april
  • Den 25. april

Der er også mulighed for at dele viden og erfaringer fra egen virksomhed eller organisation i Samarbejdsløftets workshops som oplægsholder eller case. Skriv til projektleder Nadia Sander Strange på nss@fbsa.dk, hvis jeres virksomhed eller organisation kan byde ind med noget. 

Til toppen

Værktøjer & Inspiration

Her kan du snart finde viden, værktøjer og inspiration til, hvordan du arbejder med at fremme samarbejdet i din virksomhed. Vi opsamler løbende viden fra projektet samt den eksisterende viden der findes fra forskellige andre initiativer og organisationer. 

Til toppen

Alle værktøjer

Samarbejdsløftet

På denne side kan du finde viden om Samarbejdsløftet, finde viden, inspiration og værktøjer til bedre samarbejde i byggeriet samt tilmelde dig gratis workshops om samarbejde.

CO2, LCA og LCC

Her kan du danne dig et overblik over, hvad CO2, LCA og LCC står for.

Cirkulært byggeri

Byggeriet forbruger enorme mængder ressourcer, og står for en fjerdedel af al affald på verdensplan. De mest bæredygtige kvadratmeter er dem, vi ikke bygger, men hvis vi så alligevel skal bygge, er det helt afgørende for planetens (og vores) fremtid, at vi tidligt i byggeprocessen tænker i at formindske spild.

Introduktion til EU’s Taksonomi, CSRD og CSDDD

Den nye regulering er så omfattende og gennemgribende, at det er svært at se for sig, hvordan vi inden for få år skal kunne være i stand til at efterleve den. Men det skal vi. Her kan du danne dig et overblik over, hvad EUs taksonomi er, og hvordan de hænger sammen med de andre bæredygtighedsdirektiver. 

Social beskæftigelse

Samtidig med at byggeriet mangler arbejdskraft står en stor gruppe borgere helt udenfor eller på kanten af arbejdsmarkedet. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stod 76.600 (7,6 %) af de 15-29-årige i 2020 uden arbejde eller igangværende uddannelse.

Den helhedsorienterede bæredygtighedsordbog

Er du ny i bæredygtighedsverdenen? Dette tillæg til fra Verdensmål til ESG er for dig, der har brug for et overblik og en forklaring på, hvad de forskellige forkortelser og elementer betyder. Vi har i Byggeriets samfundsansvar sammen med Strateginetværket for bæredygtigt byggeri indsamlet en række fundamentale termer og forkortelser til dig bredt fra branchen, så du kan blive godt klædt på til at tage diskussionen i din virksomhed.  

Charter for samfundsansvar

Charter for Samfundsansvar er en fælles hensigtserklæring, som alle medlemmer af Byggeriets Samfundsansvar underskriver ved indmeldelse. Medlemmer forventes ikke at være i mål, når de underskriver, men skal aktivt bestræbe sig på at arbejde med Charterets principper i sit ejendoms-, bygge- og anlægs virke.

Fra verdensmål til ESG i byggeriet

Diversitet rapport undersøgelse byggeriet byggebranchen

Skab diversitet i din virksomhed

Her kan du følge vores arbejde og hente værktøjer, som kan bruges til at understøtte en større diversitet og en bedre kultur for alle i byggeriet.

Paradigmer for samfundsansvar

Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar har i samarbejde med advokatfirmaerne Horten og Bech-Bruun udviklet et sæt paradigmer, der kan hjælpe bygherrer – offentlige og private – med at gøre samfundsansvar til en aktiv del af udbudsmateriale og kontrakter.

I Byggeriets Samfundsansvar går vi forrest i kampen for at skabe en bæredygtig fremtid og en ansvarlig bygge- og anlægsbranche.

Følg os på Linkedin

Linkedin

Kontakt

Byggeriets Samfundsansvar

BLOX, Bryghuspladsen 8

1473 København K

Telefon: +45 70 20 12 71

Email: info@fbsa.dk

CVR: 36095083

Links

  • Hvad tilbyder vi?
  • Charter
  • Presse
  • Privatlivspolitik
  • EN
Copyright Byggeriets Samfundsansvar 2023 © Produceret af KathArt Interactive ApS
CO2, LCA og LCC
Scroll to top
LUK
Få den nyeste viden fra Byggeriets Samfundsansvar direkte i din indbakke

Det er gratis og helt uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.