Den helhedsorienterede bæredygtighedsordbog

Er du ny i bæredygtighedsverdenen? Dette tillæg til fra Verdensmål til ESG er for dig, der har brug for et overblik og en forklaring på, hvad de forskellige forkortelser og elementer betyder. Vi har i Byggeriets samfundsansvar sammen med Strateginetværket for bæredygtigt byggeri indsamlet en række fundamentale termer og forkortelser til dig bredt fra branchen, så du kan blive godt klædt på til at tage diskussionen i din virksomhed.

Formålet med denne publikation er at samle en række begrebsafklaringer, og forsimple den ofte indviklede bæredygtighedslingo, så alle kan være med. Når vi taler “definitioner” i dette tillæg til fra verdensmål til ESG i byggeriet, tager vi udgangspunkt i videnskabelige definitioner og forklarer dem på en forsimplet måde. Hvis officielle definitioner ikke har eksisteret, forsøger vi at komme med et fælles bud på en definition, der har været i høring hos eksperter i branchen.

Hvis du mangler et begreb i ordbogen, så ræk endelig ud til os på info@fbsa.dk. Vi ønsker nemlig at listen afspejler branchens behov i så høj grad, som muligt.

Forkortelser

AMO – Arbejdsmiljøorganisation

BREEAM – Building Reasearch Establishment Environmental Assessment Method

CSDDD – Corporate Sustainability Due Diligence Directive

CSR – Corporate Social Responsibility

CSRD – Corporate Sustainability Reporting Directive

D&I – Diversity & Inclusion

DEI – Diversity, Equity & Inclusion

DK-GBC – Green Building Council Denmark (Går nu under navnet Rådet for bæredygtigt byggeri)

DGNB – Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen, en certificeringsordning som Rådet for bæredygtigt byggeri (før Green Building Council

Denmark) arbejder med i Danmark

DNSH – Do No Significant Harm

EFRAG – European Financial Reporting Advisory Group

EPD – Environmental Product Declaration (på dansk: miljøvaredeklaration)

ESG – Environmental, Social, Governance

ESRS – European Sustainability Reporting Standards

EU – Den Europæiske Union

FSC – Forest Stewardship Council

GHG Protocol – Green House Gas Protocol

GWP – Global Warming Potential

LCA – Life Cycle Assessment (Livscyklusvurdering)

LCC – Life Cycle Cost (Totaløkonomisk perspektiv)

Nimby – Not in my backyard

PEFC – Programme for the Endorsement of Forest Certification

SBTi – Science Based Targets initiative

SDG – Sustainable Development Goals (på dansk: Verdensmålene)

SFDR – Sustainable Finance Disclosure Regulation

YBL18 – Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab 2018

YBB19 – Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning 2019

Absolut og relativ bæredygtighed

Absolut bæredygtighed omhandler den mængde af ressourcer vores planet har til rådighed, før den ikke længere selv kan genskabe den oprindelige mængde ressourcer. Altså måler vi med absolut bæredygtighed, hvor meget vi kan tillade at vores byggerelaterede produkter og handlinger belaster klima og miljø, uden at overforbruge klodens ressourcer.

Relativ bæredygtighed indebærer en måling af, hvor bæredygtig eksempelvis en bygning er i forhold til andre lignende bygninger. En sådan måling tager altså ikke højde for at bygningen skal holde sig inden for planetens råderum, som forklaret ovenfor, men kan bruges til at sammenligne sig med lignende produkter. Den relative bæredygtighed siger altså noget om, hvilket produkt ud af en gruppe, der er mere bæredygtig end de andre, men ikke noget om, hvor bæredygtige produkterne er ift. Klodens grænser for ressourceforbrug.

Link til Forbrugerombudsmandens definition

Kilde: We Build Denmark

Affaldshierarkiet

Affaldshierarkiet er en rangordning af forskellige måder at benytte affald, der uden genbrug ville have endt sin levetid.

Hierarkiet er som følger, fra bedst til værst for miljøet:

Affaldsforebyggelse og direkte genbrug, hvor produktet kan tages direkte i brug.

Bearbejdning med henblik på genbrug, hvor produktet rengøres, kontrolleres eller repareres med henblik på at tage produktet i brug igen.

Genanvendelse, hvor produktets materialer bearbejdes til at lave et nyt produkt.

Nyttiggørelse, hvor produktet bruges til at opfylde et eller nyt produkts funktion. Fx energiudnyttelse ved forbrænding.

Bortskaffelse, hvor produktet ender som affald uden nyttiggørelse.

Kilde: VCØB

Antikorruption

Der er mange former for korruption. Ifølge Transparency International, er korruption når nogen misbruger betroet magt for egen vinding. Det kan bl.a. indebære interessekonflikter, bestikkelse, afpresning, bedrageri, underslæb og lign. De forskellige typer af korruption straffes forskelligt, afhængigt af sagens natur. F.eks. straffes offentlig korruption hårdere end bedrageri, som indebærer økonomisk kriminalitet. Antikorruption er at arbejde aktivt for at forhindre korruption.

Læs om de forskellige typer af korruption her.

Kilde: Transparency International

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø er de fysiske, psykosociale, relationelle og organisatoriske påvirkninger medarbejderne bliver udsat for når de er på en arbejdsplads. Ofte har påvirkningerne en positiv effekt på de ansatte og deres opgaver, men påvirkningerne kan også have negativ indflydelse på medarbejdernes sikkerhed og sundhed.

Kilde: A-miljø

B Corp

B Corp er en certificeringsordning for virksomheder, der ikke bare er gode for miljøet, men gode for medarbejderne, gode for samfundet og har en god selskabsledelse. De virksomheder der B Corp certificeres forpligter sig juridisk til at bruge kerneforretningen til at skabe positive forandringer med.

Kilde: B-corp

Bias

Bias er fordomme, som enten kan være bevidste eller ubevidste, og vi har dem alle sammen. Bias kan i værste fald føre til aktiv diskrimination i form af racisme, sexisme eller forskelsbehandling ud fra alder eller socioøkonomisk baggrund.

Ubevidste bias er de synspunkter og holdninger, som vi ikke er opmærksomme på. De udløses automatisk, når vi møder mennesker eller situationer, som ikke passer ind med det vi ved eller tror vi ved.

Kilde: Lederne

Biodiversitet

FN definerer biodiversitet som: “Mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biodiversitet omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer.” Biodiversitet er ikke synonymt med antal arter, men antallet af arter er en del af biodiversiteten. I slutningen af 2022 blev der vedtaget en ny biodiversitetskonvention, hvor 188 underskrivende lande blev enige om at arbejde for at bibeholde biodiversiteten med en række nye målsætninger. Læs mere her.

Kilde: FN

Biogent carbon

Biogent carbon er det CO2, som er lageret i et materiale eller produkt – eksempelvis i træ eller andre biobaserede materialer.

Biogent materiale

Biogene ressourcer omfatter al materiale, der kommer fra biologiske organismer som planter og dyr. Byggevarer baseret på biogene ressourcer kan i stort omfang erstatte traditionelle byggematerialer som tegl, stål, beton og mineraluld. Derved mindskes behovet for disse materialer og hermed CO2-udledningerne forbundet med deres produktion.

Kilde: BUILD

Blå biodiversitet

Blå biodiversitet tager udgangspunkt i begrebet biodiversitet, men under vand. Altså taler vi om, hvor mange forskellige organismer, der indgår under vandet, og hvordan de spiller samme.

Kilde: Habitats, Bygherreforeningen og DTU Aqua

BREEAM

BREEAM står for Building Research Establishment Environmental Assessment Method og er det ældste og mest udbredte certificeringssystem for bæredygtigt byggeri. Det blev udviklet i Storbritannien i 1990. BREEAM fås i en række varianter til forskellige slags ejendomme. Miljøpræstationen vurderes inden for forskellige områder med mindstekrav til projektledelse, bygningens energianvendelse, indendørsklima med ventilation og belysning, vandøkonomi, affaldshåndtering samt arealudnyttelse og påvirkning af nærmiljøet. Vurderingen resulterer i karakteren Acceptable, Pass, Good, Very Good, Excellent eller Outstanding.

Kilde: Building Research Establishment

Bæredygtighed

Bæredygtighed kan forstås på mange måder.

I sin essens betyder ordet ”holdbar”, dvs. at noget vil leve og fungere på lang sigt. FN’s Brundtlandrapport, Our Common Future, definerer det som udvikling, der “imødekommer nutidens behov uden at kompromittere fremtidige generationers evne til at opfylde deres egne behov”, hvorved der benchmarkes til “absolut bæredygtighed og planetære grænser samt cirkularitet. Historisk har der særligt været fokus på den miljømæssige del af bæredygtighed, men den sociale og økonomiske bæredygtighed tænkes i stadigt højere grad ind i bæredygtighedsinitiativer.

Kilde: Brundtlandrapporten, FN

Bæredygtighedsplan

Bæredygtighedsplanen tager udgangspunkt i projektets bæredygtighedsvision og -program. Planen har til formål at sikre, at projektets bæredygtighedsvision løbende bliver fulgt op på og implementeret i praksis.

Kilde: Værdibyg

Bæredygtighedsprogram

Bæredygtighedsprogrammet udpensler de overordnede projektmålsætninger fra projektets vision til mere konkrete ønsker, og følges op gennem bæredygtighedsplanen. Programmet er afgørende for både at afdække og formidle krav til, hvad der konkret ønskes og kræves ift. bæredygtighed for et byggeprojekt.

Kilde: Værdibyg

Bæredygtighedsvision

Bæredygtighedsvisionen er den overordnede strategiske retning for et byggeprojekt. Den skal optimalt set tage udgangspunkt i bygherres bæredygtighedsstrategi, og har til funktion at oversætte de generelle målsætninger til en projektkontekst.

Kilde: Værdibyg

Bæredygtig ledelse

Bæredygtig ledelse betyder, at der ledes og produceres ud fra den tredobbelte bundlinje med fokus på økonomi, social og miljø – og gør dem til hinandens forudsætninger. Bæredygtig ledelse tager således lige så meget hensyn til de ikke-finansielle nøgletal som de finansielle.

For at måle på, hvor godt virksomheden præsterer på de ikke-finansielle nøgletal, kan der laves et såkaldt ESG-regnskab. Sammen med det traditionelle regnskab er det med til at give et helhedsorienteret og nuanceret billede af virksomheden.

Kilde: Lederne

Charter for Samfundsansvar

Charter for Samfundsansvar er en fælles hensigtserklæring for bygge- og anlægsbranchen udarbejdet i regi af Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar om at arbejde mod en mere bæredygtig fremtid, med de tre bundlinjer, økonomi, social og miljømæssig bæredygtighed som fokus. Det tager afsæt i Global Compacts 10 principper for ansvarlig virksomhedsadfærd, og kontekstualiserer dem til den danske bygge- og anlægsbranche. Byggeriets virksomheder kan bruge charteret til at prioritere sine bæredygtighedsindsatser og sætte mål for initiativerne.

Kilde: Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar

Chikane

Chikane er en uønsket handling begået af en medarbejder mod en anden i relation til en persons race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering, alder, handicap eller nationale, sociale eller etniske oprindelse. Det sker med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Kilde: Forskelsbehandlingsloven

Cirkulært byggeri

Cirkulært byggeri er en samling af designstrategier for at bygge efter tre principper:

At beskytte og forbedre naturkapital.

At optimere ressourceudnyttelse ved at cirkulere ressourcer.

At fostre systemeffektivitet ved at minimere de negative følgevirkninger.

Men cirkulært byggeri er ikke blot en samling af designstrategier, men en omfattende filosofi for at forbedre levestandarden, opfylde bæredygtige standarder og øge menneskers velfærd i hele landet.

CO2

CO2 er en naturligt forekommende gas i atmosfæren, men er der for meget af gassen i atmosfæren, vil atmosfæren blive varmet op. Det kendes også som drivhuseffekten, fordi CO2 holder på jordens varme, så den ikke kan slippe ud i rummet. Derfor kaldes CO2 også for en drivhusgas.

Kilde: Lederne

CO2-neutral

For at undgå de værste forudsigelser for klimaet skal vi arbejde hen mod en CO2-neutral verden, hvilket mange virksomheder allerede bidrager til. Det er dog umuligt at blive hundrede procent CO2-neutral. Derfor må virksomhederne kompensere på anden vis, eksempelvis gennem rejsning af skov eller teknologi, der optager CO2. Når en virksomhed eller produkt er CO2-neutral, er det altså en netto-nuludledning, hvilket vil sige, at en CO2-neutral virksomhed eller produkt stadig udleder lidt CO2, men kun så meget, som der kan kompenseres for på anden vis.

Kilde: Lederne

CO2-ækivalenter (GWP)
Man opgør ofte klimaaftryk i hvor mange CO2-ækvivalenter der udledes. Det gør man for at have en fælles måleenhed for klimagassernes forurening. Der er nemlig stor forskel på effekten af de tre primære klimagasser CO2, metan og lattergas. CO2 har den mildeste effekt af de tre gasser. Metan har en ca. 23 gange så kraftig drivhuseffekt, som CO2, mens lattergas er hele 298 gange kraftigere end CO2.

Så hvad er CO2-ækvivalenter? For at kunne forstå og sammenligne klimaeffekter omregnes alle klimagasser hvad effekten ville svare til i CO2–ækvivalenter, og dermed samme drivhuseffekt som CO2.
Kilde: Landbrug & Fødevarer

Den frivillige bæredygtighedsklasse

En del af forarbejdet til den nationale strategi for bæredygtigt byggeri var indførelsen af Den frivillige bæredygtighedsklasse i Bygningsreglementet i 2020. Den frivillige bæredygtighedsklasse indeholder ni parametre for bæredygtigt nybyggeri: livscyklusvurdering, ressourceanvendelse på byggepladsen, totaløkonomisk analyse, drifts- og vedligeholdelsesplan for indeklimaet, dokumentation af problematiske stoffer, afgasninger til indeklimaet, eftervisning af dagslysniveau, støj fra ventilationssystemer og rumakustik.

Den frivillige bæredygtighedsklasse og dens 9 parametre åbner for en videnskabelig indgangsvinkel, der sætter bæredygtigt byggeri på formel og gør det muligt at lave databaseret dokumentation for bygningers bæredygtige performance. Helt konkret kan vi nu beregne, simulere og dokumentere graden af bæredygtighed, mens bygherre og myndigheder kan stille krav om databaseret dokumentation til de 9 konkrete parametre i bæredygtigt nybyggeri.

Kilde: Molio

Den tredobbelte bundlinje

De tre bundlinjer, den økonomiske, sociale og miljømæssige, henviser til arbejdet med at understøtte virksomhedens økonomi med det formål at gøre virksomheden og omverdenen mere bæredygtig. De tre bundlinjer udspringer af Brundtlandrapporten fra 1987 og ligger til grund for CSR-tankegangen, som flere og flere virksomheder benytter sig af.

Kilde: Brundtlandrapporten, FN

Design for alle

Design for Alle (Design for All) er tæt beslægtet med begreber som universelt design og Inclusive design. Alle begreberne tager afsæt i en værdibaseret forståelse af at det at leve med en funktionsnedsættelse eller et handicap er ikke et minoritetsspørgsmål, men inkluderer alle mennesker. Design for all, benyttes ofte i en europæisk sammenhæng mens Inclusive Design har sine rødder en britisk kontekst.

Begreberne Universal design, Inclusive design og Design for all retter alle opmærksomheden på menneskelig mangfoldighed og diversitet i brugerbehov.

Kilde: Persson, H., Åhman, H., Yngling, A.A. et al. Universal design, inclusive design, accessible design, design for all: different concepts—one goal? On the concept of accessibility—historical, methodological and philosophical aspects. Univ Access Inf Soc 14, 505–526 (2015).

Det dobbelte væsentlighedsprincip (Double Materiality)

I EU’s CSRD-direktiv kræves virksomheder som noget nyt at skulle rapportere på to områder for sin virksomhed:

Intern orientering: På den ene side skal der rapporteres på de finansielle data, der synes væsentlige for virksomhedens ”udvikling, resultat og situation”. Dette er som virksomhederne kender det, en del af årsregnskabsloven, hvor der skal rapporteres på finansielle data for dem som er omfattet.

Ekstern orientering: På den anden side skal virksomheder nu også rapportere på de faktorer, som synes væsentlige for virksomhedens omverden, dvs. sociale og miljømæssige konsekvenser af virksomhedens aktivitet.

Ideen med det dobbelte væsentlighedsperspektiv er, at virksomheden skal være klar over, hvordan bæredygtige tiltag påvirker virksomhedens økonomiske bundlinje samt sender et signal til den omkringliggende verden om hvorvidt virksomheden tænker kort- eller langsigtet i sin strategi.

Kilde: ESRS

DGNB

DGNB er en af de mest brugte certificeringsordninger i Danmark indenfor bæredygtigt byggeri. DGNB-systemet giver mulighed for, at et byggeri kan blive tildelt enten DGNB Platin, DGNB Guld eller DGNB Sølv. Derudover kan f. eks. bygherre ønske at opnå tillægsudmærkelser som bl.a. DGNB Hjerte, der omhandler trivsel og indeklima, og DGNB Diamant for anerkendelse af arkitektonisk kvalitet samt DGNB Planet for dem, som arbejder særligt fokuseret mod at holde sig inden for de planetære grænser.

Kilde: DGNB

Diversitet, ligestilling og inklusion

Diversitet, ligestilling og inklusion dækker over en samlet indsats for at skabe øget mangfoldighed i virksomheder. Diversitet indebærer en leder- og medarbejderskare med forskelligartede baggrunde, ligestilling forudsætter at alle får samme kompensation for tilsvarende opgaver, mens inklusion indebærer at skabe en kultur, hvor minoriteter føler sig velkomne. Det forkortes ofte ”D&I” (Diversity & Inclusion) eller ”DEI” (Diversity, Equity & Inclusion).

Kilde: Boston Consulting Group

DNSH-kriterier

DNSH-kriterierne (Do no significant harm-kriterierne) er en række tekniske kriterier indenfor EU-taksonomien, der skal sikre, at den rapporterende virksomhed ikke gør skade på de andre miljømål i taksonomien, når der udvælges et fokusområde inden for de seks miljømål. Rapporterende virksomheder må kort sagt ikke lave bæredygtighedstiltag for et område på bekostning af et andet.

Kilde: EU-taksonomien

Do good vs. do no harm

Under verdensmålene og EU’s Green Deal findes to tilgange: Do good og do no harm. Når du tager udgangspunkt i virksomhedens aktiviteter, skal du være opmærksom på, hvor din virksomhed har negative indvirkninger på sin omverden ”do no harm”, og hvor du kan bidrage positivt til samfundet ”do good”.

Et eksempel på “do no harm” er at etablere en due diligence-proces for virksomhedens aktiviteters indvirkninger på mennesker og miljø og sikre ordentlige arbejdsvilkår for virksomhedens medarbejdere, mens et eksempel på “do good” er CSR-relaterede aktiviteter eksternt for virksomheden såsom at bidrage økonomisk til sociale tiltag i det Globale Syd, hyre mennesker på kanten af arbejdsmarkedet eller lignende.

Kilde: UN Sustainability Framework. Læs mere her.

Doughnut-økonomi

Doughnut-økonomi er en økonomisk teori, der søger at finde en balance mellem sociale og økologiske grænser. Den sammenlignes med en doughnut, fordi den beskriver en indre og en ydre cirkel.
Den ydre cirkel repræsenterer de økologiske grænser for planeten – altså det miljømæssige råderum, videnskaben har estimeret for fx tab af biodiversitet, afskovning, klimakrise. Den indre cirkel definerer det sociale fundament, som økonomien som minimum skal kunne sikre alle mennesker – eksempelvis i form af mad, energi, sundhed, bolig m.m.
Målet med doughnut-økonomien er at sikre, at behovene i den indre cirkel opfyldes inden for de økologiske grænser for planeten. Dvs. mellem doughnutens indre og ydre cirkel findes det sikre handlerum for en økonomi, der er bæredygtigt, og hvor mennesker kan trives.

Kilde: Kate Raworth

Downcycling

Downcycling betyder, at materialer eller en vare genanvendes på en måde, som giver det en lavere værdi. F.eks. at knuse beton for at bruge det i veje. Downcycling er ofte den sidste genanvendelse inden skrot i materialets levetid.

Kilde: Greendozer

Drivhusgasser

Drivhusgasser er en betegnelse, der dækker over en række gasser, der er i stand til at holde på varmen i jordens atmosfære og dermed kan være med til at skabe en drivhuseffekt på jorden. De drivhusgasser, der har relevans i et klimaregnskab – og dermed for erhvervslivet – er:

Kuldioxid (CO2) – Den mest dominerende drivhusgas
Metan (CH4)
Lattergas (N2O)
Hydrofluorcarbon (HFCs)
Perfluorcarbon (PFCs)

Svovlhexafluorid (SF6)

Kilde: Lederne

Due Diligence

Due diligence på bæredygtighedsområdet er et ledelsessystem og en proces. Due diligence-politikker i en virksomhed definerer procedurer for at afdække, forebygge og/eller mindske negativ indvirkning af virksomhedens aktiviteter samt kommunikation herom – og fair genoprejsning for dem, som eventuelt skulle blive udsat for negative indvirkninger af virksomhedens aktiviteter. Der er seks skridt i processen, som er en konstant gentagende proces, virksomheden bør indgå i:

At integrere politikker for due diligence i virksomheden

At identificere og analysere negative indvirkninger internt i virksomheden, leverandørkæder og samarbejder

At stoppe, forebygge eller mindske negative indvirkninger i virksomheden, leverandørkæder og samarbejder

At måle implementering og resultater

At kommunikere hvordan negative indvirkninger er taget hånd om

At sikre genoprejsning for dem, som er udsat for de negative indvirkninger hvis relevant

Kilde: OECD’s retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd

EFRAG

European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) er en forening, der blev etableret i 2001 på EU-kommissionens opfordring med det formål at fremme offentlighedens interesser. Foreningen består af en række europæiske interessenter, nationale organisationer og civilsamfundsorganisationer. Med introduktionen af CSRD-lovgivningen fik foreningen en helt ny og vigtig rolle – nemlig at udarbejde de rapporteringsstandarder, Europas virksomheder skal følge for at leve op til CSRD-lovgivningen, ESRS.

Kilde: EFRAG

EPD

En EPD (Environmental Product Declaration) er en miljøvaredeklaration, som fungerer som dokumentation for en byggevares egenskaber og indhold. Det er altså en standardiseret metode til at levere informationer om energi- og ressourceforbruget, affaldsgenerering samt miljøpåvirkningerne fra produktionen, anvendelsen og bortskaffelsen af en byggevare. En EPD udarbejdes på baggrund af en LCA (livscyklusanalyse) af det produkt, vi gerne vil undersøge. Du kan altså ikke lave en EPD uden en LCA-analyse.

Kilde: EPD Danmark

ESG

ESG er en type ikke finansielle data inden for tre emner: Environment (miljø), Social (samfund) og Governance (ledelse). ESG bruges som et rapporteringsværktøj, som virksomheder kan anvende til at give et nuanceret billede af sine aktiviteter, som går ud over kun den økonomiske bundlinje. En troværdig kommunikering af ESG-data kan være med til at hjælpe virksomheden til at afdække forretningsmuligheder og -risici.

Kilde: Erhvervsstyrelsen

ESRS

European Sustainability Reporting Standards (ESRS) er de standarder, som virksomheder skal bruge til at rapportere på under direktivet Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). De skal altså sikre, at der leves op til direktivet (lovgivningen) på en ensartet måde i alle EU’s medlemslande.

Kilde: EFRAG

EU Green Deal

EU’s Green Deal er en lovpakke bestående af en række lovgivningsmæssige initiativer, der har til formål at skubbe erhvervslivet i en mere bæredygtig retning. Lovpakken er helhedsorienteret, og fokuserer på den tredobbelte bundlinje.

Planen har også som mål at skabe millioner af grønne jobs, at styrke Europas konkurrenceevne og at beskytte landbrug og økosystemer. Formålet med EU’s grønne klimaaftale er at sikre, at Europa kan imødekomme de globale udfordringer i forhold til klimaændringerne og blive en leder inden for grøn omstilling.

Den består bl.a. af de meget omtalte lovgivninger: EU-taksonomien for bæredygtige investeringer, CSRD og CSDDD. Hvor taksonomien er en forordning, er de andre to direktiver. Taksonomien har til formål fremme transparens på virksomhedens aktiviteter, mens CSRD skal skabe transparens om virksomhedens risici, muligheder og indvirkninger under en række temaer og CSDDD skal sikre transparens i virksomhedens processer.

Kilde: EU

EU-forordning

En forordning er en retsakt, der anvendes i EU-lovgivning, der umiddelbart er gældende i medlemslandene uden indarbejdelse i national lovgivning.

Kilde: EU

EU-direktiv

Et direktiv er en retsakt, der anvendes i EU-lovgivning, der ikke er umiddelbart gældende i medlemslandene, men kræver indarbejdelse i national lovgivning.

Kilde: EU

EU’s Taksonomi for miljømæssig bæredygtighed

EU’s taksonomi er EU-Kommissionens officielle betegnelse for det nye klassifikationssystem for financielle aktiviteter, der bestemmer betingelser for, hvornår en aktivitet betragtes som miljømæssigt bæredygtig. Taksonomibegrebet anvendes, når noget skal inddeles eller systematiseres gennem en klassifikation. EU’s taksonomi har seks overordnede mål og disse har hver nogle tekniske kriterier som skal opfyldes for at en aktivitet kan anses for at leve op til EU’s definition af miljømæssig bæredygtighed.

Kilde: EU

EU-taksonomiens minimumsgarantier “Minimum Safeguards”

Minimumsgarantierne er en betingelse i EU’s taksonomi for bæredygtige investeringer, der skal sikre, at den rapporterende virksomhed ikke går på kompromis med den sociale bæredygtighed, når der arbejdes med den miljømæssige. Som en del af betingelsen ligger der fx et krav om, at den rapporterende virksomhed laver due diligence på virksomhedsniveau.

De sociale minimumsgarantier indeholder følgende emner:

Menneskerettigheder, herunder arbejdstagerrettigheder

Korruption og bestikkelse
Skatteforhold
Fair konkurrence

FSC-mærket

FSC-mærket findes på produkter af træ og papir. FSC-mærket er en garanti for at, der ikke fældes mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, har ordentlige vilkår.

Kilde: FSC

Funktionsnedsættelse

Begrebet funktionsnedsættelse er en overordnet betegnelse for tab eller nedsættelse af kropslige eller mentale funktioner. I FN’s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicaphandicap forstås funktionsnedsættelse ‘som det objektivt konstaterbare hos personen f.eks. et nedsat syn eller en psykisk lidelse. Funktionsnedsættelsen kan være fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk’. (FN’s Handicapkonvention, Artikel 1, Formål)

Det er samspillet mellem personens funktionsevne og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige faktorer, der definerer betydningen af funktionsnedsættelsen og dermed personens handicap (se også handicap).

Kilde: Videnscenter om handicap/FN’s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap

Genanvendelse

Genanvendelse er, når et brugt materiale eller en brugt vare bliver genanvendt i en ny funktion. F.eks. når en gammel facadedør genanvendes som bordplade til et nyt sofabord.

Kilde: Greendozer

Genbrug

Genbrug er, når et brugt materiale eller en brugt varer bliver genbrugt i samme funktion, som det oprindeligt var tiltænkt. F.eks. at brugte facadesten anvendes til at opbygge en ny facade.

Kilde: Greendozer

GHG-protokollen

Greenhouse Gas Protocol (GHG) er et globalt standardiseret rammeværk og metode til at måle og rapportere på en virksomhed eller organisations udledning af drivhusgasser, både på virksomhedsniveau og i leverandørkæder.

Kilde: Greenhouse Gas Protocol

Global Compact

UN Global Compact er FN’s globale medlemsnetværk for bæredygtige virksomheder. Ved at være medlem forpligter man sig til at overholde organisationens 10 principper om bæredygtig virksomhedsdrift. Principperne er delt op i fire kategorier: Menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Se alle principperne her.

Greencrowding

Når en virksomhed ser mere bæredygtig ud end den er ved at indgå i en gruppe af andre virksomheder med ambitiøse bæredygtighedsinitiativer bl.a. gennem samarbejder.

Kilde: Planet Tracker

Greenlighting

Når virksomheder lancerer initiativer, der skal distrahere markedet ved at vende (potentielle) kunders opmærksomhed mod disse fremfor andre klimabelastende aktiviteter, virksomheden har.

Kilde: Planet Tracker

Greenshifting

Handler om, når virksomheder retter fokus væk fra sig selv og i stedet retter kritik mod forbrugeren.

Kilde: Planet Tracker

Greenlabelling

En strategi, hvor brugen af mærkater skal fremhæve et produkts bæredygtighed. Dette kan være misvisende, hvis forbrugeren/køberen tror, at virksomheden er grøn fordi de har bestemte mærkater og eller certificeringer, men ikke er opmærksom på, at disse har sine begrænsninger (for mere information herom, se afsnit om certificeringer i del 3 af Verdensmål i hverdagen: inspirationskatalog).

Kilde: Planet Tracker

Greenrinsing

Hvis en virksomhed vurderer, at den ikke kan nå klimamålene, kan de gøre brug af denne strategi og lave dem helt om. Det gør det nemmere at nå målene, men sværere for andre at gennemskue, om målene er ambitiøse – eller urealistiske.

Kilde: Planet Tracker

Greenhushing

Refererer til, at virksomhedens ledelse underrapporterer eller skjuler deres bæredygtighedsoplysninger for at undgå investorkontrol.

Kilde: Planet Tracker.

Handicap

I FN’s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicaphandicap forstås handicap som et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

Kilde: FN’s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap

Inclusive design

Inclusive design er tæt beslægtet med begreber som universelt design og Design for All. Alle begreberne tager afsæt i en værdibaseret forståelse af at det at leve med en funktionsnedsættelse eller et handicap er ikke et minoritetsspørgsmål, men inkluderer alle mennesker. Inclusive Design har sine rødder en britisk kontekst og anvendes i særlig grad ifm. product design, men ses også ifm. byggeri.

Indeklimamærkning

Indeklimamærkning er en tredjepartsevaluering af et produkts påvirkning af luftkvaliteten i indeklimaet. I den danske byggebranche, er det alment M1, EMICODE, Indeklimamærket, Indoor Air Comfort Gold og GUT, som fremgår som indeklimamærkning af byggematerialer og -produkter.

Kilde:

Interessenter

Interessenter er de grupper, som kan blive influeret af eller selv kan influere virksomhedens aktiviteter.

ESRS’erne opdeler to typer interessenter:

Interessenter, der bliver påvirket positivt eller negativt af virksomhedens beslutninger gennem hele værdikæden: Det kan fx være medarbejdere, lokalområder ved produktion, brugere eller lignende.

Brugere af bæredygtighedsrapportering: fx investorer, kreditorer, arbejdsmarkedets parter, NGO’er etc.

Kilde: EFRAG

Impact

Impact er den påvirkning, som en investering har på verden. Alle investeringer påvirker noget eller nogen, for ingen investering er neutral. Når der tales om impact investering, er det typisk fordi, formålet er at gøre en positiv forskel for mennesker, natur, klima eller andet. Impact-investeringer har altså fokus på at skabe forandring i samfundet samtidig med, at de skal generere et økonomisk afkast.

Kilde: Merkur Andelskasse

Klimaberegninger

klimaberegninger er betegnelse for en LCA, der kun kigger på CO2e eller GWP. En traditionel LCA vil også kigge på andre typer miljøbelastninger.

Kilde: Videncenter om bygningers klimapåvirkninger

Klimakrav

Klimakrav er de officielle betegnelserne for de nye regler om grænser for CO2e/m2/år og krav om LCA-beregninger på nybyggeri.

Kilde: Videncenter om bygningers klimapåvirkninger

Klimakompasset

Klimakompasset er et værktøj udarbejdet af Erhvervsstyrelsen, som giver et overblik over din virksomheds udledning af drivhusgasser og giver inspiration til, hvordan du målrettet kan nedbringe din virksomheds klimaaftryk.

Kilde: Erhvervsstyrelsen

LCA – Livscyklusvurderinger / LCA Byg

LCA står for lyvscyklusvurderinger, som indebærer en analyse af et produkts klimapåvirkning gennem hele dets levetid, fra vugge til grav. Et produkts livscyklusvurdering kan beregnes gennem det gratis værktøj LCAbyg.

LCAbyg er et værktøj der beregner livcyklusvurderinger, som er udarbejdet specifikt til beregning af bygninger. Herunder kan byggeriets miljøpåvirkninger og ressourceforbrug beregnes. Baseret på de informationer om bygningsdele og evt. bygningens energiforbrug der indtastes, giver værktøjet automatisk en LCA-beregning og samler resultaterne i udvalgte figurer og en rapport.

LCA betragter klima- og miljøpåvirkning afledt for følgende:

Udvinding af ressourcer til byggematerialer
Transport af materialer til produktionssted
Produktion af materialer

Drift- og vedligehold i form af energiforbrug og udskiftning af byggematerialer
Affaldsbehandling og genanvendelse: Byggematerialer efter endt levetid (såkaldt end-of-life).

Kilde: LCA Byg

LCC – Totaløkonomisk analyse / LCC Byg

LCC (Life Cycle Cost) beskriver de totale omkostninger, en bygning vil have i sin levetid, og tæller altså både anlægs- og driftsomkostninger. LCC er vigtigt for at definere den bæredygtige business case på et projekt og kan beregnes gennem det gratis værktøj LCCbyg.

LCCbyg er et værktøj, der beregner totaløkonomi og fremstiller en overskuelig oversigt over levetidsomkostninger for et helt byggeri og for enkelte bygningsdele. Det er godt at tænke LCC og LCA sammen, da bæredygtige tiltag kan være omkostningstunge på kort sigt, men på lang sigt vil være fordelagtig for f.eks. driftsøkonomien på en bygning.

Kilde: LCC Byg

LEED (Certificering af byggeri)

LEED (Leadership in Energy and Environmental Design) er en amerikansk certificeringsordning, udviklet af US Green Building Council. Missionen er at transformere, hvordan bygninger og lokalsamfund designes, bygges og drives, hvilket muliggør et miljømæssigt og socialt ansvarligt, sundt og velstående miljø, der forbedrer livskvaliteten.

Kilde: LEED

Lærlinge-, beskæftigelses-, og arbejdsklausuler

Klausuler er en juridisk tekst, bygherre kan bruge til at stille krav i udbud på fx social bæredygtighed, ift. hvor mange lærlinge, bygherre ønsker på dit projekt, hvordan bygherre ønsker at arbejde med mennesker på kanten af arbejdsmarkedet eller ift. at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår hos sine leverandører.

Kilde: Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar

Menneskerettigheder

Ved menneskerettigheder, refereres der til FN’s menneskerettighedsdeklaration, som fastslår ”de rettigheder, vi har, fordi vi er mennesker. De er ikke bestemt af nogen stat, men er universelle, ukrænkelige og gælder uanset vores nationalitet, køn, etnicitet, farve, religion, sprog eller nogen som helst anden status. Disse rettigheder kan ikke frarøves, medmindre de har været igennem en retslig proces.

Kilde: FN’s universelle menneskerettighedsdeklaration

Miljømærkning

Miljømærkning er en 3. partsevaluering af et produkts miljøbelastning under produktion, forbrug, bortskaffelse og recirkulering. I den danske byggebranche er det alment Svanemærket, EU-Blomsten eller den tyske miljømærkning Der Blauer Engel, som fremgår som miljømærkning af byggematerialer og -produkter.

Not in my backyard (Nimby)

Not in my backyard er et udtryk der bruges om grupper, der er i opposition til større kommercielle udviklingsprojekter i deres nærområde. Det kan f. eks. være, at et lokalområde hvor der skal opstilles vindmøller udøver modstand mod opførelsen fordi det vil gå ud over deres livskvalitet eller værdien af deres land.

Kilde: Britannica

Parisaftalen

Parisaftalen blev indgået på COP21 i Paris i 2015, hvor 196 medlemslande af FN’s klimakonvention indgik en juridisk bindende aftale om at sænke udledningen af drivhusgasser og løbende at fremlægge nationale reduktionsbidrag.

Kilde: Klima,- Energi- og Forsyningsministeriet

PEFC-organisation

Programme for The Endorsement of Forest Certification (PEFC) er en international non-profit paraplyorganisation, der leverer uafhængig tredjeparts evaluering og godkendelse af nationale skovcertificeringssystemer.

Kilde: PEFC

PEFC-mærket

PEFC er en international anerkendt mærkningsordning for ansvarlig skovdrift, udarbejdet af PEFC-organisationen. Skovcertificeringen sikrer, at skovene forvaltes i henhold til miljømæssige, sociale og økonomiske kriterier med interessentinvolvering i processen.

Kilde: PEFC

Planetære grænser

De planetære grænser indebærer ni faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem kan trives fremadrettet. De ni faktorer er:

klima

biodiversitet
fældning af skov (arealanvendelse)
forbrug af ferskvand
forurening af luft med partikler
nedbrydning af ozonlaget

forsuring af havet
udslip af reaktivt kvælstof og fosfor til miljøet
alle former for menneskeskabt forurening

For hvert område er der opstillet grænseværdier for, hvornår menneskers indgriben fører til nedslidning og kollaps på længere sigt. Pt. har verdensproduktionen overskredet fire ud af ni planetære grænser.

Kilde: Det Fælles bedste

Politik for samfundsansvar

Beskriver, hvordan organisationen træffer beslutninger om bæredygtighed (ledelsessystemet i relation til bæredygtighed), hvordan organisationen screener investeringer, projekter og andre væsentlige rammer for organisationens arbejde med bæredygtighed.

Kilde: Finans Danmark

Principal Adverse Impact (væsentlige skadevirkninger på omverdenen)

Som en del af den nye bæredygtighedslovgivning fra EU, er der et princip om at investeringer ikke må have negativ indflydelse på deres omverden. Det betyder fx, at hvis en virksomhed/organisation investerer i solceller, må de ikke være produceret på ryggen af slavearbejde.

Kilde: EFRAG

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø er de forhold på arbejdspladsen, både psykiske og sociale, som i samspil med den enkelte medarbejder kan påvirke ens fysiske og psykiske helbred – positivt såvel som negativt. Psykologiske og sociale forhold på arbejdspladsen handler om det arbejde, som medarbejderne udfører, rammerne for arbejdet og de sociale relationer på arbejdspladsen.”

Kilde: Arbejdsmiljøweb

Recycling

Recycling betyder, at en vare eller materiale blive genbrugt i samme funktion, som den oprindeligt har haft. F.eks. en mursten, som har været anvendt som facadesten, og som genbruges som facadesten i et nyt byggeri.

Regenerativ ledelse

Betegnelsen dækker oftest over en form for produktion og ledelse, hvor virksomheden aktiviteter giver naturen mere tilbage, end den tager ved produktion.

Kilde: Lederne

Risici i kontekst af bæredygtige investeringer

Når vi siger risici, menes der forhold eller begivenheder, der, hvis de sker, har en væsentlig negativ indflydelse på investeringens monetære værdi (som defineret i SFDR).

Kilde: SFDR

Risici i kontekst af menneskerettigheder og miljø

Når vi taler risiko i kontekst af menneskerettigheder og miljø, taler vi om den potentielle negative indflydelse, en virksomhedsaktivitet har på sin omverden – for mennesker og miljø. Dette lægger sammen med ovenstående til grund for den dobbelte væsentlighedsanalyse.

Kilde: OECD’s retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd/EFRAG

Rådet for bæredygtigt byggeri (Før Green Building Council Danmark/DK-GBC)

Rådet for Bæredygtigt Byggeri – tidligere kendt som Green Building Council Denmark er et uvildigt overordnet råd for miljørigtigt og bæredygtigt byggeri I Danmark. Rådet har valgt at arbejde videre med den tyske certificeringsordning DGNB, som også hedder DGNB-system.

Kilde: Rådet for Bæredygtigt byggeri

Science Based Targets-initiative (SBT-i)

Science Based Targets-initiative er en nonprofit organisation, der arbejder mod forskellige klimamål, der sættes baseret på videnskabelige beregningsmetoder for drivhusgasudledning. Målene har det til fælles, at de arbejder mod at opfylde Parisaftalen. Når en virksomhed tilslutter sig, skal den rapportere på fremgang årligt, ligesom målene skal godkendes af SBT-i organisationen ved optagelse. Science based targets spiller sammen med Green House Gas Protocol’s scope 1, 2 og 3 ved at sætte disse som kriterier for at et givent mål kan godkendes.

Kilde: Science Based Targets

Scope 1, 2 og 3

De tre scopes for drivhusgasudledning stammer fra Green House Gas Protocol (GHP), og definerer tre niveauer for, hvor virksomheden bør måle dens udledning af drivhusgasser. Scope 1 dækker over aktiviteter, der er ejet eller kontrolleret af virksomheden selv, altså de direkte udledninger, mens scope to og tre gælder indirekte udledninger, hhv. for udledninger forbundet med forbrug af kollektivt forsynet energi og leverandørers energiforbrug.

Kilde: Green House Gas Protocol

Seksuel chikane

Enhver form for uønsket verbal, nonverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Kilde: Ligebehandlingsloven

Social beskæftigelse

Social beskæftigelse indebærer ansættelse af personer, der på den ene eller anden måde, står på kanten af eller helt uden for arbejdsmarkedet. Det kan fx være: Unge (der ikke er i job eller under uddannelse), flygtninge, langtidsledige, førtidspensionister, personer med fysisk handicap, personer med psykiske diagnoser, personer med plet på straffeattesten, veteraner mv.

Kilde: Foreningen for byggeriets samfundsansvar

Social bæredygtighed

Social bæredygtighed er forankret i to principielle fundamenter:

FN’s menneskerettighedskonventioner
ILO-konventionen

Begge dele er også en del af EU-taksonomiens sociale minimumsgarantier, som denne definition også lægger sig op ad. Hertil kommer tre andre temaer, som ligger under minimumsgarantierne: Korruption og bestikkelse, skatteforhold og fair konkurrence, som går under økonomisk bæredygtighed, men som altså spiller tæt sammen med den sociale bæredygtighed.

Kilde: Foreningen for byggeriets samfundsansvar

SFDR – Sustainable Finance Disclosure Regulation

Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR) er den aktuelt gældende regulering af rapportering på Samfundsansvar i EU. Denne regulering blev oprindeligt inspireret af dansk lovgivning i regnskabslovens §99 om rapportering af Samfundsansvar. Den er netop blevet revideret, og opdateres i den nye CSRD-lovgivning.

Svanemærket

Svanemærket er en certificeringsordning, der fokuserer på at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug. Svanemærket, eller Ecolabel, er det officielle nordiske miljømærke. Svanemærke, og er stiftet af Nordisk Ministerråd i 1989. Danmark tilsluttede sig i 1997 og Nordisk Miljømærkning lancerede de første kriterier for byggeri i 2005. De første Svanemærkede bygninger i Danmark stod færdige i 2007.

Kilde: Svanemærket

Tilgængelighed

Tilgængelighed er en forudsætning for, at personer med handicap kan deltage i samfundslivet. Tilgængelighed dækker over fysisk tilgængelighed til bygninger, transportmidler og udearealer, samt tilgængelighed til information og kommunikation, herunder også digitale medier og de øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for offentligheden.

Kilde: Det Centrale Handicapråd/FN’s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap, Artikel 9 og Ryhl, C., Eiriksson, M., Overby Sørensen, R. (2021) Universal Design – introduktion til et designprincip, der udfordrer tanken om at være menneske.

Universelt design

Universelt design er et værdibaseret designbegreb, der anerkender at alle mennesker lever med foranderlige og forskellige funktionsevner gennem et liv, og dermed opløses opdelingen af mennesker i med og uden handicap. Begrebet kan anvendes som designprincip i alle aspekter af samfundet.

I FNs Handicapkonvention artikel 2 defineres universelt design som: ‘udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig udformning. ‘Universelt design’ udelukker ikke hjælpemidler til særlige grupper af personer med handicap, når der er behov derfor’.

Kilde: Universal Design Handbook/FN’s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap og Ryhl, C., Eiriksson, M., Overby Sørensen, R. (2021) Universal Design – introduktion til et designprincip, der udfordrer tanken om at være menneske.

Upcycling

Upcycling betyder, at give et brugt materiale eller en brugt vare en ny funktion i dens eksisterende form. F.eks. brugte vinduer, der bliver genanvendt til at bygge et drivhus ud af.

Kilde: Greendozer

Urban mining

Urban mining betyder at genudvinde råmaterialer fra brugte byggematerialer og andre produkter. F.eks. genudvinde metaller fra kabler. Det kan være en kemisk eller mekanisk proces.

Kilde: Greendozer

Verdensmålene/SDG’erne

De 17 farverige verdensmål sætter retningen for, hvordan vi som samfund skal arbejde med bæredygtighed. De 17 måls største styrke er, at de går på tværs af en række vigtige temaer og understøtter en helhedsorienteret tilgang. De giver derfor en indikation på, hvad der er universelt relevant for virksomheder at arbejde med, hvis de vil bidrage til at skabe et mere bæredygtigt samfund.

Verdensmålene er dog udarbejdet af og til stater, og ikke specifikt med virksomheder for øje, hvorfor de kræver et konkretiseret rammeværk ift. at arbejde med bæredygtighed på et lokalt plan. Green Deal er EU’s forsøg på at oversætte verdensmålene til en bindende virksomhedskontekst, og de to initiativer er derfor ikke konkurrerende, men supplerende, tilgange.

Kilde: FN

Virgine materialer

Virgine materialer henviser til de råmaterialer, som udvindes fra jorden og endnu ikke er blevet forarbejdet. Det kan fx være jernmalm, sand, mineraler eller lign., som indgår som led i byggematerialerne, når de er forarbejdet.

Whistleblowerordning

En whistleblowerordning indebærer at virksomheden etablerer en kanal, hvor medarbejdere kan indberette om sexchikane og grov chikane, strafbare forhold, fx tyveri og bestikkelse samt grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen, fx GDPR. Har din virksomhed mere end 250 medarbejdere (50 medarbejdere (efter d. 17. december 2023), er du ligeledes forpligtet til at have en whistleblowerordning, og det er vigtigt, at du sætter dig ind i den gældende lovgivning herom.

Kilde: Justitsministeriet

YBL18, YBB19 samt deres bæredygtighedstillæg

YBL18 og YBB19 henviser til ydelsesbeskrivelserne for hhv. byggeri og landskab og bygherrerådgivning. Der er netop udkommet et tillæg til disse med fokus på miljømæssig bæredygtighed, som supplerer de to originale versioner. Det skal gøre det lettere at indgå aftaler parterne imellem omkring bæredygtighedsrådgivning.

Find tillægget om bæredygtighed til ydelsesbeskrivelse her.

Kilde: Foreningen for Rådgivende Ingeniører – FRI

99a, b og d i årsregnskabsloven

99a: Redegørelse for Samfundsansvar

Store danske virksomheder i regnskabsklasse C og alle virksomheder i klasse D er gennem årsregnskabsloven forpligtet til at redegøre for deres arbejde med samfundsansvar. Virksomhederne er i denne forbindelse ikke forpligtet til at udarbejde politikker for samfundsansvar, men årsrapporten skal indeholde en klar og begrundet forklaring på de områder, hvor virksomheden har valgt ikke at have en politik. Virksomhederne skal dog give en række oplysninger, uanset om de har politiker for samfundsansvar. Disse oplysninger omfatter f.eks. beskrivelse af forretningsmodel, risici og ikke-finansielle nøgletal.

99b: Redegørelse for ligestilling i ledelseslag

Store virksomheder skal opstille måltal for underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan samt oplyse de nedsatte måltal og redegøre for status på, hvor langt de er nået hen mod opfyldelse af måltallet – ligesom de skal forklare, hvorfor de ikke har nået det (hvis de endnu ikke har nået det).

99d: Redegørelse for dataetik

Store virksomheder, som har en politik for dataetik, skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for virksomhedens politik for dataetik. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om virksomhedens arbejde med og politik for dataetiske spørgsmål. Hvis virksomheden ikke har en politik, skal der forklares baggrunden for fravalget.

Definition af dataetik: ”Den etiske dimension af forholdet mellem på den ene side teknologi og på den anden side borgernes grundlæggende rettigheder, retssikkerhed og grundlæggende samfundsmæssige værdier, som den teknologiske udvikling giver anledning til at overveje”