Den frivillige bæredygtighedsklasse
En del af forarbejdet til den nationale strategi for bæredygtigt byggeri var indførelsen af Den frivillige bæredygtighedsklasse i Bygningsreglementet i 2020. Den frivillige bæredygtighedsklasse indeholder ni parametre for bæredygtigt nybyggeri: livscyklusvurdering, ressourceanvendelse på byggepladsen, totaløkonomisk analyse, drifts- og vedligeholdelsesplan for indeklimaet, dokumentation af problematiske stoffer, afgasninger til indeklimaet, eftervisning af dagslysniveau, støj fra ventilationssystemer og rumakustik.
Den frivillige bæredygtighedsklasse og dens 9 parametre åbner for en videnskabelig indgangsvinkel, der sætter bæredygtigt byggeri på formel og gør det muligt at lave databaseret dokumentation for bygningers bæredygtige performance. Helt konkret kan vi nu beregne, simulere og dokumentere graden af bæredygtighed, mens bygherre og myndigheder kan stille krav om databaseret dokumentation til de 9 konkrete parametre i bæredygtigt nybyggeri.
Kilde: Molio
Den tredobbelte bundlinje
De tre bundlinjer, den økonomiske, sociale og miljømæssige, henviser til arbejdet med at understøtte virksomhedens økonomi med det formål at gøre virksomheden og omverdenen mere bæredygtig. De tre bundlinjer udspringer af Brundtlandrapporten fra 1987 og ligger til grund for CSR-tankegangen, som flere og flere virksomheder benytter sig af.
Kilde: Brundtlandrapporten, FN
Design for alle
Design for Alle (Design for All) er tæt beslægtet med begreber som universelt design og Inclusive design. Alle begreberne tager afsæt i en værdibaseret forståelse af at det at leve med en funktionsnedsættelse eller et handicap er ikke et minoritetsspørgsmål, men inkluderer alle mennesker. Design for all, benyttes ofte i en europæisk sammenhæng mens Inclusive Design har sine rødder en britisk kontekst.
Begreberne Universal design, Inclusive design og Design for all retter alle opmærksomheden på menneskelig mangfoldighed og diversitet i brugerbehov.
Kilde: Persson, H., Åhman, H., Yngling, A.A. et al. Universal design, inclusive design, accessible design, design for all: different concepts—one goal? On the concept of accessibility—historical, methodological and philosophical aspects. Univ Access Inf Soc 14, 505–526 (2015).
Det dobbelte væsentlighedsprincip (Double Materiality)
I EU’s CSRD-direktiv kræves virksomheder som noget nyt at skulle rapportere på to områder for sin virksomhed:
- Intern orientering: På den ene side skal der rapporteres på de finansielle data, der synes væsentlige for virksomhedens ”udvikling, resultat og situation”. Dette er som virksomhederne kender det, en del af årsregnskabsloven, hvor der skal rapporteres på finansielle data for dem som er omfattet.
- Ekstern orientering: På den anden side skal virksomheder nu også rapportere på de faktorer, som synes væsentlige for virksomhedens omverden, dvs. sociale og miljømæssige konsekvenser af virksomhedens aktivitet.
Ideen med det dobbelte væsentlighedsperspektiv er, at virksomheden skal være klar over, hvordan bæredygtige tiltag påvirker virksomhedens økonomiske bundlinje samt sender et signal til den omkringliggende verden om hvorvidt virksomheden tænker kort- eller langsigtet i sin strategi.
Kilde: ESRS
DGNB
DGNB er en af de mest brugte certificeringsordninger i Danmark indenfor bæredygtigt byggeri. DGNB-systemet giver mulighed for, at et byggeri kan blive tildelt enten DGNB Platin, DGNB Guld eller DGNB Sølv. Derudover kan f. eks. bygherre ønske at opnå tillægsudmærkelser som bl.a. DGNB Hjerte, der omhandler trivsel og indeklima, og DGNB Diamant for anerkendelse af arkitektonisk kvalitet samt DGNB Planet for dem, som arbejder særligt fokuseret mod at holde sig inden for de planetære grænser.
Kilde: DGNB
Diversitet, ligestilling og inklusion
Diversitet, ligestilling og inklusion dækker over en samlet indsats for at skabe øget mangfoldighed i virksomheder. Diversitet indebærer en leder- og medarbejderskare med forskelligartede baggrunde, ligestilling forudsætter at alle får samme kompensation for tilsvarende opgaver, mens inklusion indebærer at skabe en kultur, hvor minoriteter føler sig velkomne. Det forkortes ofte ”D&I” (Diversity & Inclusion) eller ”DEI” (Diversity, Equity & Inclusion).
Kilde: Boston Consulting Group
DNSH-kriterier
DNSH-kriterierne (Do no significant harm-kriterierne) er en række tekniske kriterier indenfor EU-taksonomien, der skal sikre, at den rapporterende virksomhed ikke gør skade på de andre miljømål i taksonomien, når der udvælges et fokusområde inden for de seks miljømål. Rapporterende virksomheder må kort sagt ikke lave bæredygtighedstiltag for et område på bekostning af et andet.
Kilde: EU-taksonomien
Do good vs. do no harm
Under verdensmålene og EU’s Green Deal findes to tilgange: Do good og do no harm. Når du tager udgangspunkt i virksomhedens aktiviteter, skal du være opmærksom på, hvor din virksomhed har negative indvirkninger på sin omverden ”do no harm”, og hvor du kan bidrage positivt til samfundet ”do good”.
Et eksempel på “do no harm” er at etablere en due diligence-proces for virksomhedens aktiviteters indvirkninger på mennesker og miljø og sikre ordentlige arbejdsvilkår for virksomhedens medarbejdere, mens et eksempel på “do good” er CSR-relaterede aktiviteter eksternt for virksomheden såsom at bidrage økonomisk til sociale tiltag i det Globale Syd, hyre mennesker på kanten af arbejdsmarkedet eller lignende.
Kilde: UN Sustainability Framework. Læs mere her.
Doughnut-økonomi
Doughnut-økonomi er en økonomisk teori, der søger at finde en balance mellem sociale og økologiske grænser. Den sammenlignes med en doughnut, fordi den beskriver en indre og en ydre cirkel.
Den ydre cirkel repræsenterer de økologiske grænser for planeten – altså det miljømæssige råderum, videnskaben har estimeret for fx tab af biodiversitet, afskovning, klimakrise. Den indre cirkel definerer det sociale fundament, som økonomien som minimum skal kunne sikre alle mennesker – eksempelvis i form af mad, energi, sundhed, bolig m.m.
Målet med doughnut-økonomien er at sikre, at behovene i den indre cirkel opfyldes inden for de økologiske grænser for planeten. Dvs. mellem doughnutens indre og ydre cirkel findes det sikre handlerum for en økonomi, der er bæredygtigt, og hvor mennesker kan trives.
Kilde: Kate Raworth
Downcycling
Downcycling betyder, at materialer eller en vare genanvendes på en måde, som giver det en lavere værdi. F.eks. at knuse beton for at bruge det i veje. Downcycling er ofte den sidste genanvendelse inden skrot i materialets levetid.
Kilde: Greendozer
Drivhusgasser
Drivhusgasser er en betegnelse, der dækker over en række gasser, der er i stand til at holde på varmen i jordens atmosfære og dermed kan være med til at skabe en drivhuseffekt på jorden. De drivhusgasser, der har relevans i et klimaregnskab – og dermed for erhvervslivet – er:
- Kuldioxid (CO2) – Den mest dominerende drivhusgas
- Metan (CH4)
- Lattergas (N2O)
- Hydrofluorcarbon (HFCs)
- Perfluorcarbon (PFCs)
Kilde: Lederne
Due Diligence
Due diligence på bæredygtighedsområdet er et ledelsessystem og en proces. Due diligence-politikker i en virksomhed definerer procedurer for at afdække, forebygge og/eller mindske negativ indvirkning af virksomhedens aktiviteter samt kommunikation herom – og fair genoprejsning for dem, som eventuelt skulle blive udsat for negative indvirkninger af virksomhedens aktiviteter. Der er seks skridt i processen, som er en konstant gentagende proces, virksomheden bør indgå i:
- At integrere politikker for due diligence i virksomheden
- At identificere og analysere negative indvirkninger internt i virksomheden, leverandørkæder og samarbejder
- At stoppe, forebygge eller mindske negative indvirkninger i virksomheden, leverandørkæder og samarbejder
- At måle implementering og resultater
- At kommunikere hvordan negative indvirkninger er taget hånd om
- At sikre genoprejsning for dem, som er udsat for de negative indvirkninger hvis relevant
Kilde: OECD’s retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd