Bliv en aktiv del af frontløberne, der udfordrer branchen

Som medlem af Byggeriets Samfundsansvar har du mulighed for at blive aktiv i grupper og netværk, der mødes ca fire gange om året. Her erfaringsudveksler vi, udvikler viden og værktøjer og udfordrer hinanden på tværs af værdikæden.

Har du lyst til at høre mere eller blive en del af foreningens aktive arbejde? Kontakt os på info@fbsa.dk eller læs om dine forskellige muligheder her på siden.

Arbejdsgruppe for social bæredygtighed

Bliv en del af et netværk af dedikerede medlemmer, der arbejder fokuseret med social bæredygtighed i bygge- og anlægsbranchen. Her kan foreningens medlemmer mødes og drøfte erfaringer med bl.a. kontrakter og kontrol af ordentlige løn- og arbejdsvilkår, lærlinge, social inklusion og meget mere.

Arbejdsgruppen er etableret efteråret 2018 og er åben for alle medlemmer, der arbejder med kontrakter, kontrol og dialog med leverandører og kunder, og som har lyst til at erfaringsudveksle og styrke indsatsen for den sociale bæredygtighed på danske byggepladser.

Unge Advisory Board udfordrer byggeriet

Bliv en del af et aktivt netværk af yngre professionelle, der skubber til ‘business as usual’ i bygge- og anlægsbranchen. I Unge Advisory Board sidder otte ildsjæle fra forskellige dele af byggeriets værdikæde, der ønsker at udfordre det traditionelle og gængse måde at agere på.

Ideen bag Unge Advisory board er, at de skal agere brobyggere mellem generationer samt sikre nytænkning af bæredygtige løsninger i foreningens bestyrelsesarbejde.

Netværk for Social Bæredygtighed

Hvad er social bæredygtighed? Og hvordan kan vi arbejde bevidst og strategisk med at sikre, at den sociale dimension bliver tænkt ind i vores byggerier og byggeprocesser sidestillet med miljømæssig og økonomisk bæredygtighed? I vores netværk for Social Bæredygtighed, som vi har i samarbejde med Bygherreforeningen, sætter vi fokus på social bæredygtighed og diskuterer, hvordan vi kan arbejde med det fra forskellige vinkler.

Diversitet rapport undersøgelse byggeriet byggebranchen

Ambassadørkorps for diversitet

Byggeriets Samfundsansvar har samlet et ambassadørkorps for diversitet, der sætter fokus på ledelsens ansvar i forhold til at tiltrække og fastholde kvinder i byggeriet gennem konkrete indsatser. Ambassadørerne er en række ledere fra byggeriets virksomheder, der står klar til at sætte gang i en debat om kulturen i byggeriet, med afsæt i den viden, der findes i foreningen.

LUK
Få den nyeste viden fra Byggeriets Samfundsansvar direkte i din indbakke

Det er gratis og helt uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.