Mangelfuld kommunikation og samarbejde på tværs af faggrupper er en af de store udfordringer i byggeriet

Der er derfor også et stort potentiale, hvis man målrettet og struktureret arbejder med kommunikation og tværfagligt samarbejde på byggepladserne. Bedre forståelse og respekt for hinandens arbejde er en forudsætning for det gode resultat, for ingen faggrupper bygger huse alene.
Men hvordan arbejder man målrettet og struktureret med kommunikation og tværfagligt samarbejde? Og hvordan kan man sørge for at de gode byggevaner følger med til det næste projekt?

På workshoppen stiller vi bl.a. skarpt på Kort & Godt metoden.

Et enkelt værktøj, udviklet af Dansk Håndværk, der består af en række enkle spørgsmål, som man kan stille sig selv fem minutter før og fem minutter efter en given opgave. Spørgsmålene fokuserer på opgaven, materialer, materiel og værktøj, proces og arbejdsmiljø, kvalitetssikring og dokumentation med henblik på at opnå:

  • Afklaring inden man går i gang med en opgave.
  • Evaluering af opgaven, så man får indsamlet viden og erfaring.
  • Overlevering, så man tænker næste skridt og evt. samarbejdspartnere ind i byggeprocessen.

Målet er at sikre, at alle involverede parter er tilstrækkeligt inde i opgaven for at undgå spild, fejl og arbejdsulykker og – ikke mindst – for at fremme de gode samarbejde.

Derudover får du på workshoppen mulighed for selv at dele egne- og høre andres erfaringer med, hvordan evaluering af samarbejdet kan medvirke til, at de gode byggevaner følger med til de næste byggeprojekter.

På workshoppen kan du møde:

Morten Frihagen, adm. direktør, Dansk Håndværk

Mads Okking, udviklingskonsulent, Dansk Håndværk

Morten Skaarup Jensen, senior projektleder i Værdibyg / Lean Construction-DK netværket

 

OBS:
Der er begrænset af pladser, så tilmelding er efter først-til-mølle princippet.
Workshoppen er gratis, men deltagelse kræver, at din virksomhed eller organisation har tilsluttet sig Samarbejdsløftet.

Hvad er Samarbejdsløftets workshops?

Virksomheder og organisationer, der tiltræder Samarbejdsløftet, har mulighed for at sende deres repræsentanter eller selv tage med på en eller flere af de ti workshops, der bliver afholdt frem til foråret 2024. Her samles aktører på tværs af værdikæden i et rum, hvor man kan blive klogere på hinanden og på samarbejdet – det gode som det dårlige – belyst fra forskellige vinkler og gennem forskellige metoder.

Læs mere om Samarbejdsløftet og tilslutning

Se en oversigt over alle workshops

Tilmeld mig Samarbejdsløftets nyhedsbrev

OBS: Hvis man som deltager, ikke dukker op på dagen og ikke har afmeldt sig arrangementet inden for 24 timer, pålægges der et no show gebyr på 500 kr.

Afmelding sker på info@fbsa.dk