Verdensmål 5

Ligestilling og inklusion

Hvad siger FN om verdensmål 5?

Diskrimination mod kvinder og piger skal ophøre overalt i verdenen inden 2030. Piger og kvinder oplever fortsat diskrimination i offentlige beslutningsprocesser alene på grund af deres køn og mange steder er piger og kvinder udsat for vold og udnyttelse ligeledes på grund af deres køn.

Ifølge verdensmålsportalen er ligestilling mellem kønnene forskellig i sit udtryk, afhængigt af, hvor i verdenen vi ser hen. I Danmark er der et stort fokus på ligestilling, men som land har vi stadig et løngab på 15-20 procent. Ligestilling omhandler dog ikke kun løn. Det handler blandt andet også om lige adgang til uddannelse og arbejde.

Læs mere på Verdensmålsportalen

Verdensmål 5 i byggeriet

Inden for byggeriet, har der i mange år været en skævvridning mellem kønnene, hvor kvinder udgør under 10 % af alle medarbejdere i byggeriet, og blandt håndværkerne er der kun knap 4 % kvinder. Disse tal har stort set ikke ændret sig de sidste 20 år.

Der er mange fordele ved at arbejde med verdensmål 5  – både på virksomhedsniveau og på projektniveau. Det skaber medarbejdertrivsel, psykologisk sikkerhed, og flere undersøgelser peger på, at man som virksomhed kan se det direkte på den økonomiske bundlinje, når diversitet indtænkes i ledelse og i teams. Det skaber øget innovation, bedre beslutningsprocesser og brugerforståelse.

Det juridiske

Virksomheder har  pligt til at reagere på både chikane og seksuel chikane på deres arbejdspladser, ligesom de ikke må diskriminere på baggrund af køn, seksualitet, etnicitet osv., hverken i hverdagen eller i rekrutterings- og ansættelsesprocesser. Når det kommer til samarbejdspartnere, er grænserne for ansvar lidt sværere at optegne, men man bør tilkendegive, gerne skriftligt, at enhver form for chikane eller diskrimination er uacceptabel.

Whistleblower ordning

Har virksomheden mere end 50 medarbejdere skal den pr. 17. december 2023 have en whistleblowerordning, og det er vigtigt, at man som virksomhed sætter sig ind i den gældende lovgivning herom, ligesom den nye barselovgivning ændrer på de traditionelle måder at se arbejdsstyrken på. Ifølge regnskabslovens paragraf 99b, skal du, hvis du er omfattet, opstille måltal for underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan samt oplyse de nedsatte måltal og redegøre for status på, hvor langt din virksomheden er nået hen mod opfyldelse af måltallet – ligesom du skal forklare, hvorfor måltallene endnu ikke er nået (hvis de endnu ikke er nået).

Læs mere om whistleblowerforordningen

Læs mere om den nye barselslovgivning

Sammenhæng med EUs rapporteringsstandarder

Verdensmål 5 om ligestilling mellem køn dækker hovedsageligt over den sociale bæredygtighed, hvilket man som virksomhed skal rapportere på under EU’s rapporteringsstandard under de områder der dækker egen arbejdsstyrke og arbejdsstyrken i virksomhedens værdikæde. Standarderne kaldes S1: Own workforce (egen arbejdsstyrke) S2 workers in the value chain (arbejdstagere i værdikæden). Der er bl.a. et oplysningskrav om at rapportere på hvor mange kvindelig og mandlige ansatte man har i sin virksomhed.  

Ifølge standarderne for værdikædeansvar, kan man lave politikker der relaterer sig til sin værdikæde. Så man kunne have en politik om at der skal være ligestilling mellem mænd og kvinder ift. arbejdsforhold og løn. Derudover at samarbejdsrelationen respekterer menneskerettighederne.  

Derudover kan man have politikker, der skaber mindre ulighed mellem mænd og kvinder, og kan skabe jobs for kvinder. på den anden side kan man have politikker der gør at kvinders rettigheder ikke bliver yderligere udsat i områder, hvor der bygges eller udvinder råstoffer. 

Til Bygherren

Hvis du har valgt at prioritere verdensmål 5 i din bæredygtighedsvision, så er det nu, at du skal afdække, hvordan kønsminoriteter kan inkluderes i dit projekt – enten på virksomhedsniveau hos dine samarbejdspartnere, eller specifikt på projektniveau. Derudover bør du tage et ansvar i ”toppen af værdikæden” til at stille krav til en inkluderende kultur og arbejdsmiljø i dit udbud, og at være mediator for resten af værdikæden, f.eks. som en del af din PSS (Plan for sikkerhed og sundhed). 

På virksomhedsniveau: Du kan efterspørge ledelsessystemer hos dine samarbejdspartnere, der indebærer et arbejde med diversitet. Et ledelsessystem kan fx indebære politikker for sexisme (do no harm) og diversitet (do good), procedurer for håndtering af sexismesager og bred rekruttering samt kommunikation, evaluering og opfølgning på initiativer. Du kan ikke stille deciderede krav til dette i dit udbud, men du kan godt efterspørge det som baggrundsinformation og dermed skubbe på for at flere vil indgå i dagsordenen.  

På projektniveau: Der er forskellige potentielle krav, du som bygherre kan stille til dine leverandører. Du skal være opmærksom på, at dine krav ikke må være konkurrenceforvridende, men rammerne er relativt vidde for at stille krav.  

Som en del af de projektspecifikke initiativer du kan efterspørge, er bl. a. målsætninger om en andel af kvinder, der skal være en del af arbejdsstyrken på projektet. Du kan fx også efterspørge initiativer for psykologisk sikkerhed på byggepladsen og krav om en god tone på arbejdspladsen, eller et forbud mod seksuelle plakater.  

Til at afdække, hvad der er relevant at arbejde med, er det en god ide at lave en interessentanalyse.  

Potentielle samarbejdspartnere: Under verdensmål 5 kan du række ud til relevante aktører, der kan være med til at sikre den bedste repræsentation af kønsminoriteter i dit projekt. Til inspiration kan du f.eks. lære om byggeriets kultur i de forskellige led af branchens værdikæde i Byggeriets Samfundsansvars rapport Vejen til øget kønsdiversitet i byggeriet samt dertilhørende viden. Du kan også alliere dig med nogle af de mange initiativer, der arbejder med at få kvinder og andre minoriteter ind i byggeriet, eller erhvervslivet generelt, samt understøtte deres trivsel. Eksempler på disse er Byggeriets Samfundsansvars, Boss Ladies, Danske Handicaporganisationer, Minodanmark eller Log Ladies, der alle arbejder med dette formål.  

Data på verdensmål 5

Det kan i mange tilfælde være svært at måle og veje sociale indsatser. Dog kommer der flere og flere muligheder for at efterspørge data på dette område, bl. a. med ESG-indikatorerne og kravene i den nye EU-lovgivning, herunder særligt CSRD. Som en start kan du fx måle på FSR’s femten basis ESG-indikatorer. Ønsker du at gå trinnet videre, kan du anvende de nye rapporteringskrav fra EFRAC.

Til leverandører

At arbejde med diversitet og kulturen på din arbejdsplads vil udover at skabe et godt arbejdsmiljø, fastholdelse af medarbejdere og en ny rekrutteringskanal, give dig en god ESG-rating og få din virksomhed til at fremstå positivt overfor bygherre og andre aktører i markedet.

Målsætninger: Jævnfør Dansk Industris Gender Diversity Pledge, er det generelt et godt mål at gå efter et maksimalt udsving på 60/40 mellem køn på arbejdspladsen. I de udførende led kan denne målsætning dog være så svær at nå under nuværende kulturelle forhold. Derfor anbefaler vi, at der i virksomheden sættes mål, som er internt realistiske og proportionelt med den virkelighed, I står overfor på brancheniveau. Eksempler på forskellige mål, forskellige aktørtyper har sat sig er følgende:

  • Bygherre: Så tæt på 50/50 som muligt med særligt fokus på diversitet i ledelser og ejerkredse
  • Rådgiver: Så tæt på 50/50 som muligt med særligt fokus på diversitet i ledelser og ejerkredse.
  • Udførende og materialeleverandører: 10 % kvinder og 10% etniske minoriteter i arbejdsstyrken.
Follow a manual added link

Værktøjer

Byggeriets Samfundsansvars rapport om diversitet i byggebranchen (2021): Hvilke barrierer og løsninger findes der? 

Byggeriets Samfundsansvars 10 råd til at starte arbejdet med diversitet

Q & A til dialogen om diversitet i din virksomhed

7 måder, du som leder kan håndtere nøgenkalendere på

Skabelon til politik mod seksuel chikane 

WSPs diversitetspolitik

Skou Gruppens A/S politik for diversitet, ligestilling og mangfoldighed

Skou Gruppens A/S flyer “Byggeplads for alle”

Se et eksempel på et stillingsopslag fra WSP, der appellerer til kvinder

Dialogvaerktøj til opstartsworkshop/roadmap

Follow a manual added link

Cases

Entreprenør

Martin Skou Heidemann, direktør, Skou Gruppen A/S: 25 pct. af vores lærlinge skal være kvinder

Social bæredygtighed er ikke længere ’nice-to-have’, det er blevet til et vigtigt forretningsparameter, som omverdenen efterspørger, når man indgår en aftale. Det oplever Martin Skou Heidemann, direktør og stifter af Skou Gruppen A/S. Han har rettet luppen mod diversitet, da der er stor mangel på kvinder i byggeriet. Virksomheden har bl.a. nedskrevet et mål om, at 25 pct. af deres lærlinge skal være kvinder, og for nyligt er der blevet udarbejdet et kodeks om ‘Byggeplads for Alle’ og der er i 2023 blevet udviklet en politik for diversitet, ligestiling og mangfoldighed.

Martin Skou Heidemann er direktør af Skou Gruppen A/S, som han selv stiftede for snart 25 år siden. Det er en mellemstor entreprenørvirksomhed med omtrent 170 ansatte. Skou Gruppen laver store tømrer-, snedker- og mureropgaver i form af hoved- og totalentrepriser for bl.a. kommuner, staten, regionerne, forsvaret, også en del i den almene sektor.

I løbet af de sidste par år har Martin Skou Heidemann rettet blikket mod arbejdet med særligt den sociale bæredygtighed. Både fordi det er en del af hans måde at drive virksomhed på, og fordi han oplever, at omverdenen begynder at efterspørger det:

“Jeg oplever, at det bliver mere og mere nødvendigt at have fokus på den sociale bæredygtighed, for flere af vores kunder begynder at efterspørger det, bl.a. i forhold til diversitet”, siger han og fortsætter:

“Samtidig ligger det naturligt hos mig. Jeg er tidligere spejderleder, og her var det en iboende værdi at alle skulle med, uanset hvilken baggrund man havde. Der var altid plads. Det har jeg taget med som en kerneværdi i vores virksomhed”.

Politikker bliver nødvendige

Men det er først fornyeligt, at Martin Skou er begyndt at arbejde med konkrete politiker på området:

“Jeg har altid været imod politikker, for som virksomhedsstifter har jeg arbejdet med, at det ligger i intuitionen og som en del af de grundlæggende værdier. Men vores virksomhed har nu nået en vis størrelse og en modenhed, og nu skal vi have formuleret nogle mere formelle politiker, også fordi omverdenen efterspørger det”, fortæller han.

Derfor har han i igangsat en proces, der handler om at få udarbejdet politiker på 15-20 punkter:

“Vi startede med at lave en lang liste med de politikker, vi skal have udarbejdet. Der er ca. 15-20 punkter nu. Når nu vi går i gang med det, så kan vi lige så godt tage fat på det hele. Meget af det er ikke raketvidenskab, og behøver ikke at være mere end en A4-side. Så kan vi altid udvide dem senere med konkrete mål og eventuel opfølgning”, siger Martin Skou Heidemann.

En af hans medarbejdere, der har indgående kendskab til virksomhedens kultur, har fået til opgave at gå ud og søge inspiration til, hvordan de skal udformes og derefter påbegynde arbejdet med at få nedskrevet det.

Går målrettet efter kvinderne

Et af Skou Gruppen A/S konkrete mål er at få flere kvindelige håndværkere og mere diversitet ind i virksomheden. Men da oplevelsen er, at det er så godt som umuligt at få kvindelige ansøgere til stillinger som byggeledere eller svenne, må de selv skabe dem:

“Vi skal have flere kvinder ind i vores virksomhed, og eftersom der er en utroligt lille gruppe af kvindelige håndværkere at rekruttere fra, må vi skabe dem selv og så håbe, at de bliver hængende når de er færdiguddannede”, siger Martin Skou Heidemann.

Derfor har virksomheden nedskrevet en politik med et mål om, at 25 pct. af de lærlinge de tager ind, skal være kvinder, altså hver fjerde lærling. Konkret betyder det, at hvis de får en ansøgning fra en kvinde, tager de hende ind til samtale under alle omstændigheder. Derudover går de målrettet efter kvinderne og italesætter det, når de holder oplæg på tekniske skoler og erhvervsskoler, da det ikke er lovligt at skrive det direkte i jobopslag.

“Det er en stor opgave, og vi starter helt fra bunden. Det er bare mest hvide mænd, der arbejder i byggebranchen”, siger Martin Skou Heidemann.

På nuværende tidspunkt er ca. 20. pct. af lærlingene i Skou Gruppen kvinder.

Forbud mod nøgenkalendere og hård tone

En af de konkrete tiltag, som diversitetspolitikken har affødt, er ‘Byggeplads for alle’- kodeks, der er lavet for at understøtte et godt og sundt arbejdsmiljø for de kvinder, og unge mænd, der kommer i lære på Skou Gruppens byggepladser. Her har man bl.a. udformet en tekst i personalehåndbogen samt en flyeren ‘Byggeplads til alle’, der er blevet delt ud på byggepladserne, der håndhæver en ordentlig tone på byggepladsen samt et forbud mod brug af nøgenkalendere i skurvognene:

“Der skal være plads til alle på vores byggepladser. Vi kan ikke være bekendt at invitere en ung kvinde på 17-18 år ind i vores skurvogne, hvis der hænger nøgenkalendere på væggene”, siger Martin Skou Heidemann og fortsætter:

“Det har vi været meget tydelige med at italesætte. Da vi indførte forbuddet, tog mig og min sikkerhedsmand rundt på vores byggepladser med et eksemplar af en ny kalender vi har fået lavet, der indeholder billeder af vores forskellige byggerier frem for letpåklædte kvinder”.

Martin Skou Heidemann har en tydelig oplevelse af, at budskabet blev modtaget meget positivt af hans medarbejdere:

“Jeg har ikke fået en eneste sur eller negativ kommentar fra mine egne medarbejdere. Tværtimod har jeg kun fået positive reaktioner. For medarbejderne i min virksomhed vil gerne have flere kvinder ind. De er dygtige, motiverede, og er med til at skabe en god stemning, en bedre omgangstone tone og generelt bedre resultater”.

Læs desuden Byggeriets Samfundsansvars 7 råd til at håndtere nøgenkalendere på, målrettet virksomhedsledere. 

Bygherren skal efterspørge diversitet i markedsdialogen 

Martin Skou Heidemann oplever, at tiltagene har skabt en bedre og mere inkluderende stemning på byggepladserne:

“Jeg har hørt konkrete eksempler på, at der er en mere inkluderende stemning på byggepladserne. De unge svende gider heller ikke det med nøgenkalendere mere. Det er som om, at det stigende antal af kvinder og tiltag har været med til at lægge en dæmper på nogle af de uhensigtsmæssige bemærkninger, der kan ryge ud”, fortæller han. Han håber derfor på, at diversitet vil fylde mere i markedsdialogen i fremtiden, og at bygherren i højere grad stiller spørgsmål om det:

“Det er nødvendigt, at bygherren kommer mere på banen i forhold til at efterspørge diversitet. De skal være mere opmærksomme på det. Det indgår ikke i markedsdialogen, men det ville jeg ønske at det gjorde, så hele branchen kommer med”, afslutter han.

Interviewet blev foretaget i sommeren 2023

Rådgiver

Annika Steiness, afdelingsleder i WSP: Diversitet skal italesættes alle steder

I den internationale rådgivende ingeniørvirksomhed WSP har man fra topledelsen besluttet, at diversitet er blandt en af de fire langsigtede målsætninger på verdensplan. Det udmønter sig ned i virksomhedens forskellige afdelinger på helt konkrete måder. Annika Steiness er afdelingsleder i WSPs brandafdeling og arbejder med diversitet og inkluderende kultur i hverdagen, blandt andet for at tiltrække minoritetsgrupper i en branche med mangel på arbejdskraft.

I WSP er det i topledelsens hovedkontor i Canada blevet besluttet, at diversitet er en af de fire strategiske målsætninger, som virksomheden arbejder strategisk med globalt. Virksomheden har omkring 66.000 ansatte på verdensplan, og i deres danske hovedkontor i Taastrup, sidder Annika Steiness som afdelingsleder i brandafdelingen. Det er bl.a. hende som leder, der skal være med til at drive indsatsen for diversitet ned i organisationen, så det bliver en del af kulturen.

Da Annika Steiness  er leder for 16 medarbejdere i sit team. Hun står bl.a. for at ansætte, afholde samtaler, og ledelse af sine medarbejdere i dagligdagen. Hun er selv uddannet diplomingeniør.

“Vi vil gå forrest på diversitet, og være den ledende virksomhed på området. Vi ønsker at vækste med antallet af kvinder og andre minoritetsgrupper. Helt konkret er målsætningen at vækste med 5 pct. kvinder og andre underrepræsenterede grupper på ledelsesniveau, fra mellemledere og op efter. Hvis vi er en blandet ledelsesgruppe, vil det automatisk smitte af på resten af organisationen” siger hun.

I WSP Danmark består bestyrelsen af 57 pct. kvinder. På mellemlederniveau er der 36 pct. kvindelige ledere.

“I en industri, der er så mandsdomineret, er det i den høje ende. Det er vi meget stolte af”, siger Annika Steiness.

Se WSPs diversitetspolitik

Kulturen understreges ved ansættelser

For Annika Steiness handler det konkret om at italesætte diversitet i hverdagen hvor end det er muligt. Særligt ved ansættelser fylder diversitet og den kultur, hun som leder ønsker at skabe, meget:

”Jeg taler om diversitet når jeg ansætter folk, også når jeg ansætter mænd. Det er vigtigt for mig at italesætte, at de nu går ind i et team med diversitet, og hvad det konkret betyder. Fx at vi er forskellige, og at det er intentionelt og at der skal være plads til det. Og det er meget attraktivt for de fleste!”

Annika Steiness understreger vigtigheden i at italesætte ønsket om diversitet alle de steder, hvor hun har taletid. Fx også på LinkedIn. På den måde spreder det sig. Hun fortæller også, at det afspejler sig i at have gode barselsvilkår, fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde.

”Der er op til den enkelte medarbejder sammen med lederen at vurdere, hvad behovet er i forhold til, hvor man er i livet og hvad der giver mening for medarbejderen og for afdelingen. Det ved vi har en stor betydning for kvinder, men også for mænd; at der er plads til familielivet og alt hvad det indebærer. Og det er også vigtigt at italesætte som leder selv. Når jeg skal hente børn tidligt, siger jeg det højt. Det får folk til at føle, at der er plads til det, hvis lederen også efterlever det. Man behøver ikke lægge skjul på, at man har en familie”.

Den inkluderende kultur afspejles også i forskellige praktiske hverdagssituationer:

”Maden i kantinen kan spises af alle, og der altid bliver serveret alkoholfrie alternativer i forbindelse med fejring. Vi har også et rum, der er dedikeret til meditation, bøn og afslapning”, fortæller Annika Steiness. Det er også en del af kulturen, at man ved forskellige religiøse højtider ønsker glædelig Eid og ramadan på linje med jul og påske.

Derudover har de en whistleblowerordning, en sexismepolitik samt to årlige trivselsundersøgelser, som de kan bruge til at måle indsatsen på.

Sproget i stillingsopslag er vigtigt

I stillingsopslag bruger man i WSP også sproget til at tiltrække kvinder og andre minoritetsgrupper.

”Vi arbejder med at gøre vores stillingsopslag interessante for kvinder ved at bruge nogle blødere ord, og at der ikke er en lang liste af ting, du skal krydse af. For vi ved, at kvinder ofte undgår at søge stillingen, hvis ikke hun kan sætte kryds ved alle ti ting. Mænd er som regel mere risikovillige og søger, selvom de ikke opfylder alle kvalifikationer. Når vi bruger rekrutteringsbureauer, har vi stort fokus på, at de skal grave ekstra dybt efter kvinderne. Bunkerne af mandlige og kvindelige ansøgere skal gerne være lige store”

Se et eksempel på et stillingsopslag til en certificeret brandrådgiver her. 

Annika Steiness fortæller, at de lige nu er i gang med strategi for 2023 med målsætninger i forhold til handlingsplaner ifm. ESG-krave.

”Vi arbejder med at gøre alt så konkret som muligt, så vi kan måle på det. Lige nu måler vi på køn, men vi arbejder også med diversitet inden for alder, kulturel baggrund, og uddannelse. Også medarbejdere med specielle behov. Vi ønsker at sikre dem et sted, så de har en plads i samfundet og kan skabe værdi, og lige så vigtigt er det at de skal føle de giver værdi”, afslutter hun.

Interviewet blev foretaget foråret 2023.

Verdensmål 8

Ordentlige løn- og arbejdsvilkår

Hvad siger FN om verdensmål 8?

Ifølge verdensmålsportalen har beskæftigelsen har været høj i mange lande såsom Danmark og USA indtil coronakrisen. Det er dog ikke tilfældet i alle lande. Verdensmålene forpligter deltagerlandene til at føre en jobskabende politisk samt til at udrydde tvangsarbejde, slaveri og menneskehandel.

Verdensmål 8 i byggeriet

Ejendoms- bygge- og anlægsbranchen har været præget af sager, hvor medarbejdere ikke har fået ordentlige løn og arbejdsforhold. Der arbejdes ligeledes med behovet for at uddanne flere lærlinge og skabe praktikpladser til unge i byggebranchen, som samtidig kan afhjælpe manglen på arbejdskraft.

Udfordringer omkring anstændige jobs i byggeriet berør både emner som social dumping, håndtering af arbejdsulykker blandt migrantarbejdere. Derudover er der et stort behov for at arbejde med transparens i byggeriets værdikæder i forhold til brud på menneskerettigheder i forbindelse med produktion og udvinding af ressourcer til de materialer.
Uanset om du er bygherre eller leverandør, er det også vigtigt at arbejde med dit arbejdsmiljø. For yderligere information, se fx Byggeriets Arbejdsmiljøbus eller Cabis arbejde om onboarding af unge, guide til social beskæftigelse i byggeriet samt arbejdsmiljø og -kultur.

Sammenhæng med EU’s rapporteringsstandarder

Verdensmål 8 om anstændige jobs dækker hovedsageligt over den sociale bæredygtighed, hvilket man som virksomhed skal rapportere på under EU’s rapporteringsstandard under de områder der dækker egen arbejdsstyrke og arbejdsstyrken i virksomhedens værdikæde. Standarderne kaldes S1: Own work S2 workers in the value chain.
Læs mere om EUs rapporteringsstandarder for social bæredygtighed (EFRAG)

Til Bygherren

Når verdensmål 8 er i centrum, handler det om mennesker. Det handler bl.a. om løn- og arbejdsvilkår, lærlinge, at få folk på kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse samt hvordan vi får sikret os, at der ikke er brud på arbejdstager- eller menneskerettighederne på byggerier eller i vores værdikæder.

Du kan arbejde med sociale klausuler, lærlinge klausuler og beskæftigelsesklausuler i dine udbud, for at sikre at der arbejdes målrettet med socialt ansvar og arbejdstagerrettigheder i dine projekter. Udover at sikre rettigheder i aftaledokumenter, er det også vigtigt at arbejde med kultur og tone i både projekter og i egen organisation for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø.

Derudover er det også vigtigt at arbejde med dit fysiske arbejdsmiljø. For yderligere information, se fx Byggeriets Arbejdsmiljøbus eller Cabis arbejde om onboarding af unge, guide til social beskæftigelse i byggeriet samt arbejdsmiljø og -kultur. 

Potentielle samarbejdspartnere: Det kan være udfordrende at komme i gang med den sociale bæredygtighed, hvis du ikke ved hvor du skal starte. Et godt første skridt mod at stille krav i dine udbud, er at blive klogere på, hvilke indsatser, du kan løfte med dit bygger. Det kan du gøre i dialog med aktører som f.eks. Byggeriets Samfundsansvar, fagforeninger, projektet Bygherre skaber lærepladser under Bygherreforeningen, eller København eller Odense Kommunes kontrolenheder.

Hvis du ønsker at have fokus på inklusion af udsatte unge eller folk på kanten af arbejdsmarkedet, kan du undersøge forskellige sociale initiativer, der beskæftiger sig med netop dette. Du kan for eksempel række ud til Cabi for en uforpligtende telefonsamtale, HighFive, der arbejder med at hjælpe tidligere kriminelle i arbejde eller FRAK, som ansætter udsatte unge. Se mere i vejledningen ”Den rummelige byggeplads” af Byggeriets Samfundsansvar, Værdibyg og Enemærke & Petersen A/S.  

Kravstillelse: Du kan sikre et fokus på Verdensmål 8 i dit udbud ved at bruge Byggeriets Samfundsansvars Paradigmer for samfundsansvar og lærlinge-, beskæftigelses-, og arbejdsklausuler som krav til særligt dine entreprenører og underentreprenører. Erfaringer viser dog at krav om antal lærlinge ikke gør det alene. Lærlingeindsatser skal indeholde et samlet forløb med lærlingeplan, opstartsmøder, opfølgning, lærlingeskilte og evt. lærlingecafe. Det kan du læse meget mere om på Bygherreforeningens indsats Bygherrer skaber lærepladser, som også netop har udgivet en guide og anbefaling til bygherrer om lærlingeklausuler på byggeprojekter.  

Desuden er det vigtigt at lave kontrol af de indsatser, du udvælger til dit projekt. Ifølge Københavns Kommune, som er langt på denne dagsorden, er det særligt længere ude i leddene, at kontrollen bliver relevant, og sjældent i det første entreprenørled. Til at arbejde med den gode kontrol har Byggeriets Samfundsansvar udviklet et kontrolredskab, som du kan bruge til at følge op på din indsats.

Ønsker du at dit projekt bliver certificeret, kan du bruge fx DGNBs nye sociale kriterium, der giver point for en social indsats for en skarpt defineret målgruppe, efterspørge materialer der er Fairtrade eller B Corp-certificerede, som begge i høj grad er til for at sikre social bæredygtighed ved produktion.  

Til leverandører

Ønsker du at kunne dokumentere og måle på din sociale indsats, der i mange tilfælde kan være svær at måle på, kan du gå efter en datadrevet social indsats. Værktøjer, du her kan bruge, inkluderer:

  • Den sociale beregner til byggeri, hvor du kan finde ud af i kroner og øre, hvor meget du sparer samfundet for ved at tage socialt ansvar. Den sociale bæredygtighedsberegner bygger oven på denne med særligt fokus på rapportering til de nye EU-lovgivninger.
  • EU-taksonomiens sociale minimumskrav. Som en del af den grønne EU-taksonomi ligger et kriterium for sociale minimumskrav, som bl.a. indebærer krav til at have politikker for arbejdstager- og menneskerettigheder samt en due diligence proces for indkøb. De skal sikre, at EU’s medlemsstater ikke overser de sociale indvirkninger af den grønne omstilling og tager udgangspunkt i allerede eksisterende konventioner og international lovgivning, bl.a. FN’s vejledende principper for menneskerettigheder og Erhverv, som vil hjælpe dig til at komme på forkant med ny EU-lovgivning under den miljømæssige taksonomi, den potentielle sociale taksonomi, CSDD-direktivet og en ny lov, der forbyder import af produkter til EU lavet under tvangsarbejde.
  • Due diligence er en proces etableret i FN’s principper for menneskerettigheder og erhverv, og indeholder interne procedurer for at undgå negative indvirkninger af dine aktiviteter på dine interessenter – hele vejen gennem din værdikæde. Processen skal gennem seks trin sikre: 1. forpligtelse og forankring af processen, 2. risikovurdering af negative indvirkninger for dine aktiviteter, 3. tage hånd om negative indvirkninger, 4. løbende opfølgning, 5. kommunikation omkring indsatser og 6. en evt. klagemekanisme og oprejsning af negative indvirkninger for ofrene. Læs mere om due diligence på dansk på de seks skridt.dk.
Follow a manual added link

Værktøjer

Byggeriets Samfundsansvars beskæftigelsesklausul

Byggeriets Samfundsansvars lærlingeklausul (2023)

Byggeriets Samfundsansvars arbejdsklausul (2023)

Byggeriets Samfundsansvar kontroller og risikoskema udarbejdet

Læs mere om Byggeriets Samfundsansvars klausuler, der understøtter indsatser for anstændige jobs

Download publikationen “Den rummelige byggeplads” med en guide til social beskæftigelse

Download Skema til overblik over arbejdsopgaver ifm social beskæftigelse (bilag fra “Den rummelige byggeplads)

Social beregner for byggeriet – Cabi

Byggeriets sociale materialepyramide – Niras

Find værktøjer og metoder til krav og opfølgning på lærlinge – Bygherreforeningen

Inspirationskatalog til arbejde med verdensmål og Arbejdsmiljø – Bygherreforeningen

Guide til Due Dilligence i byggeriet (kun på engelsk) – Institut for Menneskerettigheder/Rådet for Bæredygtigt Byggeri/Global Compact

FN’s vejledende pricipper for menneskerettigheder og erhvevsliv (dansk version) – Global Compact Denmark

Guide til Due Dilligence i praksis guide på dansk – Global Compact Network Denmark

Dialogvaerktøj til opstartsworkshop/roadmap

Follow a manual added link

Cases

Entreprenør

Alexander Røjkjær Davidsen, senior projektchef i Nordstern: Vi håber, at en lærlingeklausul bliver standard

På en renoveringssag i Bellahøj er man hos hovedentreprenøren Nordstern i gang med at gøre sig erfaringer med en systematisk indsats, der skal uddanne lærlinge på deres byggepladser. Det er senior projektchef Alexander Røjkjær Davidsen og projektassistent Kirsten Mejnholt, der står i spidsen for indsatsen på entreprenørsiden og de arbejder i samspil med deres bygherre, Boligselskabet AAB. Med sparring fra Bygherreforeningen, har de implementeret flere forskellige tiltag i lærlingeindsatsen, bl.a. brugen af en lærlingeplan og opstartsmøde for fagentreprenører om lærlingeindsatsen.

Alexander Røjkjær Davidsen er øverst ansvarlig for renoveringen af Bellahøjhusene for Boligselskabet AAB, afd. 40. Han har medarbejderansvar og overordnet ansvar for, at de projekter han er tilknyttet, forløber efter hensigten. I Nordstern har man på strategisk plan valgt at vægte social bæredygtighed højt. Det har bl.a. resulteret i et pilotprojekt, der skal tage særligt hånd om at uddanne lærlinge på udvalgte byggesager, heriblandt på Bellahøj.

Sammen med bygherren AAB, går indsatsen i sin helhed ud på at sikre, at fagentreprenørerne lever op til klausulen om 14 pct. lærlinge, at der bliver fulgt op på målene i lærlingeplanen og at sikre lærlingenes trivsel og tilknytning gennem deltagelse i ‘LærlingeCafé’.

Kirsten Mejnholt er projektassistent på Bellahøj og daglig koordinator på lærlingeindsatsen. Bygherreforeningen har understøttet indsatsen med værktøjer, metode og sparring.

Workshop, lærlingeplan og opfølgning

Pilotprojektet på Bellahøj begyndte med en opstartsworkshop, hvor bygherre, hovedentreprenør, en repræsentant fra Bygherreforeningen, fagentreprenører og en repræsentant fra erhvervsskolen NEXT var samlet. Formålet var at få startet dialogen om lærlinge og få alle ved bordet med på indsatsen.

”Et af de vigtigste elementer på opstartsmødet var at få afmystificeret lærlingeindsatsen og de forskellige elementer den indebærer. Vi begyndte med at gennemgå hvad lærlingeklausulen indebærer af krav til fagentreprenørerne. I starten kunne det virke voldsomt og nyt, men workshoppen skabte en god basis og forståelse. Der er stadig mange spørgsmål, men det er god læring for alle”, fortæller Alexander Røjkjær Davidsen.

”Vi har sat et krav, men det skal også være fair og en opgave, der skal være til at arbejde med for alle, uden at skulle bruge alt for mange ressourcer på det. Alle vores fagentreprenører har stort set lærlinge nu. De har fundet ud af, at lærlinge ikke koster meget, og at det ikke kræver ekstremt mange ressourcer. Den ugentlige opfølgning på byggemøderne virker også motiverende på fagentreprenørerne, både til at få lærlinge og til at få flere. Det er dem der skal være med til sikre fremtiden, og den er de helt med på”, siger han.

Lærlingeplan giver konkrete tal

En lærlingeplan er et nødvendigt værktøj der skal til for at understøtte, at man som minimum opnår det antal lærlinge, der er stillet krav om i lærlingeklausulen. Lærlingeplanen kan bruges til at få overblik over hvilke fag, det er muligt at få lærlinge fra, og hvornår lærlingene er på byggepladserne. Det giver bygherren og hovedentreprenøren mulighed for løbende at følge op og bevare fokus på indsatsen. Kravet om lærlingeplanen er en del af udbuddet og kontrakten, hvor fagentreprenøren skriver under på at levere tal ind til lærlingeplanen løbende.

En lærlingeplan består af to processer:

  1. Et udkast til lærlingeplan, der udarbejdes af total- eller hovedentreprenør i opstartsfasen af byggeprocessen. Lærlingeplanen godkendes af bygherren så det sikres, at måltallet fra udbuddet og kontrakten opfyldes.
  2. Løbende opdatering af lærlingeplanen på byggemøderne gennem hele renoveringssagens forløb.

”Hvis fagentreprenørerne finder det svært at finde lærlinge, hjælper vi dem gerne på vej ved at tage dialogen med dem om, hvor de kan skaffe lærlinge og deres muligheder for det. Vi har desuden sat bannere op på vores hegn på byggepladsen, hvor man som potentiel lærling, kan læse om nogle af erhvervsuddannelserne. Derudover opfordrer vi den enkelte fagentreprenør til at lave en åben rekruttering, hvor man slår en lærlingestilling op. På bannerne er der desuden en QR-kode til app’en Zeeker, der er en slags dating-app for lærlinge og virksomheder” fortæller Alexander Røjkjær Davidsen

Tager unge ind og prøver fag

Et andet tiltag, som Nordstern arbejder med, er noget de kalder ’TurnusByg’, hvor de i samarbejde med UU København (Ungdommens Uddannelsesvejledning) tager unge fra 8., 9. og 10. klasse ind som erhvervspraktikanter i 2-4 uger. Her kan de prøve forskellige fag i en kort praktikperiode.

”Her kan de unge få en smagsprøve på de forskellige fag i et trygt rum, hvor der er plads til at prøve fagene og finde ud af, hvad der er dem. UU København screener de unge og anviser dem til os. De er glade for samarbejdet og for at vi er villige til at tage de unge. Og heldigvis har vi stort set altid nogle fagentreprenører, der er villige til at tage dem ind”, fortæller Alexander Røjkjær Davidsen.

Der er ikke blevet evalueret på indsatsen endnu, men indtrykket er positivt, så planen er at udvide indsatsen til flere af Nordsterns byggepladser, det gælder både brugen af klausul, lærlingeplan og opfølgning.

LærlingeCafé skaber sammenhold på tværs

På renoveringssagen i Bellahøj har man desuden haft succes med at afholde en såkaldt lærlingecafé, der er et socialt og fagligt arrangement for lærlingene på tværs af fag og virksomheder på byggepladsen.

”De unge lærer hinanden at kende på tværs af fag og det giver både faglig viden og et stærkere tilhørsforhold til byggepladsen, som er med til at gøre, at lærlingene i højere grad bliver her. Det sociale er vigtigt for alle på en arbejdsplads”, siger Alexander Røjkjær Davidsen.

Lærlingecafeen er en del af Bygherreforeningens metode og konceptet er afprøvet på en række andre almene bygherreorganisationer. Lærlingecafeen kan skrives ind i klausulen og her kan også stå hvem der har ansvaret.

Positivitet og følelse af fællesånd

Alexander og Kirsten har gjort sig en del erfaringer gennem deres 1,5 år med indsatsen på Bellahøj. Bl.a. oplever de at blive mødt med positivitet og stor forståelse for indsatsen hos fagentreprenørerne, efter at indsatsen er blevet italesat på opstartsworkshoppen.

”Ved første møde om klausulerne, oplevede vi en skepsis fra fagentreprenørernes side. Sådan er det ofte med nye krav, der ikke tidligere har været tradition for. Men når først indsatsen blev italesat på opstartsworkshoppen og alle fik en forklaring på, hvorfor vi gør det, og hvad det bidrager med, var alle meget positive og motiverede”, siger Alexander Røjkjær Davidsen.

Lærlingeklausul bør blive standard

”Jeg håber, det bliver standard, at bygherrer skriver lærlingeklausuler ind i kontrakter. Det oplever vi ikke er tilfældet i dag. I bund og grund burde det være sådan, at alle i værdikæden er deres ansvar bevidst”, siger Alexander Røjkjær Davidsen og fortsætter:

”Vi har en god dialog med AAB i forhold til, hvad vi måler på. Vi har en åben og ærlig snak om det og fælles forståelse. Men det at uddanne lærlinge ikke er en strategisk prioritet for virksomheder i byggeriet, er det svært at holde branchen kørende.  Mange gange skal det gå hurtigt og det bliver ikke prioriteret. Det er vigtigt at få afmystificeret lærlingeindsatsen og få formidlet, at det ikke kræver enormt mange ressourcer. Benarbejdet bliver gjort i starten og så snart man har haft en god dialog ender det som en naturlig ting hos alle”, afslutter Alexander Røjkjær Davidsen.

Interviewet blev foretaget i sommeren 2023.

Bygherre

Mie Andersen, udviklingschef for relationelle samarbejder, Center for Ejendomme, Region hovedstaden: Bygherren skaber rammen om det gode samarbejde

Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø er noget, som flere og flere store aktører på tværs af byggeriet er begyndt at have et stort fokus på. En af dem er Region Hovedstadens bygherreenhed Center for Ejendomme. Her sidder udviklingschef Mie Andersen, som en af dem, i spidsen for indsatsen, der handler om at få indarbejdet forebyggende indsatser såsom at få samarbejdsmodeller med tidlig inddragelse af entreprenører ind i kommende udbud. Derudover er hun ude på forskellige igangværende byggesager og arbejde med konkrete indsatser for at styrke samarbejdet og trivslen.

Mie Andersen er oprindelig uddannet bygningskonstruktør, hun har arbejdet i byggebranchen i mere end 20 år, og har i 2022 afsluttet en master i konfliktmægling. I Center for Ejendomme er hendes rolle at drive udviklingen af kompetencer for bygherren inden for samarbejde og konfliktforebyggelse, og så er hun med til at udvikle en ny samarbejdsmodel, der skal implementeres i kommende udbud som en konfliktforebyggende faktor. Til dagligt er hun bl.a. ude og deltage i møder på de forskellige byggesager for at arbejde med indsatser i forhold til psykologisk tryghed og relationer.

”Jeg kommer med en anden vinkel end en klassisk projektchef gør. Samtidig kommer jeg udefra og kan se udfordringerne med nye øjne. Jeg har fokus på relationerne mellem menneskerne på byggesagen, og det er egentlig mindst lige så vigtigt for at komme i mål med et byggeri som økonomi, tid og kvalitet”, siger Mie Andersen.

En konfliktforebyggende bygherre

I enheden Større Byggerier i Center for Ejendomme, er man i fuld gang med en intern kulturforandring, der skal skabe mere psykologisk tryghed på deres byggesager. Det er en del af den overordnede strategi, der nu skal implementeres på alle større byggesager og på sigt i resten af organisationen.

”Først og fremmest arbejder vi som bygherre med vores egen rolle og kultur, adfærd og mindset omkring konflikter, samarbejde og psykologisk tryghed. Det er et stort arbejde og en nødvendig kulturforandring. Psykologisk tryghed, der handler om at skabe et arbejdsmiljø, hvor man fx tør at sige ting højt uden at frygte at blive nedgjort, udstødt eller udskammet, er en forudsætning for, at alle kan holde ud at være her og en forudsætning for at vi får vellykkede byggerier”, fortæller Mie Andersen og fortsætter:

”Med det følger der et behov for en opmærksomhed på-, viden om og retningslinjer for, hvordan vi som bygherre forebygger og håndterer konflikter og krænkende adfærd. Der er også et behov for konkrete initiativer til forebyggelse, fx uddannelse af ledere og medarbejdere. Vi ønsker at være en proaktiv og ansvarlig bygherre, der forebygger frem for skulle være brandslukker.”

Se Center for Ejendommes præsentation om deres tilgange til konflikt

Starter i udbuddet

Ifølge Mie Andersen er det Region Hovedstaden som bygherre, der har det primære ansvar for at skabe rammerne for et godt samarbejde. Og det starter allerede i udbudsprocessen:

”Det er os som bygherre, der har ansvaret for at samarbejdet bliver prioriteret, og det starter i udbuddet. Fremadrettet i vores udbud vil det sædvanlige juridiske grundlag blive suppleret med en samarbejdsaftale. Her er rammerne definerede, men der er fleksibilitet og åbenhed overfor at den entreprenør, der kommer med på projektet, kan være med til at udvikle aftalen”

Hun forklarer, at de laver samarbejdsaftalen færdig sammen med den vindende entreprenør.

“Vi vil have dem med til at skabe det, og derfor lægger vi det ikke ned som en masse færdige krav i udbuddet. Vi vil have dem med på ideen, så de også får ejerskab og vi kan nå i mål med det sammen”, fortæller Mie Andersen.

Fremover vil vores byggesager efter kontraktindgåelsen starte med en on-boarding proces, som bygherrer initierer og faciliterer. On-boarding processen består af en række forskellige spor, som samlet set skal være med til at klæde parterne bedst muligt på til at indgå i et konstruktivt og frugtbart samarbejde mod det fælles mål om et fantastisk byggeri. Her har vi bl.a. et spor, der handler om det relationelle. Hvordan agerer vi, når vi ender i en konflikt? Hvordan skaber vi en arbejdsplads, hvor der er psykologisk tryghed for alle? Hvordan kan vi arbejde med vores værdier for samarbejde?” fortæller Mie Andersen.

Samarbejdsaftalen bliver implementeret i det kommende udbud af Nordstjernen, der bliver et nyt Børne- og Ungdomspsykiatrisk hospital. Allerede nu har man en lignende samarbejdsaftale på Nyt Hospital Nordsjælland, hvor der også bliver arbejdet med on-boarding. Og initiativer, der skal understøtte en god tone og psykisk arbejdsmiljø er også implementeret i flere af deres andre større byggerier.

Interviewet blev foretaget i efteråret 2023

Bygherre

Anette Vestergaard Grønbæk, teamleder, Metroselskabet & Hovedstadens Letbane: I 90 pct. af vores kontrolcheck finder vi noget

Anette Vestergaard Grønbæk er teamleder i afdelingen Industrial Relations hos Metroselskabet og Hovedstadens Letbane, der dækker hele området omkring social bæredygtighed, hvor bl.a. løn og arbejdsvilkår hører ind under. Siden 205 har Metroselskabet arbejdet målrettet med, at deres byggerier skal foregå på ordentlige vilkår med respekt for den danske arbejdsmodel. De arbejder derfor med en helhedsorienteret indsats, der bl.a. indebærer, at alle større kontrakter indeholder social- og arbejdsklausuler, der skal bidrage til, at løn- og arbejdsvilkår bliver overholdt på selskabernes anlægsprojekter.

Intern kontrolenhed

Anette Vestergaard Grønbæk sidder i en intern kontrolenhed, der udfører kontroller og tager dialogen med selskabernes entreprenører.

”Vi arbejder med en tilgang, som både består af kontrol med overholdelsen af vores arbejdsklausul, og af en løbende dialog med entreprenører for at sikre ordentlige løn og arbejdsvilkår på vores projekter. Herudover har vi også en løbende dialog med arbejdsmarkeds parter, fortæller hun.

Anette Vestergaard Grønbæk fortæller desuden at hun sidder i samarbejdsnetværk, der bl.a. består af repræsentanter fra  offentlige bygherrer, herunder offentligt ejet selskaber, kommuner, Staten. Her udveksler de erfaringer og drøfter problemstillinger i forhold til at gennemføre kontrollerne med udgangspunkt i de gældende overenskomster, som ellers er forbeholdt arbejdsmarkedets parter.

Åben dialog og risikoscreening er vejen frem

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane arbejder kontrolbaseret på baggrund af risikovurderinger, de løbende laver. Hvis der vurderes, at der er en risiko for brud på arbejdsklausulen, har de en fast procedure for opfølgning.

”Vi risikoscreener altid underentreprenørerne på de forskellige projekter. Er der forhold, der indikerer en risiko, igangsætter vi en kontrolundersøgelse, hvor vi indhenter en række dokumenter, blandt andet tidsregistreringer, kontrakter, lønsedler m.mn. for medarbejderne hos den pågældende underentreprenør. Dokumenterne anvender vi til at undersøge om lønnen stemmer overens med arbejdstiderne, og om arbejdsklausulen generelt er overholdt”, forklarer Anette.

”Vi snakker også løbende med entreprenørerne og medarbejdere, der arbejder ude på vores byggeprojekter, når vi tager runderinger. Vi er ikke undercover eller noget, vi kommer bare og snakker lidt og det falder egentlig meget naturligt, når vi kommer og hilser på som bygherre. Så spørger vi fx folk om, hvilket firma de arbejder for. Det kan også være at vi vælger en særlig byggeplads ud, som vi er særligt opmærksomme på”.

Kontrolcheck giver som regel noget

Anette fortæller, at når de laver kontroller, finder de noget størstedelen af tiden.

”I 90 pct. af vores kontrolcheck finder vi faktisk noget, vi skal følge op på, men der langt fra altid at det har noget med snyd at gøre. Det kan også være misforståelser, fejl i overenskomster og mindre småting, man kan rette op på gennem dialog og oplysning. Og så har vi også tilfælde af snyd i forhold til arbejdstid og løn. Det lyder måske af meget, men vi leder jo også efter det i vores risikoscreeninger,” fortæller hun.

Forbereder sig til ESG-rapportering

Anette Vestergaard fortæller, at hendes organisation, ligesom mange andre, er ved at omstille sig til ESG-rapportering. Det indebærer bl.a. at gøre sig overvejelser omkring, hvordan de skal gøre brug af det data, de får ud af deres kontroller.

”Vi bliver først omfattet fra 2025. I vores bæredygtighedsrapporter har vi i de sidste år i skrevet tal ind fra vores kontroller, men vi er i gang med at se på, hvad der specifikt bliver spurgt til i ESRS’erne for det sociale område under CSRD. Vi er ved at finde ud af, hvad det kræver, og hvilke datapunkter, vi kan rapportere på og sætte et internt system op til det. Når vi er klar med det, får vi det ind i vores årsrapporter. Lige nu bruger vi tallene fra vores kontrolcheck til et internt overblik” afslutter hun.

Interviewet blev foretaget i vinteren 2023

Verdensmål 12

Ansvarligt forbrug og produktion

Hvad siger FN om verdensmål 12?

Verdensmål 12 forpligter lande til at gå sammen om at sikre, at der ikke drives rovdrift på naturressourcer, og at både privatpersoner og industri bortskaffer giftigt affald som eksempelvis kemikalier og plastik på en ansvarlig måde.

For verdens rige lande gælder det, at de ikke bare skal gøre en stor indsats for at reducere deres eget aftryk på verdenen, f.eks. ved at reducere madspild, byggeaffald og tøjforbrug, men også hjælpe udviklingslande økonomisk og teknologisk med at bevæge sig i en mere bæredygtig retning.

Et parameter for at vurdere status på verdensmålet er Earth overshoot day, som er en beregning af hvornår et års forbrug svarende til klodens begrænsede ressourcer er nået. I 2023 nåede det globale samfund earth overshoot day d. 2. august og i Danmark har vi de seneste år nået earth overshoot day i løbet af marts.

Verdensmål 12 i byggebranchen

Jordklodens ressourcer er under hårdt pres. Byggebranchen er en væsentlig aktør, og Danmark kan ikke komme i mål med de store CO2-reduktioner, der kræves frem mod år 2030, uden en aktiv indsats fra byggebranchen. Det er derfor nødvendigt, at byggebranchen bevæger sig over i en cirkulær tankegang, hvor affald elimineres og ressourcerne indtænkes i et kredsløb.

Sammenhæng med EUs rapporteringsstandarder

Verdensmål 12 omhandler primært miljømæssig bæredygtighed, hvilket rapporteres under E’et i ESG. EU’s rapporteringsstandarder for miljø og klima består af fem standarder herunder:

ESRS E1. Klimaforandring (Climate Change)

ESRS E2 Forurening (Pollution)

ESRS E3 Vand og havressourcer (Water and marine resources)

ESRS E4 Biodiversitet og økosystemer (Biodiversity and ecosystems)

ESRS E5 Ressourcer og cirkulær økonomi (Resources and circular economy)

I forhold til arbejdet med verdensmålet 12, kan man se på rapporteringsstandarderne for E1, E2 og E5 i forhold til at identificere indsatsområder og finde retningslinjer for indsamling af data. Læs mere her.

For EU Standarden E3 handler om verdensmål 6 og 14 mens E4 primært omhandler verdensmål 15.

Til Bygherren

Byggeriet forbruger enorme mængder ressourcer, og står for en fjerdedel af al affald på verdensplan. De mest bæredygtige kvadratmeter er dem, vi ikke bygger, men hvis vi så alligevel skal bygge, er det helt afgørende for planetens (og vores) fremtid, at vi tidligt i byggeprocessen tænker i at formindske spild ved at plan- og kortlægge vores påtænkte ressourceforbrug samt at undersøge, hvor vi kan optimere vores proces for mere vedligehold, genanvendelse og upcycling af eksisterende bygninger, samt recirkulation og genbrug af materialer.

Samtidigt skal vi tænke i bæredygtighed, kommunikation og dokumentation, så vi undgår greenwashing. Er mål 12 en prioritet i din bæredygtighedsvision for projektet, bør du:

  • Udarbejde en bæredygtighedspolitik og- strategi som anført Guide til arbejdet med verdensmål og den bæredygtige markedsdialog.
  • Dokumentere din indsats
  • Kommunikere din indsats til medarbejdere, samarbejdspartnere og interessenter.

Nogle projektorienterede overvejelser, du skal gøre dig, er:

  • Ønsker jeg at arbejde mod absolut eller relativ bæredygtighed på mit projekt?
  • Kan vi renovere i stedet for at bygge nyt? Og hvilke af de allerede eksisterende materialer, kan du genanvende eller upcycle?
  • Der hvor du ikke kan renovere – kan du bygge mindre og med mere fokus på klog indretning og renovering?
  • Hvilke materialer, vil du bygge med? Har du mulighed for at tage en risiko ved at benytte uafprøvede materialer, og i så fald hvor stor en risiko er du villig til at tage?
  • Vil jeg benytte mig af bæredygtighedsstandarder på markedet, og i så fald, hvad er fordele og ulemper ved de forskellige slags, fx DGNB, Svanemærket, Eco-label etc.?

Det juridiske

Sørg for at orientere dig i de forskellige lovgivningsmæssige krav der er, for at reducere den negative indvirkning af dit projekt på klima og miljø. Det kan f.eks. hvis du bygger nyt og over 1000 m2, da der pr 2023 krav om, at dit byggeri skal holdes under 12 kg CO2-ækv. pr. m2. Vil du arbejde mere ambitiøst kan du læne dig op ad målepunkterne i reduktion roadmap. Ønsker du at dit byggeri skal være EU-taksonomi compliant, skal du forholde dig til taksonomiens seks mål samt de tilhørende tekniske screeningskriterier.

Potentielle samarbejdspartnere: Det er vigtigt at du holder dig opdateret på de forskellige standarder, certificeringsordninger og metoder, der findes til at arbejde med miljømæssig bæredygtighed. Gode sparringspartnere kan være Rådet for bæredygtigt byggeri,  Bygherreforeningen, Videncenter for Cirkulært byggeri, Arkitektforeningen eller andre relevante brancheorganisationer der arbejder med miljømæssig bæredygtighed ift. genanvendelse og recirkulering bør du orientere dig om, hvilke lokale aftagningsprojekter, der findes, af de materialer, du ikke kan genanvende i dit projekt. Her er det vigtigt at afklare, hvem der ejer materialerne, så du ikke ender i en potentiel konflikt.

Kravstillelse: Det er vigtigt, at du allerede fra starten har et udkast til budget og en tidsplan, hvori bæredygtighed er indtænkt. Nye innovative tiltag koster ofte lidt mere de første gange, de afprøves, ligesom de konventionelle tidsplaner udfordres af nye opgaver relateret til genanvendelse, fx hos nedriver, der skal til at separere materialer inden de smides ud eller recirkuleres.

  • Renovering vs. Nybyg: Overvej, om der findes en eksisterende bygningsmasse på området, hvor du ønsker at bygge, som kan renoveres i stedet for at rive ned og bygge nyt. Du kan som en del af markedsdialogen række ud til nedriver for at få deres vurdering af, hvor meget der kan genanvendes samt hvor meget det vil have af omkostning.
  • Materialevalg: Ønsker du at gøre brug af et nyt nichemateriale, kan det være svært at opnå forsyningssikkerhed. Derfor bør du indgå i dialog med en materialeleverandør om dette.

Dermed kan du have dette at gå ud fra i din markedsdialog, og få et billede af, om dine ønsker og krav er realistiske ift. udbuddet af bæredygtighedsydelser til den ønskede pris på markedet. Det er vigtigt, at du fra starten udformer en plan for, hvordan dine løsninger bliver overleveret mellem byggefaserne, så rådgiver og entreprenørs handlinger senere flugter med din bæredygtighedsvision.

Det kan også være fordelagtigt for dig at få dit byggeri certificeret. Der er fordele og ulemper ved de forskellige certificeringsordninger, og ved certificeringer generelt, som nævnt tidligere. Typisk gælder det at du skal have styr på din strategi for ansvarligt forbrug og produktion før du arbejder med en certificering. Certificeringer er ikke strategier, men derimod værktøjer til fastholdelse af strategiske målsætninger.

I forhold til miljømæssige certificeringsordninger, er eksempler på nogle af de mest populære:

  • DGNB
  • Den Frivillige Bæredygtighedsklasse
  • Svanemærket
  • Cirkulære Byggeprincipper (ikke en certificering, men et sæt principper, der bygges efter fra start). Læs et nyt fremsynsnotet udarbejdet af Concito om cirkulæt byggeri her.
  • Science Based Targets

Derudover kan det være en fordel at overveje at efterspørge en eller flere af følgende værktøjer:

  • Materialepas
  • LCA & LCC-analyser
  • Processtyringsværktøj som fx Frame
  • CO-budget
  • Ressourcekortlægning

Til øvrige aktører

Som leverandør eller rådgiver skal du bistå bygherre i at vælge de rigtige bæredygtige løsninger til netop jeres projekt.

Arkitekt eller ingeniør:

  • Sikre, at din virksomhed har en due diligence-proces på plads for både miljømæssig og social bæredygtighed. Du kan arbejde sammen med de andre led i værdikæden om videndeling.
  • Samarbejde med bygherre om at definere succeskriterier, så projektaktørerne har et fælles fundament
  • Informere bygherre om fordele og ulemper ved brug af cirkulære principper, bæredygtige byggematerialer, certificeringer m.
  • Indgå i dialog med entreprenør omkring alternativer på konventionelle ubæredygtige løsninger ift. bygningsreglementet og evt. EU-taksonomien, hvis den er relevant for jeres projekt.

Entreprenør:

  • Sikre, at din virksomhed har en due diligence-proces på plads for materialeindkøb både miljømæssig og social bæredygtighed. Du kan arbejde sammen med de andre led i værdikæden om videndeling.
  • Optimere din byggeplads: Arbejdet på byggepladsen kan udføres med fokus på lav CO2 udledning og reduceret ressourceforbrug: Eldrevet værktøj, biler og maskiner. Solceller på skurby. Sekundært vand til støvbekæmpelse og lignende er eksempler på, hvad du konkret kan gøre.
  • Have en plan for at håndtere restprodukter bæredygtigt ved eksempelvis recirkulering i et lokalt loop eller genanvendelse på anden måde. Dette kræver særlige partnerskaber og dialog med nedrivere og materialeleverandører.

Materialeleverandør:

  • Sikre, at din virksomhed har en due diligence-proces på plads for materialeindkøb for både miljømæssig og social bæredygtighed. Du kan arbejde sammen med de andre led i værdikæden om videndeling.
  • Undersøge om det er relevant at efterspørge EPD-data fra dine leverandører.
  • Undersøge, om du kan få LCA-analyser på dine produkter. Det vil stille dig godt i markedet med den nye lovgivning på både EU og nationalt plan.

Nedriver:

  • Hvor meget af den eksisterende bygning, der kan genanvendes og hvordan. Genanvendelse på stedet giver de højeste genbrugsprocenter og de højeste ressource- og CO2

Afklar muligheder for den fornødne plads og tid til at optimere udtagning af materialer til genbrug/upcycling.

Follow a manual added link

Værktøjer

Vejledningen “Den bæredygtige byggeproces” – Værdibyg

Guide til den gode LCA proces – Værdibyg

Reduction Roadmap anbefalinger grænseværdier for CO2 der er fastsat udefra målsætninger i parisaftalen

Den gode dokumentationsproces for genbrugsmateriale – Værdibyg

CØ udbud paradigme – Danske Arkitektvirksomheder 

Guide til evaluering af byggeri (optimering af eksisterende kvadratmeter)- Bygherreforeningen

LCA beregning – introduktion -Vindens Center for Bæredygtigt Byggeri 

Oversigt over LCA værktøjer – Vindens Center for Bæredygtigt Byggeri 

LCA byg værktøj til livscyklus analyser  -BUILD

LCC byg til beregninger af miljøpåvirkning og levetidsomkostninger

Dialogvaerktøj til opstartsworkshop/roadmap

Follow a manual added link

Cases

Materialeleverandør

Anette Maria Christensen, Chief sustainability officer, Give Steel A/S: Vi skal gå i dialog med hinanden i markedet

Give Steel A/S er en af Nordeuropas største stålproducenter. Virksomheden leverer bærende stålkonstruktioner til alt fra etagebyggerier til store data- og logistikcentre i Europa. Give Steel arbejder med bæredygtighed på den tredobbelte bundlinje, både på et organisationsniveau og på projektniveau. Derfor arbejder Chief Sustainability Officer Anette Maria Christensen med at gå i dialog med bygherrer og klæde dem på med viden om, hvad mulighederne er i forhold til at reducere stålkonstruktioners CO2 aftryk.

I Brande råder Give Steel A/S over 20.500 kvm produktionskapacitet, der leverer stålkonstruktioner til hele Europa. Med Chief Sustainability Officer Anette Maria Christensen i spidsen, tog Give Steel A/S for to år siden fat på bæredygtighedsrapportering koblet til den tredobbelte bundlinje, det vil sigebåde den sociale, klimamæssige og økonomiske del af bæredygtighed.

Anette Maria Christensen er leder af bæredygtighedsafdelingen, der består af en bæredygtighedsingeniør, hende selv og en ESG-controller. Alle arbejder i afdelingen arbejder med ESG-rapportering med henblik på at dække entreprenører og større bygherrers behov.

Bæredytighed på flere niveauer

I Give Steel A/S arbejer man med bæredygtighed på både produkt, projektniveau og organisationsniveau. På projektniveau rapporteres der både på CO2-tal og social værdi, med ’Den sociale bæredygtighedsberegner’, der kan konvertere lærlinge timer på projektet til social værdi. Tallene bruges som rapportering til opnåelse af sociale point på DGNB-byggerier.

Som en overordnet ramme for deres bæredygtighedsstrategi på organisationsniveau, arbejder de med ’Science based target’, der er et globalt initiativ, som tager udgangspunkt i mål for CO2-reduktion i henhold til Paris Aftalen i 2050. Med Science-Based Target comitter man sig til at igangsætte processer inden for de kommende 24 måneder, der skal aligne sig med målene i Paris Aftalen. Målene vil derefter blive vurderet fra officiel hånd.

“Science-Based Target er grundstenen for vores bæredygtighedsstrategi, som vi mener både er ambitiøs og realistisk” siger Anette Maria Christensen.

Bygherrens viden skal højnes gennem dialog

De sidste par år har dialog med bygherrer været et vigtigt indsatsområde for Anette Maria Christensen.

“Vi er som materialeproducent leverandør til entreprenører, hvorfor vi traditionelt set ikke har haft den nære og tætte dialog med bygherrer. Men det er helt anderledes nu” siger Anette Maria Christensen og fortsætter:

“Hvis vi skal bygge med materialer, der udleder mindre CO2, skal bygherren vide, hvad de har af muligheder. For det er jo dem, der skal stille kravene til entreprenørerne. På den måde kan de udfordre deres entreprenører og rådgivere, så de får den mest klimavenlige løsning.” siger hun.

Man kan næsten halvere CO2-aftrykket med det rette råmateriale

Dialogen med bygherrerne har mest handlet om CO2-reduktioner, men på det seneste også risikostyring af social risiko fra sourcede råmaterialer.

”Konkret kan man næsten halvere CO2-aftrykket ved at vælge det rigtige råmateriale. Dertil kommer mulighederne for designoptimering. Tidligere handlede det meget om skrotprocenter, men værkerne er i konstant udvikling og det gør sourcingen mere kompleks. Derfor arbejder indkøbsafdelingen i langt højere grad tæt på bygherren for at ramme det rigtige CO2-niveau end tidligere” forklarer hun og fortsætter:

”Vi vil gerne konvertere til mere low carbon stål, både i den gode sags tjeneste, men jo også for at nedbringe vores egen CO2-udledning der er vigtigt i scope 3, hvor indsatsen også understøtter vores scienced based target forpligtelse. Salg og reklame har aldrig været budskabet i dialogen med bygherre”, forklarer Anette Maria Christensen, der dog peger på, at indsatsen har haft en positiv effekt på efterspørgslen på deres produkter:

“Vi oplever altid en stor velvilje hos de bygherrer, vi henvender os til. Jeg sikrer mig dog altid først, at der ikke er et aktuelt projekt kørende, så vi ikke bypasser entreprenøren, vores kunde. Vi er i den heldige situation, at jeg ikke skal sælge noget – jeg skal bare oplyse, nedbryde siloer, netværke og dele viden på tværs af byggeriet med formålet om at højne viden om CO2-reduktioner på bærende stålkonstruktioner”.

Til mødet med bygherren tager Anette ofte en af virksomhedens ingeniører med, der har den tekniske, konstruktionsmæssig viden, hvis der skulle opstå konkrete tekniske spørgsmål.

“Det vigtigste for os er, at bygherren bliver klædt på til at kunne udfordre deres rådgivere og entreprenører. De skal vide, at de faktisk kan få stål, der består af op til 98 pct. skrot, når de får et tilbud på noget standard, og at køb af low carbon stål er en billig måde at spare enorme mængder CO2”, afslutter hun.

Interviewet blev foretaget i foråret 2023

Rådgiver

Martin Oddershede, bæredygtighedschef i JJW Arkitekter: Tillid og partnerskaber åbner op for flere muligheder

Hos JJW Arkitekter arbejder de med en processtrategi for bæredygtighed. Den tager højde for risici og screener for beslutningsgrundlag for mere bæredygtige beslutninger. Bæredygtighedschef Martin Oddershede oplever, at denne tilgang falder i god jord hos virksomhedens bygherrer og samarbejdspartnere, da det er med til at konkretisere bæredygtighedstiltagene og besvare spørgsmål i forhold til risici.

Martin Oddershede er involveret i de fleste projekter i de tidlige faser. JJW Arkitekter er B Corp certificeret, og har en bæredygtighedsstrategi for de projekter, de går ind i, der bl.a. indebærer faste processer, som gennemgås ved opstartsmøder.

”Vi har en processtrategi for vores bæredygtighedsindsats på projektniveau, som vi gennemgår på alle projekter af en vis størrelse. Det sker på et opstartsmøde, hvor vi bl.a. screener for potentialet for bæredygtighed i projektet. Vi har taget udgangspunkt i udvalgte DGNB kriterier, erfaringsbaseret viden og en række værktøjer til at understøtte tidlige beslutninger, såsom Træbarometeret. Vi laver tidlige LCA og LCC beregninger så der er mulighed for at sammenligne CO2 med pris, og undersøger samtidigt hvilke cirkulære tiltag der kan indarbejdes” siger Martin Oddershede om nogle af de centrale handlinger, de gør for at indarbejde bæredygtighed i deres projekter.

Se JJWs skabelon for screening

Se JJWs procesdiagram

Fokus på eksisterende byggeri

På et strategisk niveau har JJW Arkitekter fokus på eksisterende byggeri fremfor nybyggeri:

”Det mest bæredygtige byggeri er det, der allerede er bygget, og vi ønsker at fremme tankegangen om, at bevare bygninger og fremme vedligeholdelse og transformering og begrænse nybyg. Vi arbejder med flere konkrete tiltag på vores projekter for at tilgodese dette, og tager strategiske beslutninger om, hvilke projekter vi overhovedet har lyst til at arbejde med” siger Martin Oddershede.

Bruger B Corp certificering til at tale ind i Verdensmålene

I 2020 blev JJW B Corp certificeret. Det er et certificeringssystem, der måler på ledelse, medarbejderforhold, leverandører, kunder og interaktion med lokalsamfundet.

”Det var en strategisk beslutning for os at blive B Corp certificeret. Vi har altid haft fokus på vores tre bundlinjer og ansvarligt byggeri, men ved at blive certificeret ved B Corp, fik vi konkrete værdier på det vi altid har talt om, og har derfra haft mulighed for at forbedre og ud fra den baseline, som en certificering definerer. Vi har, i forlængelse heraf, udarbejdet værktøjer, der måler på vores fremskridt i forhold til de tiltag, vi har gjort” fortæller Martin Oddershede.

Han forklarer også, at B Corp certificeringen taler direkte ind i Verdensmålene.

”Det værktøj som vi arbejder med i regi af B Corp, har en direkte sammenhæng med Verdensmålene, og de kriterier vi skal gennemgå, taler sammen med delmålene i 16 ud af 17 Verdensmål. Og eftersom vores tiltag bliver databaseret og værdidefineret, kan vi også måle fremskridt ved disse. Vi har i den seneste årrække haft stor fokus på fx Verdensmål 12, ansvarlig produktion og forbrug, der også vægter positivt i B Corp, og har udviklet værktøjer til at løfte arbejdet med det. Det er bl.a. i forhold til ressourcebesparelse, undgåelse af brug af jomfruelige ressourcer, øget brug af biogene materialer og genbrug af materialer.”

Tillid og partnerskaber åbner op for muligheder

Som rådgiver oplever Martin Oddershede at det kan være udfordrende at indarbejde bæredygtige tiltag i projekterne, i forhold til fx genbrugsmaterialer. Der er en økonomisk risiko forbundet med alt der er uprøvet, og det giver selvfølgelig en vis påpasselighed fra bygherrens side. Han oplever dog, at der åbner sig langt flere muligheder op når man sidder i partnerskaber og arbejder tillidsbaseret.

”I strategiske partnerskaber er der flere muligheder for et tæt og tillidsbaseret samarbejde, og det er med til at fremme mulighederne ved byggeprojekter – også i forhold til bæredygtighed. Vi er en del af KAB Byggepartnerskabet &os, hvor vi har fået flere tiltag igennem, inden for fx genbrug, fordi vores bygherre har en større grad af risikovillighed og vilje til også at få det gennemført. Lige nu arbejder vi konkret med et projekt med særlig fokus på genbrugsmaterialer.

Han peger bl.a. også på, hvordan tegnestuens værktøj med analysering af potentialer for cirkularitet er effektivt i forhold til at blive konkret i tal. Det falder i god jord hos bygherren:

”Når vi skal tale med bygherren om bæredygtighed i deres projekt, hjælper det enormt meget at blive konkret i tal. Det er noget man kan forholde sig til og sammenligne med. Det hjælper vores værktøjer med at understøtte” afslutter han.

Interviewet er foretaget i vinteren 2023

Verdensmål 17

Partnerskaber for udvikling

Hvad siger FN om verdensmål 17?

Verdensmålene kan kun realiseres, hvis det globale samfund arbejder sammen og hjælper til med at finansiere indsatser for målene på tværs af landegrænser. Verdensmål 17 handler om at styrke tværgående samarbejder.

En stor del af målet handler om at styrke nord-syd og syd-syd-samarbejde ved at støtte nationale planer for at nå alle verdensmålene. Gennem fremme af international handel og støtte til øget eksport fra udviklingslandene, vil bidrage til at opnå et universelt, regelbaseret og retfærdigt handelssystem, der er fair og åbent og til fordel for alle.

Verdensmål 17 i byggebranchen

I den danske byggebranche handler verdensmål 17 om at få sat bæredygtighed i centrum i samarbejdsaftaler og holde fokus på at indfri bæredygtighedsambitioner.

Den danske ejendoms-, bygge- og anlægsbranche er i høj grad præget af silotænkning, hvorfor gode ideer ofte tabes i budgetdiskussioner. Partnerskaber er afgørende for fremtidens ejendoms-, bygge- og anlægsbranche, for at styrke samarbejde og skabe innovation mellem værdikædens aktører, der fremmer bæredygtigt byggeri.

Som et grundlæggende element i at skabe et mere bæredygtigt byggeri, er det vigtigt at skabe partnerskaber på tværs. Det gælder både for udvælgelse af dit leveranceteam, men også i forhold til at inkludere relevante aktører og interessenter allerede fra start, for at sikre kvalificering og forankring af projektets bæredygtighedsvision gennem hele projektperioden.

Sammenhæng med EUs rapporteringsstandarder

Dette verdensmål henvender sig til G’et i ESG, altså Governance. Dette omhandler den gode forretningsskik. Der findes kun en standard indenfor G’et og det er ESRS G.1. Dette omhandler ledelse af samarbejdsrelationerne i værdikæden. Har man strategier på plads, så har man også mulighed for at skabe udvikling i verden. Dertil er der et krav om at nedbringe korruption i egen arbejdsstyrke, men også i værdikæde.

Follow a manual added link

Værktøjer

Byggeriets Samfundsansvars Paradigmer for Samfundsansvar 

Viden og inspiration fra workshops om diverse temaer indenfor samarbejde – Samarbejdsløftet 

Vejledning “Etablering af Samarbejde” – Værdibyg

Aftaleskema for tillæg til ydelsesbeskrivelsen om bæredygtighed

CØ udbud paradigme – Danske Arkitektvirksomheder 

Rapport ‘Entreprisetvister – gevinster ved en ændret tilgang i større projekter’ – CPH Mediation & Negotiation

Dialogvaerktøj til opstartsworkshop/roadmap

Follow a manual added link

Cases

Bygherre

Hassan W. Chaachouh, Lærerens Pension: Opstartsmøde om bæredygtighed skaber en fælles forståelse

Hassan W. Chaachouh sidder som projektleder i Lærernes Pension, hvor de gør brug af opstartsworkshops om bæredygtighed i de indledende faser af deres byggerier. Formålet med opstartsworkshoppen er at få hele projektteamet om et byggeprojekt med på konkrete tiltag for bæredygtighed. Med opstartsworkshoppen ønsker Lærernes Pension at skabe en fælles forståelse for bæredygtighedsambitionerne, og etablerer dialog og vidensdeling på tværs af tidlige faser af et byggeprojekt.

Hassan W. Chaachouh sidder som projektleder med det primære ansvar for bæredygtighed hos Lærernes Pension i afdelingen Danske Ejendomme. Der har han siddet i to år. Han sidder både med udvikling og opførelse, mens den daglige drift er outsourcet til DEAS. Afdelingen Danske Ejendomme består af et team på fem personer; en ejendomsdirektør, en senior asset manager, en asset manager, en senior projektleder og en projektleder.

“Vi har en relativ ung ejendomsportefølje. Vi har en enkelt ejendom fra 2006, ellers er de resterende fra 2012 og frem. Alle nye ejendomme bæredygtighedscertificeres efter DGNB Guld, hvor vi særligt har fokus på energieffektivitet, men også den sociale del”, siger Hassan.

Opstartsworkshop sætter rammen

Lærernes Pension gør brug af en opstartsworkshop om bæredygtighed, som en måde at få hele byggeprojektets projektteam med på de forskellige konkrete tiltag for bæredygtighed, som et byggeri skal leve optil. Formålet er at skabe en fælles forståelse gennem en dialog og vidensdeling på tværs af projektholdets forskellige fagligheder allerede i den tidlige fase.

På bæredygtighedsworkshoppen deltager alle i byggeprojektet, herunder bygherre, totalentreprenør, bygherrerådgiver, og rådgivere.

”Workshoppen handler om at starte en dialog op omkring hvad vi som bygherre går op i, i forhold til bæredygtighed. Hvad er vores ambitioner, hvad er vores ufravigelige krav, og hvor kan vi gå på kompromis”, fortæller Hassan W. Chaachouh.

Opsamlingen på workshoppen bliver et bilag til kontraktgrundlaget hvis det er muligt. Hvorvidt det er muligt, afhænger blandt andet af hvornår i udviklingsprocessen workshoppen finder sted.

“Kommer den med i kontrakten, giver det en seriøsitet og et håndgribeligt grundlag, hvis der skulle komme uoverensstemmelser omkring vores krav i løbet af byggeprocessen, særligt da vi fx anvender evalueringsmatricen fra DGNB-certificeringen som grundlag”, siger Hassan W. Chaachouh.

“Evalueringsmatricen er udfyldt på forhånd med data fra vores tidligere byggeprojekter. Her kigger vi på, hvad vi har scoret i tidligere byggesager på de respektive indikatorer, for at forholde os til et minimumskrav. Vi bruger læringen fra vores tidligere byggeprojekter til at rykke os frem på bæredygtighedsagendaen og for at skabe en dialog og en fællesretning for det enkelte byggeprojekt.”

Kan bruges som dialogværktøj

Processen for opstartsworkshoppen starter med, at bygherren i samarbejde med projekteringslederen eller DGNB-auditoren aftaler et opstartsmøde og kort drøfter ønsker til bæredygtighed forud for mødet:

“Her ligger vi som bygherre vægt på, hvad vi gerne vil have med i bæredygtighedsfortællingen og det er det, der bliver udgangspunktet for vores møde med hele projektteamet, sammen med evalueringsmatricen med de pointkrav, vi som udgangspunkt har fastsat og sendt afsted på forhånd” Hassan W. Chaachouh.

Som oftest foregår mødet inden kontrakten indgås, så man kan bruge beslutningerne som et bilag til kontrakten, og som totalentreprenøren kan benytte til at prissætte evt. potentielle ekstraomkostninger eller besparelser tidligt. På den måde er man med til at sikre, at bæredygtighedsfortællingen er realistisk, når denne fastsættes, forklarer Hassan W. Chaachouh.

På byggeprojekter, hvor kontrakten allerede er indgået, bruger man i stedet opstartsworkshoppen og evalueringsmatricen som et dialogværktøj, der er med til at definere retningen og sikre enighed og fokus.

Det er projekteringslederen eller DGNB-auditoren, der indkalder til opstartsmødet i samråd med den enkelte projektleder, hvor man på forhånd har taget en dialog om hvad der skal præsenteres og drøftes på bæredygtighedsworkshoppen. Det kan være alt fra konkrete emner for DGNB Guld certificeringen, til sammenkoblingen med LCA-krav, alignment med EU-Taksonomi og sociale tiltag, der ønskes for det enkelte byggeprojekt.

I nogle projekter starter DGNB-auditoren ud med at give en introduktion til DGNB, men det er ikke altid nødvendigt, hvis alle der sidder med om bordet, allerede har fået en introduktion.

Det er som udgangspunkt auditoren der styrer slagets gang, tager noter, og tilpasser ift. hvad der drøftes på mødet, og så får projektlederen hos bygherre eventuelle opdateringer herpå til granskning og intern drøftelse i afdelingen.

“På møderne er der altid en fin dialog og gode erfaringsudvekslinger, og det er sjældent der opstår uenigheder. Hvis uenigheder opstår, er det oftest på et senere tidspunkt i processen, så drejer det sig om fejl eller forglemmelser, hvor bilaget eller evalueringsmatricen, kan benyttes som rettesnor eller facit til hvad der er aftalt, og så er det et spørgsmål om at komme tilbage på sporet.”

En ressourcekrævende, men god start på samarbejdet 

Hassan W. Chaachouh har haft positive erfaringer med opstartsworkshoppen:

“Alle deltagere i workshoppen får ny viden, og det er positivt at være så bredt funderet i forhold til vores forskellige fagligheder. I samspil finder vi ud af, hvad der kan lade sig gøre. Jeg oplever, at det skaber stor værdi, og giver en god start på det overordnede samarbejde.”

Dog oplever Hassan W.  Chaachouh også, at arbejdet og processen omkring workshoppen tager tid i forhold til at få alle de løse ender til at mødes:

“Det kan også være udfordrende at sikre, at alle er indforståede med aspekterne. Det kræver at der bliver opbygget en stærk fælles forståelse, og at vi hele tiden har ressourcerne og tiden til at følge op. Bruger man DGNB, er det nemt at følge regelsættet. Det er ikke så fluffy, og det kan sikre en strømlinet proces. Men bæredygtighed er ikke kun DGNB. Vi har også fokus på den sociale bæredygtighed, og vi vil gerne gøre en forskel for lokalområdet med vores byggeprojekter på forskellige måder. Og alt det skal også spille sammen med den lovgivning der løbende kommer ind fra siden, fx fra det opdaterede bygningsreglement til taksonomien, mv.” afslutter han.

Interviewet er foretaget i foråret 2023

Hos Lærernes Pensionsordning har opstartsworkshoppen for bæredygtighed i byggeprojektet DGNB som omdrejningspunkt, men aftaler omkring bæredygtighed kan også defineres med brug af dialogværktøjet til arbejdet med verdensmål, EU-taksonomiens seks mål for miljømæssig bæredygtighed eller andre redskaber, der hjælper med en systematisk tilgang til bæredygtighed. Som projekthold er det vigtige at holde fast i ambitioner, sætte realistiske mål, have klare aftaler om ansvarsfordeling og deadlines for leverancer. Verdensmålene kan bruges som rammesættende for opstartsworkshoppen, men de vil også kunne bruges som feedback mekanisme til at vurdere om valg af målsætninger i DGNB-matricen lever op til bygherrens bæredygtighedsstrategi.

Bygherre

Ida Riis Tørring, projektleder, Nyt Hospital Nordsjælland:

På Nyt Hospital Nordsjælland, som er under Region Hovedstaden, har man implementeret et omfattende fælles onboardingforløb, der skal være med til at sikre at nye medarbejdere får en forståelse for samarbejdsånden på projektet. Forløbet er udviklet i et tæt samarbejde mellem bygherrer, entreprenører, ingeniører og arkitekter. Det sker som et led i Region Hovedstadens større indsats for at udvikle den mest effektive byggeproces, herunder at sikre trivsel og et godt arbejdsmiljø.

Fællesskab og samarbejde

Ida Riis Tørring er bygherre på Nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød, hvor hun har siddet med i udvikling af onboarding-forløbet, som er blevet implementeret på byggeprojektet. Indsatsen er et eksempel på en af de konkrete måder, som Region Hovedstaden arbejder med trivsel og psykisk arbejdsmiljø på. Det er udviklet i et samarbejde mellem bygherren og deres hovedentreprenør NCC med vigtige bidrag fra de store fagentreprenører og projektets rådgivere. Nøgleordene, der beskriver programmet, er den bærende fortælling om hospitalsprojektet, fællesskab og samarbejde:

”Vores onboarding-proces er et produkt af en fællesskabstanke og en samarbejdsånd, som er særligt ved Nyt Hospital Nordsjælland. Vi er som bygherre en del af den daglige fælles byggeledelse og det er i det samarbejde at onboarding-programmet er blevet skabt. Onboardingen skal sikre en fælles forståelse af projektet og dets unikke samarbejdsform. Det er tanken, at alle nye medarbejdere, som kommer ombord på projektet, får en forståelse af den store sammenhæng som de er blevet en vigtig del af”, fortæller Ida Riis Tørring.

Understøtter trivsel og samarbejde

Onboardingen skal give en indførelse i det, der er vigtigt for de nyansatte, herunder det praktiske i forhold til sikkerhed, systemer, tidsplan, byggeriet, en rundvisning og en effektiv metode til at nye medarbejdere bliver en del af projektets kultur. Det er afgørende at byggeprojekter hurtigst muligt sikrer at alle bliver en del af kulturen, da projekterne har en udløbsdato, fortæller Ida Riis Tørring.

Derudover er der en introduktion til ’Samarbejdsånden’, hvor formålet er at sikre, at alle, der arbejder på projektet, har en fælles forståelse for samarbejdsformen, organiseringen og samarbejdsprincipperne. Der bliver der lagt vægt på muligheden for at møde hinanden, tale om relationer og oplevelser af onboardingforløbet og det at starte op på projektet.

”Onboardingforløbet støtter op om vores samarbejdsånd. Vi giver alle nye på projektet en del af den fællesskabsfølelse, vi har bygget op over tid. Og vi viser i handling, at vi værner om – og kærer os om de relationer, den tillid og det samarbejde, vi har brugt tid på at skabe sammen”, fortæller Ida Riis Tørring og fortsætter:

”Forløbet er et meget konkret tiltag i forhold til at vedligeholde det gode samarbejde, den gode tone og kan bidrage til den psykologiske tryghed, fordi vi bruger tid på faktisk at tale sammen. På den måde får vi trænet den gode kommunikation. Vi øver os i at forstå projektets værdier og vi understøtter den kultur og det værdisæt vi ønsker”.

Positiv feedback fra medarbejderne

Og feedbacken fra de deltagere, der har været igennem forløbet, vidner om, at onboardingforløbet lever op til formålet. Kommentarerne lyder bl.a. på, at ”onboardingen er med til at skabe ejerskab til projektet og ikke kun til ens egen funktion”, ”onboardingen sætter ting i perspektiv og gang i idéer” og at ”onboardingen giver en fælles indflyvning – det er relevant og lærerigt”. Ida Riis Tørring fortæller, at onboardingteamet er meget åbne for nye input og justerer løbende deres forløb, hvis der er behov for det.

Forløbet er tilpasset de funktionæransatte på projektet, og håndværkerne får en del af fortællingen gennem den obligatoriske sikkerhedsintroduktion. 

Kræver engagement og vedligehold

Selvom der er en tydelig drejebog for onboardingforløbet, er erfaringerne også, at det kræver vedligehold og engagement i organisationen at opretholde:

”At opretholde onboarding-forløbet, kræver engagement og vedligehold, så det er nødvendigt at have gode kræfter bag, både til forberedelse, til det praktiske, til faciliteringen og til værtskabet” afslutter Ida Riis Tørring. Derudover peger hun også på det helt lavpraktiske i at få tilbuddet om forløbet spredt ud til alle, i alle virksomheder, da de er et stort byggeri, med mange nyansættelser.

Interviewet blev foretaget i efteråret 2023.

Rådgiver

Nadia Sander Strange, tidligere bæredygtighedsleder i CCO Arkitekter: Opstartsworkshoppen er rammen for arbejdet med Verdensmålene i hele byggeprocessen

Nadia Sander Strange er tidligere bæredygtighedsleder i CCO Arkitekter, hvor hun var med fra den spæde start på udviklingen af en bæredygtighedsstrategi. Efter et par års udvikling, kunne hun implementere den som en bevidst, systematisk og struktureret proces, som kører på både virksomheds- og projektniveau. I denne strategi er en af hovedelementerne en opstartsworkshop, der bliver brugt, når et nyt projekt starter op, der skal være rammen for arbejdet med verdensmål i hele byggeprocessen.

Nadia Sander Strange har siddet med arbejdet omkring CSR rapportering og bæredygtighedstiltag siden 2017, hvor tegnestuens ledelse ønskede at lave en strategi for, hvordan de ville aligne deres bæredygtighedsstrategi med FNs Verdensmål.

Det, der senere hen skulle blive en systematisk proces og tilgang, startede ud med en væsentlighedsanalyse på CCO Arkitekters egen virksomhedsdrift.

”Vi startede med et ønske om at have en øget bevidsthed omkring bæredygtighed. Vi lavede derfor en væsentlighedsanalyse, altså en analyse af vores tegnestues påvirkning på klima, samfund og økonomi – negativ såvel som positiv. Vi startede med at analysere bagud. Hvad arbejder vi med nu, og hvad kan vi gøre mere? Hvor vil vi gerne hen? Det startede ud på en meget ad hoc måde, der så udviklede sig til en mere struktureret og systematisk proces, som der var afsat reelle ressourcer til. De tog et par år” fortæller Nadia Sander Strange.

”Vi havde nogle eksterne konsulenter på til at væsentlighedsanalysen. Derefter lavede vi en handleplan for det, der står i CSR rapporten, hvilket var baggrunden for strategierne. Vi forsøgte at skabe en sammenhæng med virksomhed og projekter, hvor den metode, vi brugte dengang, begyndte vi så at bruge på vores projekter. Vi brugte væsentlighedsvurderinger, høj og lav, positiv og negativ, og den blev afsæt for vores opstartsworkshop, der er et kerneelement i bæredygtighedsstrategien for et byggeprojekt”.

Verdensmålene som en slags feedback loop

Opstartsworkshoppen kan siges at være en af de vigtigste grundelementer i en bæredygtighedsstrategi på et byggeprojekt. Den bliver gennemført på alle de byggeprojekter, som CCO Arkitekter er med på.

”Opstartsworkshoppen er starten på hele bæredygtighedsrapporteringen og strategien for bæredygtighed på projektniveau. Det er der, rammerne lægges for, hvordan vi som projekthold leverer på de krav, bygherren har stillet” siger Nadia Sander Strange.

Workshoppen finder sted mens tilbuddet bliver skrevet, eller når opgaven er vundet. Hvis det er når opgaven er vundet, er der en konceptbeskrivelse af opstartsworkshoppen med i tilbuddet. Uanset om det ligger før eller efter, har der siddet en repræsentant med fra alle dele projektet, herunder en arkitekt, entreprenør, og en landskabsarkitekt. Bygherrens rolle er primært at sikre at kravene de har stillet, bliver overholdt.

”Med de forudsætninger der er, så kigger vi på et koordinatsystem, vi har udviklet. Derefter kigger vi på hvert Verdensmål og ser på, hvor meget vi kan gøre med vores projekt. Fx verdensmål 5, der handler om ligestilling mellem køn. Her kunne et punkt så være, hvordan vi indretter vi en sportshal, så den er fed at være i for både mænd og kvinder? Et andet eksempel kan være Verdensmål 15, livet på land, hvor man kan tænke biodiversitet ind på forskellige måder, afhængigt af projektet. På baggrund af alle disse input, bliver der udarbejdet en oversigt i en matrix, og derefter en rapport med en plan, som samler op på det hele og som revideres løbende”, siger Nadia Sander Strange.

Hun forklarer desuden, at det ofte giver god mening at pulje verdensmålene. Og så er det meget forskelligt, hvordan målene ligger i forhold til om det er et nybyggeri, renovering eller transformation.

Ved hver faseovergang i byggeprojektet interviewede Nadia alle de relevante aktører, der var involveret i implementeringen af indsatser i rapporten, og på baggrund af det, skrev hun en rapport på ca. 5-6 sider til alle, for at følge op på, om de ting der var blevet aftalt i opstartsworkshoppen, stadig var mulige. På den måde kan man også bruge metoden med opstartsworkshoppen som en slags evalueringsproces, hvor man kunne kigge tilbage og se på, hvad der kunne lade sig gøre, forklarer Nadia.

Nadia uddyber, at der i denne metode ikke er samme standardisering og stringente metodik som i fx DGNB. Man sigter efter et mål, men vejen derhen er forskellig fra gang til gang. Men i og med at Nadia sad med på workshoppen alle gangene på projekterne, opstod der en form for referenceramme. Derudover brugte de også DGNB og den frivillige bæredygtighedsklasse som refereceramme, da den var i testfase.

Interviewet blev foretaget i foråret 2023

LUK
Få den nyeste viden fra Byggeriets Samfundsansvar direkte i din indbakke

Det er gratis og helt uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.