Blog: Mænd bliver også ramt af den maskuline arbejdskultur i byggebranchen

“Vi behøver ikke at arbejde med diversitet, for der er jo ingen kvinder på vores arbejdsplads”. Det er et argument, jeg har hørt flere gange i løbet af det år, jeg nu har arbejdet i byggebranchen. Når vi taler diversitet, fokuseres der ofte på kvinderne i branchen, på kvindernes trivsel, eller på muligheden for at rekruttere fra en større talentpulje ved at tiltrække kvinder. Det er vigtige emner. Men. Jeg mener også, at det er vigtigt at undersøge om majoriteten, 96% af håndværkerne, trives i den maskuline kultur, der hersker. Med andre ord: Hvordan har mændene det i byggebranchen? Kunne de også nyde gavn af en kulturforandring?

Læs Byggeriets Samfundsansvars Q&A om diversitet, der bl.a. giver svar på kritiske spørgsmål om diversitet, som jeg har været med til at udvikle.

Akademiker møder håndværker

Jeg har brugt mit speciale på at undersøge mandlige håndværkeres kropslige og følelsesmæssige oplevelser af at gå på arbejde. Det skyldes først og fremmest en tese om, at mænd også oplever at blive begrænset af den maskuline kultur, der findes i byggebranchen: At den måde, en mand “performer” at være mand og håndværker på, i høj grad er formet af forventninger fra deres kollegaer og af det omkringliggende samfund.

Min specialemakker Anders og jeg, fik lov til at foretage et feltstudie på henholdsvis et vinduesprojekt hos en entreprenørvirksomhed og på et møbelsnedkerværksted. Hen over en måned fulgte vi håndværkerne, observerede dem mens de arbejdede, og stillede dem spørgsmål, når det var muligt. Det ville være usandt at sige, at kulturforskellene på “os” og “dem” ikke var markante. Men samtidig mødte vi stor åbenhed og imødekommenhed, hvilket overraskede os. Var branchen måske alligevel ikke så lukket, som den nogle gange giver sig ud for at være?

Kan du ikke tage en joke?

Det første og mest iøjnefaldende var, at der blev reageret ganske forskelligt på Anders og mig. For eksempel henvendte en af beboerne, der fik lavet vinduer, sig til min makker Anders, og fortalte ham, at “der står en pige derhenne og kigger på jer, og skriver alt hvad I gør ned”. Anders stod også selv med en notesbog og kuglepen og noterede. Men han blev af kvinden opfattet som en naturlig del af sjakket, mens jeg stak ud.

Det blev også understreget, når håndværkerne sagde jokes, der var sexistiske eller grove, og hver gang undskyldte eller rygdækkede sig over for mig, men ikke over for Anders. Fordi jeg er kvinde, bliver jeg set som en, der ikke kan tage en joke eller som en, der skal tages hensyn til. Det er både positivt og negativt. At håndværkerne ved, at deres humor nogle gange er grænseoverskridende, er et bevis på, at det er en praksis, der kan ændres. Til gengæld er det en udfordring, hvis fællesskabet er baseret på at praktisere en humor, der automatisk ekskluderer nogle af dem, der er til stede.

Anders slap dog heller ikke for at blive taget pis på. Han fik for eksempel at vide, at han var en “pige”, fordi han ikke havde våben derhjemme. Men i modsætning til mig, blev der ikke undskyldt eller taget hensyn til, om han blev såret over bemærkningerne. Det viste, at ligegyldigt hvilken slags mand du er, er der en forventning blandt håndværkerne om, at du kan tage humoren uden brok – også selvom du er en feministisk akademiker.

Bløde følelser i en hård branche

En maskulin kultur er traditionelt blevet set som en kultur karakteriseret af hårdhed: Fokus på effektivitet og økonomi, afstandtagen fra “bløde” følelser og værdier samt en tone, der kræver, at andre skal rette ind. Tænk lige over, om det er noget, vi kan genkende som branche.

Vi så særligt en tendens til “maskulin hårdhed” blandt dem, der lå højt i det faglige hierarki på byggepladsen eller værkstedet . Blandt håndværkerne så vi imidlertid også noget andet. Selvom de sagde, at deres arbejde “kun handlede om at slå søm i”, var interaktionen med kunder og kollegaer, den menneskelige kontakt, noget af det, de lagde allermest vægt på, når vi spurgte ind til deres motivation og arbejdsglæde. Altså de “bløde” værdier.

Idealer om at “lege helt” – maskulinitet og sikkerhed

Det er ikke kun følelsesmæssigt, at håndværkere løber en risiko, når de går på arbejde. Også deres kroppe påvirkes af at være i den mandsdominerede branche. Undersøgelser viser, at brancher med udpræget maskulin arbejdskultur oplever et større antal arbejdsulykker, større grad af nedslidning og en større risikovillighed blandt medarbejderne. I vores feltstudie så vi, at de mænd, der var stærkest fysisk, også var dem, der anstrengte deres krop unødigt, og var dårlige til at spørge om hjælp til tunge løft. Det skal der laves om på. Men samtidig så vi også, hvordan der var plads til forskellighed på dette område: Både de mandlige og kvindelige håndværkere, der ikke havde samme styrke, havde fundet en måde at arbejde på – enten ved hjælpemidler eller samarbejde med kollegaer – således, at de kunne være med. Hvis der er plads til forskellighed, når det kommer til fysisk styrke, hvorfor kan der så ikke også være plads til diversitet i bredere forstand?

Noget der også er vigtigt at understrege er, at arbejdskulturer kan ændre sig. Ambulancerederfaget er et eksempel på et fag, der har formået at ændre den maskuline diskurs om at “lege helt” og være risikovillig, så det nu ikke længere er anerkendt, men derimod tages afstand fra blandt kollegaerne.

Hos mig er der i hvert fald ingen tvivl om, at spørgsmålet om kulturforandring er relevant for alle håndværkere uagtet køn.

Referencer

https://www.mars.aau.dk/

https://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/view/4876

Læs mere om Byggeriets Samfundsansvars indsats omkring diversitet