Beskyttet: Hassan W. Chaachouh, Lærerens Pension: Opstartsmøde om bæredygtighed skaber en fælles forståelse

Hassan W. Chaachouh sidder som projektleder med det primære ansvar for bæredygtighed hos Lærernes Pension i afdelingen Danske Ejendomme. Der har han siddet i lidt over 3 år. Han sidder både med udvikling og opførelse, mens den daglige drift er outsourcet til DEAS. Afdelingen Danske Ejendomme består af et team på fem personer; en ejendomschef, to der arbejder med udvikling og to der arbejder med drift, og en enkelt studentermedhjælper.

“Vi har en relativ ung ejendomsportefølje. Vi har en enkelt ejendom fra 2006, ellers er de resterende fra 2012 og frem. Alle nye ejendomme bæredygtighedscertificeres efter DGNB Guld, hvor vi særligt har fokus på energieffektivitet, robuste løsninger, og så forsøger vi også at indtænke den sociale del, hvor det er muligt”, siger Hassan.

Opstartsworkshop sætter rammen

Lærernes Pension gør brug af en opstartsworkshop om bæredygtighed, som en måde at få hele byggeprojektets projektteam med på de forskellige konkrete tiltag for bæredygtighed, som et byggeri skal leve optil. Formålet er at skabe en fælles forståelse gennem en dialog og vidensdeling på tværs af projektholdets forskellige fagligheder allerede i den tidlige fase.

På bæredygtighedsworkshoppen deltager alle i byggeprojektet, herunder bygherre inkl. driftsmedarbejderne, totalentreprenør, bygherrerådgiver, og rådgivere.

”Workshoppen handler om at starte en dialog op omkring hvad vi som bygherre går op i, i forhold til bæredygtighed. Hvad er vores ambitioner, hvad er vores ufravigelige krav, og hvor kan vi gå på kompromis”, fortæller Hassan W. Chaachouh.

Opsamlingen på workshoppen bliver et bilag til kontraktgrundlaget hvis det er muligt. Hvorvidt det er muligt, afhænger blandt andet af hvornår i udviklingsprocessen workshoppen finder sted.

“Kommer den med i kontrakten, giver det en seriøsitet og et håndgribeligt grundlag, hvis der skulle komme uoverensstemmelser omkring vores krav i løbet af byggeprocessen, særligt da vi fx anvender evalueringsmatricen fra DGNB-certificeringen som grundlag”, siger Hassan W. Chaachouh.

“Evalueringsmatricen er udfyldt på forhånd med data fra vores tidligere byggeprojekter. Her kigger vi på, hvad vi har scoret i tidligere byggesager på de respektive indikatorer, for at forholde os til et minimumskrav og fastsætte en baseline. Vi bruger læringen fra vores tidligere byggeprojekter til at rykke os frem på bæredygtighedsagendaen og for at skabe en dialog og en fællesretning for det enkelte byggeprojekt.”

Kan bruges som dialogværktøj

Processen for opstartsworkshoppen starter med, at bygherren i samarbejde med projekteringslederen eller DGNB-auditoren aftaler et opstartsmøde i samråd med Hassan W. Chaachouh, og kort drøfter ønsker til bæredygtighed forud for mødet:

“Her ligger vi som bygherre vægt på, hvad vi gerne vil have med i bæredygtighedsfortællingen og det er det, der bliver udgangspunktet for vores møde med hele projektteamet, sammen med evalueringsmatricen med de pointkrav, vi som udgangspunkt har fastsat og sendt afsted på forhånd” Hassan W. Chaachouh.

Som oftest foregår mødet inden kontrakten indgås, så man kan bruge beslutningerne som et bilag til kontrakten, og som totalentreprenøren kan benytte til at prissætte evt. potentielle ekstraomkostninger eller besparelser tidligt. På den måde er man med til at sikre, at bæredygtighedsfortællingen er realistisk, når denne fastsættes, forklarer Hassan W. Chaachouh.

På byggeprojekter, hvor kontrakten allerede er indgået, bruger man i stedet opstartsworkshoppen og evalueringsmatricen som et dialogværktøj, der er med til at definere retningen og sikre enighed og fokus.

Det er projekteringslederen eller DGNB-auditoren, der indkalder til opstartsmødet i samråd med den enkelte projektleder, hvor man på forhånd har taget en dialog om hvad der skal præsenteres og drøftes på bæredygtighedsworkshoppen. Det kan være alt fra konkrete emner for DGNB Guld certificeringen, til sammenkoblingen med LCA-krav, alignment med EU-Taksonomi og sociale tiltag, der ønskes for det enkelte byggeprojekt.

I nogle projekter starter DGNB-auditoren ud med at give en introduktion til DGNB, men det er ikke altid nødvendigt, hvis alle der sidder med om bordet, allerede har fået en introduktion.

Det er som udgangspunkt auditoren der styrer slagets gang, tager noter, og tilpasser ift. hvad der drøftes på mødet, og så får projektlederen hos bygherre eventuelle opdateringer herpå til granskning og intern drøftelse i afdelingen.

“På møderne er der altid en fin dialog og gode erfaringsudvekslinger, og det er sjældent der opstår uenigheder. Hvis uenigheder opstår, er det oftest på et senere tidspunkt i processen, så drejer det sig om fejl eller forglemmelser, hvor bilaget eller evalueringsmatricen, kan benyttes som rettesnor eller facit til hvad der er aftalt, og så er det et spørgsmål om at komme tilbage på sporet. Herudover kan vi via evalueringsmatricen og de enkelte conformity check i DGNB forløbet, løbende holde øje med hvor vi står ift. ønsker og aftaler, og den vej rundt tage dialogen eller samle op på erfaringerne.”

En ressourcekrævende, men god start på samarbejdet 

Hassan W. Chaachouh har haft positive erfaringer med opstartsworkshoppen:

“Alle deltagere i workshoppen får ny viden, og det er positivt at være så bredt funderet i forhold til vores forskellige fagligheder. I samspil finder vi ud af, hvad der kan lade sig gøre. Jeg oplever, at det skaber stor værdi, og giver en god start på det overordnede samarbejde.”

Dog oplever Hassan W.  Chaachouh også, at arbejdet og processen omkring workshoppen tager tid i forhold til at få alle de løse ender til at mødes:

“Det kan også være udfordrende at sikre, at alle er indforståede med aspekterne. Det kræver at der bliver opbygget en stærk fælles forståelse, og at vi hele tiden har ressourcerne og tiden til at følge op. Bruger man DGNB, er det nemt at følge regelsættet. Det er ikke så fluffy, og det kan sikre en strømlinet proces. Men bæredygtighed er ikke kun DGNB. Vi har også fokus på den sociale bæredygtighed, og vi vil gerne gøre en forskel for lokalområdet med vores byggeprojekter på forskellige måder. Og alt det skal også spille sammen med den lovgivning der løbende kommer ind fra siden, fx fra det opdaterede bygningsreglement til taksonomien, mv. Derfor er det også vigtigt for os, at ikke er en DGNB-workshop men en bæredygtighedsworkshop, fordi det omfavner andet end DGNB” afslutter han.

Interviewet er foretaget i foråret 2023

Hos Lærernes Pensionsordning har opstartsworkshoppen for bæredygtighed i byggeprojektet DGNB som omdrejningspunkt, men aftaler omkring bæredygtighed kan også defineres med brug af dialogværktøjet til arbejdet med verdensmål, EU-taksonomiens seks mål for miljømæssig bæredygtighed eller andre redskaber, der hjælper med en systematisk tilgang til bæredygtighed. Som projekthold er det vigtige at holde fast i ambitioner, sætte realistiske mål, have klare aftaler om ansvarsfordeling og deadlines for leverancer. Verdensmålene kan bruges som rammesættende for opstartsworkshoppen, men de vil også kunne bruges som feedback mekanisme til at vurdere om valg af målsætninger i DGNB-matricen lever op til bygherrens bæredygtighedsstrategi.

Dette er en ud af en række cases, som du finder i Byggeriets Samfundsansvars online vidensunivers Fra Verdensmål til ESG. Her kan du finde værktøjer, der hjælper dig med at arbejde strategisk med udvalgte verdensmål i din virksomheds bæredygtighedsstrategi samt en guide til den bæredygtige markedsdialog og meget andet.

Gå videre til vidensuniverset