Unge Advisory Bord Blog: Et ensidigt fokus på CO2 i det bæredygtige byggeri er en udfordring

Når man læser om miljøpåvirkningerne fra byggebranchen, så hører man ofte om CO2 og klima. Eksemplerne nedenfor, viser blot få ud af mange oplæg om CO2 i branchen. Men er CO2 virkelig det bedste vi kan fokusere på? 

”Bygninger, broer og veje står for 30 % af Danmarks CO2-udledning” – Folketinget 

”Ny aftale: CO2-krav til nybyggeri fra 2023” – Ingeniøren 

”Byggeindustrien er en gigantisk byrde for klimaet. […] Ca. 28% af CO2-udledningen på globalt plan kommer fra bygningsdriften.” – NG Zink 

Jeg sidder til dagligt og udformer såkaldte miljøvaredeklarationer (EPD’er) til byggebranchen, så alle materialerne til byggeriet kan defineres i forhold til deres påvirkning på miljøet.  

Bagved en EPD ligger et kæmpe dataindsamlingsarbejde for hvert produkt og dets underliggende materialer. Med EPD-modelleringen får man et særligt indblik i alle de miljøpåvirkninger, som de enkelte produkter hver især har og hvor henne i deres livscyklus, man skal være særligt opmærksom på, at miljøet påvirkes. 

Ingen produkter er perfekte 

Når man udarbejder EPD’er, indser man hurtigt at ingen produkter er ufejlbarlige. Selvom nogle produkter kan prale af lavere CO2 udledning under produktion, kan de samtidig bestå udelukkende af jomfruelige materialer eller indeholde en stor mængde materialer der senere vil klassificeres som farligt affald efter endt levetid. Måske produktionen har store spildmængder såsom afskæringer, medfører et øget forbrug af vores vandressourcer, skader biodiversiteten eller at produktet i sig selv bidrager til dårligt indeklima. Resultatet af CO2 udledningen har to streger under, ja, men beregningerne og antagelserne der ligger bag er altså mindst lige så vigtige.  

Så er CO2 virkelig den eneste og bedste måde at måle konsekvenserne af vores produkter på miljøet?  

Vores byggematerialer påvirker miljøet på forskellige måder 

Jeg har rejst spørgsmålet: Hvad er de væsentlige miljøpåvirkninger, vi bør rette vores fokus mod inden for byggebranchen? for mine medberegnere af EPD’er på Teknologisk Institut. Følgende blev blandt andet nævnt: 

• Bortskaffelse af farlig og ikke-farligt affald
• Komponenter til genbrug
• Materiale til genanvendelse og energigenvinding
• Samlet forbrug af vedvarende og ikke-vedvarende primære energiressourcer
• Forbrug af sekundært materiale

Jo, CO2 og global opvarmning blev også nævnt – men det var blot en ud af mange aspekter. Det er nemlig super ærgerligt, at der ofte bliver fokuseret ensidigt på CO2 i byggebranchen som den eneste afgørende faktor for valget af diverse byggematerialer. For hvad repræsenterer CO2 egentlig og hvor stammer den fra? Ved udelukkende at rette opmærksomheden mod CO2-krav, risikerer vi at overse og gå på kompromis med andre essentielle krav herunder skabelsen af energieffektive, sunde, æstetiske, og holdbare bygninger af høj kvalitet. 

Derfor forsøger jeg her at give mit besyv til tre vigtige parametre i en EPD foruden CO2, som jeg mener, man bør fokusere på i byggebranchen og hvorfor de er afgørende: 

1. Bortskaffelse af farligt affald: 

Hvis resultaterne i din EPD, viser en større værdi end nul i denne kategori, indikerer det faktisk, at det valgte byggemateriale indeholder miljøskadelige stoffer, hvilket gør produktet skadeligt for både planeten og os mennesker.  

Når et produkt ender som farligt affald, kræver det deponering eller specialbehandling og det forhindre selvfølgelig genbrug og genanvendelse. Om noget modvirker det cirkularitet i branchen. Derudover, vil arbejdsmiljø komme i spil, og der stilles særlige krav til håndteringen i produktion, drift/vedligehold og nedrivning. 

2. Forbrug af sekundært materiale: 

En høj værdi i denne kategori i forhold til den funktionelle enhed indikerer, at produktet indeholder restmaterialer fra andre produktioner eller deltager i et lukket kredsløb eller take-back ordning, såsom genanvendt gips i produktionen af ny gips.  

Sekundære materialer medfører ikke miljøpåvirkninger i EPDen og minimierer dermed også udledning af CO2, da deres forurening fra produktion er forbeholdt en tidligere produktion.  

Genanvendelige materialer af samme type som produktet øger chancen for genanvendelse uden betydelig kvalitetsforringelse. Derudover muliggør produkter med restmaterialer, en symbiose med andre virksomheder (både indenfor og udenfor byggebranchen), hvilket bidrager til øget cirkularitet og generel forbedret genanvendelse ved endt levetid for produktet. 

3. Samlet forbrug af vedvarende primære energiressourcer

Mens der snakkes om CO2 frie byggepladser, bør vi stræbe efter CO2 minimering i hele bygningens levetid – både ved produktionsfasen, opbygning og installationsfasen, brugsfasen og efter endt levetid. Hvis også materialeproduktion sker ved hjælp af vedvarende og grønnere energikilder, så reduceres den samlede CO2 belastning for hele industrien. Byggesektoren kan let skifte til grøn strøm og være frontløber. Det er faktisk uforståeligt, hvorfor vi ikke har grebet denne meget lavthængende frugt endnu. 

Lad klimapåvirkning og CO2 dele rampelyset med andre miljøpåvirkninger  

At være opmærksom på CO2, er ikke dårligt og kan jo godt fungere som en katalysator til innovationen i hele byggeriets værdikæde. Samtidig forventes det også at de nyindførte CO2 krav vil føre til øget anvendelse og større fokus på materialer, som har en lavere CO2 udledning ved produktion. Der er dog behov for et bredere fokus på flere miljøpåvirkninger og på en forståelse af sammenhængen mellem disse parametre. For eksempel kan et øget forbrug af sand eller træ også have konsekvenser for arealanvendelse, ressourceforbruget, og biodiversiteten. 

Jeg vil gerne have CO2 og global opvarmning i fokus, men jeg vil samtidig have at CO2 skal dele rampelyset med andre EPD parametre. De andre EPD parametre kan ligeså fortælle om de forskellige byggeprodukters påvirkning på miljøet, og måske indirekte minimere udledningen af CO2.