UAB-portræt: Maria Preilev Hansen, LCA konsulent ved Teknologisk Institut

Hej Maria, vil du dele lidt om din baggrund? 

Jeg er uddannet miljøingeniør fra DTU og fra NTNU (Norges Tekniske og naturvidenskabelige universitet) med en specialisering i industrielle samarbejder og affald – særligt byggeaffald. 

Jeg har tidligere arbejdet i en entreprenørvirksomhed, men nu sidder jeg som konsulent for byggebranchen ved Teknologisk Institut. 

Hvordan fandt du vej til bygge- og anlægsbranchen? 

Jeg søgte et erfaringsgivende job mellem min bachelor og kandidatuddannelse, og endte med en indgangsvinkel til byggebranchen på en begivenhed arrangeret af De Studerendes Erhvervskontakt (DSE). Jeg havde valgt et helt bestemt arrangement, da der var mulighed for at se og høre Sweco’s helt egen CEO holde oplæg om deres virksomhed. En virksomhed, som jeg tænkte, ville passe godt til mig.  

Jeg var dog ikke den eneste med den tanke..  

For Sweco’s præsentationsrum blev fyldt op på kort tid. Jeg ville prøve at stå ud over for Sweco, og jeg valgte derfor at starte med at se oplægget fra den anden deltagende virksomhed. En virksomhed, som jeg aldrig havde hørt om før. 

Mens Sweco havde sørget for dresscode og merchandise, så stod denne ukendte virksomhed med tre friske fyre iført store forskellige sweatshirts, skovmandsskjorter og kasketter. Det endte dog med at være fuldstændig ligegyldigt, hvad de havde på. Den her virksomhed var nemlig en nedrivningsvirksomhed – med rigtig passion for miljøet. I oplægget nævnte virksomheden ord som genbrug, affaldssortering, grøn entreprenør, CO2-besparelser, begrænset ressourceforbrug og bæredygtighed. Det var den smukkeste sang for ørene, jeg kunne få dengang.  

Og hvad så?  

Jamen, selvom at nedrivningsvirksomheden ikke før havde haft eller ikke vidste at de manglede sådan en miljøingeniør som jeg, så endte vi alligevel i en snak om fremtidens friske hoveder, til at løse byggebranchens problematikker på miljøområdet. 

Et visitkort fra en af fyrene og et sødt smil senere, så fik jeg så et job i nedrivningsvirksomheden G. Tscherning.   

Okay, så du havde ikke forventet det, men så endte du midt i byggebranchen, og hvad så? 

Det var en udfordrende start i en niche som nedrivning, hvor mine færdigheder som miljøingeniør ikke var almindeligt kendte. Det var en løbende proces, men at Tscherning tog det første skridt og ansatte mig, var jo det som åbnede dørene og gav mig muligheden for at dykke ned i CO2-udledning og bæredygtighedsinitiativer for branchen – både for nedrivningsvirksomhederne, men også for deres kunder. 

Så jeg endte med at øge mængden af genbrug, samt at beregne CO2 udledninger og generelt finde på tiltag som skulle gøre virksomheden mere grøn end den i forvejen var. Det var så fedt, jeg var dejligt udfordret og det lå godt op ad det jeg havde lært på studiet.  

Hvad var den mest mindeværdige oplevelse fra G. Tscherning? 

Der har været virkelig mange gode oplevelser, men især én står ud.  

Jeg er lige startet, og kun 2 uger senere skal jeg til et møde med topchefen – vi snakker selveste Søren Tscherning. Puha, snak lige om nervøsitet … 

Jeg havde forberedt min pitch om CO2-regnskaber for virksomheden. Det var som om Søren havde en lommeregner i hovedet, for han spottede lynhurtigt, hvis der var noget, jeg havde mumlet mig henover eller andet, som ikke gik op på decimalerne. Pyha en ærefrygt, for han var selvsikker og klog, fuldstændig som jeg gerne selv ville være det. 

Da jeg var færdig med pitchen, lænede Søren sig tilbage, og så begyndte han pludselig at stille mig spørgsmål om mine holdninger til håndteringen af diverse bæredygtighedsproblematikker. Altså MIN holdning og MINE ideer til løsninger på miljøproblemer som rakte længere end byggebranchen, for eksempel CO2-kompensation eller biodiesel vs. elbiler og meget mere.  

Det var virkelig en særlig oplevelse at holde møde med topchefen, Søren Tscherning. Hans dygtighed og interesse for mine ideer om bæredygtighed imponerede mig, og det føltes som en ære at blive hørt af en så indflydelsesrig person. Det var en inspirerende oplevelse, der satte tonen for min fortsatte indsats. 

Jeg følte mig set og hørt, og jeg ville give virksomheden præcis den følelse af stolthed, som den havde givet mig lige der i det øjeblik.  

Jeg ville være en af ildsjælene – ligesom Søren.  

Hvad synes du er udfordrende ved branchen? 

Jeg elsker den energi, der fylder branchen, men samtidig føler jeg, at den mangler et ekstra skub for at udvikle sig i en mere bæredygtig retning. Branchen er lige på trapperne til en markant udvikling. Det vil jeg være med til.  

Efter tre år i branchen ønsker jeg mere handling og ansvar fra alle involverede parter. Jeg kan godt føle at branchen er gået lidt i stå – at der mangler et større skub end jeg kan give branchen, og det får mig til at føle mig magtesløs.  

Hvad er dit bedste råd til den unge generation, der er på vej ind i branchen?  

Der har været mega sjovt, mega hårdt og mega udfordrende på både godt og ondt, at være en del af byggebranchen.  

På nogle arbejdspladser i byggebranchen, er kollegaerne og lederne- uanset alder – faktisk super interesseret i at høre de unges perspektiv. Og er du en af de få unge i din virksomhed, jamen så er du med til at repræsentere ALLE unge. 

I andre virksomheder, kan det være vanskeligt at overbevise dem og deres led i branchen om ikke at hoppe over hvor gærdet er lavest. Som ung har du ikke virksomhedserfaring, og det kort kan de ældre spille til hver en tid… 

Det vigtigste for mig var, at min stemme blev hørt og vurderet lige så vigtig og værdifuld af lytte til, som de andres stemme med mere erfaring. Erfaring er nemlig ikke alt.  

Mit råd vil derfor være: Tro på værdien af din stemme og vær ikke bange for at udtrykke dine ideer. Byggebranchen har vilje til forandring, og unge har potentialet til at skubbe grænserne for, hvad der er muligt.

OG find den ildsjæl, der inspirerer dig til at udfordre status quo i branchen.