UAB-portræt: Ditte Perge, ESG controller i Give Steel A/S
Mød Ditte Perge, ESG controller og medlem af Byggeriets Samfundsansvars Unge Advisory Board. I en portrætserie zoomer vi helt ind på medlemmerne af vores Unge Advisory Board. Hør deres personlige fortællinger om, hvordan det er at være ung i branchen, og bliv inspireret af deres drive, drømme og gode råd til andre unge og til ledere i byggeriets virksomheder og organisationer.
Hej Ditte – Hvad er din baggrund?
Jeg har en lidt anderledes baggrund end de fleste, jeg møder i byggeriet. Jeg har altid været interesseret i det internationale, hvorfor jeg tog en bachelor i Europæisk Business og en kandidat i Business & Development Studies fra CBS. Her specialiserede jeg mig i Latinamerika, forholdet mellem virksomheder og deres lokale påvirkning på omverdenen gennem et fokus på udvikling og magtforhold i internationale produktionskæder.
Hvordan kom du ind i bygge- og anlægsbranchen?
“Ej, det er jo mega farligt, de har vildt mange narkokarteller,” lød det bekymret fra mine venner og familie inden jeg tog af sted på et halvt års udveksling i Mexico City. Men lever man på baggrund af sin frygt, så kan man jo ikke tage nogen steder hen. Så jeg pakkede min kuffert alligevel.
Jo, jeg blev konfronteret med en helt anden verden. Men Mexico lignede slet ikke det skræmmebillede, der var blevet malet derhjemme. Jeg levede på universitetet, hvor undervisningen foregik til sent på aftenen i majestætiske, men moderne bygninger, som udgjorde en campus med alt hvad hjertet begærer af sportsfaciliteter, caféer og hyggelige rekreative områder. Jeg trivedes i højt tempo med sociale aktiviteter, kulturelle åbenbaringer og rejser for at se Mexicos smukke natur og lære kulturen at kende.
19. september, to dage efter jeg havde fejret min fødselsdag på en af de populære trajineras, en langbåd dekoreret med mønstre i alle farver, startede min rejse ind i byggeriet. Jeg fik øjnene op for, hvor vigtigt det er at bygge ordentligt. At risikoevaluere sine byggerier for klimaforandringer og andre naturkatastrofer. At lytte til sine lokalområder. At sikre transparente processer.
Vi blev nemlig ramt af det største jordskælv i 30 år. Og mit universitet faldt sammen.
Jordskælv er ikke unormale i Mexico. De sker et par gange om året, og ofte fører de ikke andet med sig end et par dinglende lamper. Denne gang var dog anderledes, da skælvet med en styrke på 7,1 på richterskalaen ramte lige syd for grænsen til Mexico City og fik dele af byen til at styrte sammen og skadede flere tusinde bygninger, der stadig i dag står forladte pga. nedstyrtningsfare.
Nu fik ordet “farlig” lige pludselig en helt anden betydning, og jeg begyndte at interessere mig for, hvordan landets institutionelle udfordringer spillede sammen med byggeriet af den bygning, jeg så falde fra hinanden for øjnene af mig på en solskins-septemberdag, ti minutter efter min sidste midterm-eksamen. Og så begyndte jeg at bekymre mig om, hvordan de institutionelle udfordringer samfundet står overfor, kan have fatale konsekvenser for befolkningen, hvis de ikke bliver adresseret i tide.
Normalt når vi snakker om byggematerialer og genbrug, tænker vi i byggeri og nedrivning af eksisterende bygninger, materialebanker og design for adskillelse, og det er nok også lidt mere relevant i en dansk kontekst (heldigvis). Men jeg kan ikke lade være med at tænke på de studerende, der den dag, d. 19. september 2017, ikke overlevede, og byggematerialer blev det sidste, de så. Det er en virkelighed så langt fra os, men alligevel så tæt på.
Oplevelsen gav mig blod på tanden for, at vi skal gøre det bedre. Ikke kun for os selv, men også for de arbejdere hos vores leverandører og underleverandører i udlandet, der står over for disse situationer til hverdag. Måske vi ikke kan løse Mexicos udfordringer, men vi kan kigge indad for de byggematerialer, vi selv køber. For der kan vi gøre en forskel.
Hvad er vigtigt for dig i et arbejde?
Oplevelsen i Mexico City har ledt til aktivistiske kampe og politisk kampagneudvikling i Danmark, og jeg endte med at være under vingerne hos Christina i Byggeriets Samfundsansvar i fire år. Her er jeg blevet støttet og udfordret på min rejse til at hjælpe bygge- og anlægsbranchen i Danmark med at tage et samfundsansvar og rykke på branchens niveau – både inden for miljø- og klimapåvirkning, menneskerettigheder, og de økonomiske og etiske overvejelser, man som virksomhed bør gøre sig ifbm at indkøbe mange tons materialer, vores branche bygger med hvert år.
For nylig fik jeg muligheden for at skifte ind i et job hos Give Steel, hvor jeg kan kombinere mine erfaringer fra foreningen med at arbejde mere konkret med at gøre en positiv forskel for klima, miljø og mennesker i leverandør- og værdikæder. For det er nemlig blevet min mission – at gøre en forskel med de byggematerialer, vi bruger til at konstruere vores samfund.
Hvad er dit bedste råd fra den unge generation til byggeriets virksomheder?
Min vej ind i byggeriet har måske været lidt mere personlig end de fleste andres. Men det at udnytte mine oplevelser og erfaringer giver mig et kæmpe drive for at skabe en mere bæredygtig fremtid i mit professionelle liv.
Typisk adskiller vi meget det personlige og det professionelle, og det er til en vis grad forståeligt. Men jeg tror, at vi kunne komme meget længere mod et mere bæredygtigt samfund, hvis vi som branche i højere grad turde høre hinandens historier, og omfavne de menneskelige værdier frem for kun at fokusere på økonomi og konflikt. De fem fortællinger om at være kvinde i byggeriet, Byggeriets Samfundsansvar havde på programmet på kvindernes kampdag sidste år, bekræfter kun det.
Og så er det vigtigt at huske på, at når vi køber ind, er der mennesker i vores materialeleverandørkæder, der lever i en helt anden verden end os. Dem skal vi respektere, ligesom vi respekterer vores kollegaer, når vi møder dem nede i kantinen.