| Rapporter

Datarapport: Antal kvinder i bygge- og anlægsbranchen

I denne datarapport udarbejdet af Analyse & Tal, kan du finde tal på antal af kvinder i bygge- og anlægsbranchen. Rapporten kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

I 2019 lancerede Byggeriets Kvinderåd rapporten ”Flere kvinder i bygge- og anlægsbranchen”. Her viste de for eksempel, at kvinder i 2016 udgjorde omkring 9 procent af beskæftigelsen inden for bygge- og anlægsbranchen, og at halvdelen af disse var beskæftiget inden for kontorarbejde.

I det følgende supplerer vi opgørelserne fra Byggeriets Kvinderåd med tal fra 2018 og tilbage til 2010. Ud over udviklingen, præsenteres opgørelser over kønsfordelingen inden for forskellige jobfunktioner i branchen samt aldersfordelingen for henholdsvis kvinder og mænd.

Til det har vi benyttet data fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), der opgør en række beskæftigelsesparametre med udgangspunkt i uge 48. Populationen er således afgrænset til personer med beskæftigelse inden for Danmarks Statistiks definition af bygge- og anlægsbranchen i uge 48 i 2018.

Analysen er udarbejdet som et kvantitativt bidrag til projektet ”Vejen til større kønsdiversitet i byggebranchen”.

Hent rapporten “Kvinder i bygge- og anlægsbranchen” (2021)

Del på sociale medier
Linkedin
LUK
Få den nyeste viden fra Byggeriets Samfundsansvar direkte i din indbakke

Det er gratis og helt uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.