Nøgen­kalenderen er på retur

Kommunikationsmedarbejder Alexander Tengbjerg fra Hustømrerne og Direktør Leon Wagtmann fra MC Malerforretning repræsenterer virksomheder, som har eksemplarer af de omtalte kalendere i virksomhederne. Begge ønsker at nuancere debatten om branchens kultur.

”Byggebranchen kæmper med mange fordomme såsom, at der generelt tales grimt til hinanden og at der lugter af testosteron ude på byggepladserne. Hvis det er forventningen, bliver besøgende svært skuffede. I skurvognen tales der om madpakker, køb af klapvogne og den næste ferie til Mallorca. Ikke pik og patter som nogle tror at det handler om,” siger Alexander Tengbjerg.

Hustømrerne er med sine 300 medarbejdere én af Danmarks største tømrervirksomheder. De fleste af de ansatte har en håndværksmæssig baggrund. Hustømrerne har valgt at tage del i debatten om kulturen i branchen, da de gerne ser endnu flere kvindelige håndværkere blandt deres ansatte.

”Vi melder os på banen i debatten frem for at gemme os. Vi har jo en holdning til, at vi ikke ser kalenderne som et stort problem. Men vi accepterer samtidigt, at vi kan blive klogere ved at debattere emnet. Vi er enormt interesserede i at der kommer flere kvinder ind i håndværksfagene, det tror jeg vil gavne kulturen rigtig meget,” siger Alexander Tengbjerg.

Selvom virksomheder har kalendere hængende, der afbilleder helt eller delvist afklædte kvinder, er det ikke nødvendigvis emner der fylder i ledelsens bevidsthed. Det stod klart for direktør Leon Wagtmann fra MC Malerforretning, da han efter at være kontaktet om et interview fik øje på letpåklædte kvinder på væggen i virksomhedens værksted.

”Vi har et stort værksted og her hænger der nogle damer i ikke ret meget tøj. De har nok altid hængt der. Jeg har bare ikke tænkt over det. Så det er ikke et emne jeg har gjort mig så mange overvejelser over. Først da jeg blev kontaktet i forbindelse med interviewet,” siger Leon Wagtmann.

Værkstedet er et sted, hvor malerforretningens 85 ansatte går hen for at hente de materialer, der skal bruges for, at kunne udføre deres arbejde.

Nøgenkalenderne er ved at uddø

Både Leon Wagtmann og Alexander Tengbjerg oplever en forandring af kulturen i branchen.

”Jeg har været i branchen siden 1982 og oplever malerfagets styrke ved, at vi er en broget flok i forhold til køn og alder. Jo flere kvinder der er kommet til vores virksomhed, des mildere er tonen blevet. Det er ikke noget vi har arbejdet med. Det er en naturlig udvikling,” siger Leon Wagtmann.

Alexander Tengbjerg har arbejdet syv år i byggebranchen og har i den periode også bemærket forandringen i kulturen – også ved nøgenkalenderne.

”Kalenderne er uddøende. Der bliver færre og færre af dem. Hos os hænger der sikkert nogen ved vores værksteder og på vores godt 30 byggepladser rundt om i landet. Men jeg støder ikke på dem som førhen, hvor jeg arbejdede som journalist i branchen. De forsvinder stille og roligt,” siger Alexander Tengbjerg.

At branchen er ved at ændre sig, ses også ved at leverandører som Würth har valgt at stoppe produktionen af deres kvinde- og mandekalendere. Det er en virksomhed som førhen har anvendt kalenderne i deres markedsføring. De har ikke ønsket at deltage i et interview, men uddyber i en skriftlig kommentar.

”Kalenderne blev udgivet over hele verden af Würth gruppen, som Würth Danmark er en del af. At de forsvinder, er et naturligt skridt i udviklingen. De seneste år er det blevet mere og mere tydeligt, at kalenderne lige som mange andre ting har udlevet deres tid,” siger Content Manager, Anni Holm Johannessen ved Würth Danmark.

Virksomhederne har ikke en politik mod kalenderne

Som Byggeriets Samfundsansvars nylige rundspørge har vist, har flere entreprenører ikke en politik mod ophængning af kalendere, dette gør sig også gældende ved fagentreprenører som Hustømrerne og MC Malerforretning.

”Vi har ikke en politik der omfatter nøgenkalendere, men vi har indenfor takt og tone. Det er faktisk først indenfor det sidste års tid, hvor vi har fået noget på skrift,” siger Leon Wagtmann.

Dette kan Alexander Tengbjerg fra Hustømrerne tilslutte sig, ”Vi har ikke en politik på området og vi har aldrig rigtigt tænkt over at det kan være et problem. Så på det punkt er det sikkert meget fint at der kommer en debat. Bare fordi vi ikke har tænkt over emnet kan det stadigvæk være en udfordring.”

Politikken hos Hustømrerne er, at emner som fx nøgenkalendere vil blive fjernet, hvis en medarbejder giver udtryk for at de er til gene.

Ved MC Malerforretning er de ca. ligeligt fordelt på køn blandt de ansatte og indtil nu har fokus været størst på det fysiske arbejdsmiljø frem for det psykiske.

”Vi har ikke det samme fokus på, hvordan medarbejderne taler sammen som om værktøjet er godkendt. Det tror jeg gælder mange håndværksvirksomheder. Når vi nu snakker om dette, kan jeg godt se, at vi skal have udarbejdet nogle politikker. Jeg vil bare ikke dække over det og sige, at vi har gjort det,” siger Leon Wagtmann.

Direktør Lisbeth Odgaard Madsen fra Potential Company mener at debatten om virksomheders kulturer let kan blive for løs og ukonkret.

Lisbeth Odgaard Madsen rådgiver virksomheder i at blive opmærksomme på trivsel og diversitet i organisationer. Hun anbefaler derfor virksomheder der ønsker at arbejde med deres kultur, at starte et andet sted end ved politikkerne.

”Det er svært at udarbejde en politik, hvis ikke ledelsen ved hvad der er på spil. Det er vigtigt at tage dialogen med medarbejderne og blive ved med at gå direkte til dem. Det er min erfaring, at en medarbejder der tilhører minoriteten, ikke nødvendigvis tør pege på udfordringer den første gang vedkommende bliver spurgt,” siger Lisbeth Odgaard Madsen.

Lisbeth Odgaard Madsen anbefaler derfor virksomheder til først, at tage en dialog med medarbejderne og afdække, hvordan de oplever kulturen. Herefter kan de få udarbejdet politikker indenfor de områder hvor der er udfordringer og til sidst få udarbejdet en handlingsplan for hvordan udfordringerne løses.

Kampagne har får virksomheder til at reflektere

Byggeriets Samfundsansvars kampagne er med til at få virksomheder som MC Malerforretning til at reflektere over kulturen.

”Det er én jeg går forbi hver dag uden at tænke over det. Og jeg kan ikke sige om vi har medarbejdere der er utilfredse med dem. Men det er noget vi skal have fjernet. Jeg havde ikke tænkt over det, men nu kan jeg godt se, at selvfølgelig skal den ikke være der,” siger Leon Wagtmann fra MC Malerforretning.

At spørge ind til virksomhedens kultur er ikke det samme som at sige, at virksomheden har et problem med kulturen.

”Det skal selvfølgelig gøres med omtanke. Ved at tage udgangspunkt i nøgenkalendere kan ledelsen åbne op for en større afdækning af en virksomheds kultur, for nøgenkalendere er en del af et meget større emne. En snak omkring kalenderne kan være nøglen til at åbne op for alt dette,” siger Lisbeth Odgaard Madsen fra Potential Company.

Der er fokus på tonen i virksomhederne

Ifølge Leon Wagtmann er tonen mere direkte og kontant i branchen, men uden at være kønsbestemt.

Ifølge Alexander Tengbjerg fra Hustømrerne er tonen noget af det vigtigste.

”Hvis ikke der bliver talt pænt til hinanden, så falder hammeren ret hårdt og det er ikke ledelsen, men blandt kollegerne. Fra ledelsen kan vi sagtens kræve, at vi skal tale pænt til hinanden. Men det er den enkelte medarbejder som sørger for forandringen,” siger Alexander Tengbjerg.

Ved MC Malerforretning har de ifølge Leon Wagtmann ikke skullet forholde sig til takt og tone i arbejdstiden. Hos dem kan udfordringer opstå ved sociale arrangementer.

”Vores medarbejdere er gode til at gå til sikkerhedsrepræsentanten med udfordringer. Det gør at jeg er blevet opmærksom på, at vi har en udfordring ved sociale arrangementer som fx julefrokosten. Nogle af vores mandlige kolleger skal lære, hvor grænsen går når der kommer snaps indenbords. Det er en udfordring jeg skal håndtere, så det ikke sker igen,” siger Leon Wagtmann fra MC Malerforretning.

Lisbeth Odgaard Madsen fra Potential Company har i samarbejde med Byggeriets Samfundsansvar været med til at udarbejde rapporten ’Vejen til større kønsdiversitet i byggebranchen’ i 2021. Hendes erfaringer herfra er, at bestyrelser og ledelser ofte hævder, at der altid er en åben dør for medarbejderne med deres udfordringer.

”Det er chefen der skal ud at spørge og gerne flere gange, for det er et svært emne at tage fat på. Som person skal du være ualmindelig stærk, hvis du går til ledelsen af dig selv,” siger Lisbeth Odgaard Madsen.

Lisbeth Odgaard Madsen tilføjer, ”branchen kan sagtens holde fast på den direkte tone og samtidig arbejde med, at øge bevidstheden om de emner der definerer virksomhedens kultur.