Byggebranchen har en opgave med at synliggøre krænkende adfærd

I dag er under hver tiende ansatte i bygge- og anlægsbranchen kvinde, hvilket ifølge vicedirektør Anders Stouge fra DI Byggeri ikke er nok, men kulturen i branchen gør det svært at rekruttere flere kvinder.

”Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at understøtte, at kvinder også får lyst til at arbejde i bygge- og anlægsbranchen,” siger Anders Stouge fra DI Byggeri.

Flere af branchens tiltag handler om at gøre erhvervet kvindevenligt. Her anerkender Anders Stouge, at der kan være en udfordring i at rekruttere kvinder ind i en branche, hvor kulturen endnu ikke er bredt favnende. Han tilføjer, ”det er derfor vigtigt at vi samtidigt har fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Der er en særlig jargon på byggepladserne. Hvis flere kvinder og andre køn skal inkluderes i branchen, skal de enkelte virksomheder lære at forstå effekten af det psykiske arbejdsmiljø, herunder jargonen.”

Svært at definere grænsen mellem drilleri og mobning

Jargonen er ét af de temaer som Byggeriets Samfundsansvar i en analyse fra 2021 fremhæver som en brancheudfordring.

Martin Kunstmann, der arbejder som projektleder ved Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, beskriver det som svært at gennemskue, hvornår jargonen på den enkelte byggeplads har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø.

”Tonen er væsentlig anderledes end på et kontor og det kan være svært at afgøre om, det vi hører er drilleri eller mobning. Vi reagerer, hvis vi er i tvivl” siger Martin Kunstmann fra Aarhus Kommune.

Som bygherre er Martin Kunstmann på byggepladsen ved sikkerhedsmøderne hver 14. dag og besøg i ny og næ. Bygherres rådgivere er der oftere, men heller ikke på fuld tid.

”Os fra kontorerne er ikke tilstede på fuld tid og vi ser ikke alt, hvad der sker på pladserne, jeg tror derfor at problemet omkring det psykiske arbejdsmiljø, kan være større, end det der er synligt,” siger Martin Kunstmann fra Aarhus Kommune.

Tilstedeværelse på byggepladsen er ét af de midler som Region Midtjylland arbejder med.

”Branchen har en opgave i at finde en fælles forståelse af, hvordan arbejdsmiljøet og tonen skal være, herunder hvordan intentionerne føres ud i livet. Vi prioriterer derfor den fysiske tilstedeværelse og dialogbaserede tilgang på pladserne,” siger Byggechef Torben Agerkilde fra Region Midtjylland.

Bygningsingeniør Anne Mette Hansen fra Region Midtjylland tilføjer, ”vi har ikke eksempler på kønsdiskriminering, men rivalisering mellem de forskellige sjak. Vi kører derfor løbende kampagner som også italesætter den gode tone.”

Krænkelser kan gå under radaren

Arbejdstilsynet sætter fokus på krænkende adfærd på arbejdspladser via den igangværende kampagne ’Hvor går grænsen?’, der er en dialogbaseret vejledningsindsats i udvalgte brancher, herunder byggebranchen.

”Arbejdstilsynet er i bygge- og anlægsbranchen i dialog med virksomhederne om emnet med henblik på at motivere og inspirere dem til at arbejde med at forebygge krænkende handlinger. Ofte tager vi snakken om krænkelser på et generelt niveau, da seksuel chikane kan virke uvedkommende for de virksomheder, hvor der ikke er ansat kvinder,” siger tilsynsførende Christina Mørch fra Arbejdstilsynet.

Byggebranchen fokuserer mest på det fysiske arbejdsmiljø. Hos Arbejdstilsynet ser de derfor, især hos de mindre virksomheder, en effekt ved at bringe krænkelser på banen. Arbejdstilsynets indsats om at vejlede finder sted på de dialogmøder, som afholdes med virksomheder, der har fået et påbud eller et forbud på et helhedsorienteret byggepladstilsyn.

Hverken Bygningsingeniør Anne Mette Hansen fra Region Midtjylland, eller projektleder Martin Kunstmann fra Aarhus Kommune, er som bygherre stødt på kampagnen ’Hvor går grænsen?’.

”Vi har et godt samarbejde med Arbejdstilsynet, der ofte er kommet på vores store byggepladser, men fokus har været på sikkerheden. Vi har ikke mærket til deres indsats mod krænkelser på vores byggepladser,” siger Anne Mette Hansen fra Region Midtjylland.

Projektleder Martin Kunstmann fra Aarhus Kommune oplever ikke den samme nærhed til Arbejdstilsynet, ”Som projektledere har vi ikke et direkte samarbejde med Arbejdstilsynet, næsten tvært imod. Det kan godt være et problem. Vi ser de pjecer der sendes ud.”

Martin Kunstmann beskriver hvordan forholdet mellem bygherre, entreprenør og Arbejdstilsynet ikke altid er helt enkelt, ”Arbejdstilsynet bliver hurtigt den store stygge ulv. De gør deres arbejde og standser arbejdet, hvis det er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt. De har fokus på det synlige arbejdsmiljø, som kan måles med en tommestok. Men jeg tror ikke, at det psykiske arbejdsmiljø kan fanges kun ved de almindelige tilsyn på pladserne.”

Martin Kunstmans pointe er, at hverken bygherre, rådgivere eller Arbejdstilsynet er tilstede på byggepladsen længe nok til at opfange krænkende adfærd mellem byggepladsens medarbejdere, da alle opfører sig efter bedste evne, når de får besøg.

Både Region Midtjylland og Aarhus Kommune påpeger at også entreprenørerne har et ansvar.

”Når Arbejdstilsynet besøger os som bygherre er fokus på forebyggende tiltag mod ulykker, hvor vi som bygherre er ansvarlige for koordineringen af arbejdet. Fokus på det psykiske arbejdsmiljø må ligge hos den enkelte entreprenør som arbejdsgiver,” siger Anne Mette Hansen fra Region Midtjylland.

Martin Kunstmann fra Aarhus Kommune tilslutter og siger at de som bygherre har en forventning om, at entreprenøren også har fokus på området.

Forskellige tilgange til psykisk arbejdsmiljø

Ved byggepladser har arbejdsmiljøkoordinatoren ansvaret for at koordinere de fælles sikkerhedsforanstaltninger. I sundhed indgår det psykiske arbejdsmiljø. Rollen udpeges af bygherre og kan varetages af bygherre selv, bygherres rådgiver eller entreprenøren.

”Når vi har sager med medarbejdere som føler sig diskriminerede, så tages de op af vores arbejdsmiljøkoordinator på pladsen,” siger Anne Mette Hansen fra Region Midtjylland.

Martin Kunstmann fra Aarhus Kommune ser en udfordring med, at rollen som arbejdsmiljøkoordinator kan håndteres af forskellige. Hvis det er entreprenøren, som har rollen, kan en krænket medarbejder risikere, at skulle gå til sin egen kollega.

”Hvis ikke hændelser bliver nævnt på sikkerhedsmøderne, er der fare for at emnet ryger ind i skyggen, fordi det ikke falder ind under særligt farligt arbejde. Vi oplever forskellige tilgange til det psykiske arbejdsmiljø, da det varierer, fra byggesag til byggesag, hvem der varetager rollen,” siger Martin Kunstmann fra Aarhus Kommune.

Martin Kunstmann har tidligere arbejdet ved Vejdirektoratet, hvor de har arbejdsmiljøkoordinatorer der ikke laver andet.

”Det er en helt anden skala projekter end dem vi sidder med. Arbejdsmiljøkoordinatoren har derfor typisk flere roller på byggeprojekterne. Hvis jeg er det, er jeg samtidig bygherre,” siger Martin Kunstmann fra Aarhus Kommune.

Der reageres på synlige krænkelser

Martin Kunstmann fortæller, hvordan der er store forskelle i, hvordan den enkelte entreprenør håndterer det psykiske arbejdsmiljø. Han siger at krænkelser ikke må blive et emne, som medarbejderne, ude på byggepladsen, bare kan feje til side. Han mener derfor ikke, at der er nok fokus på krænkende adfærd fra Arbejdstilsynet på byggepladserne.

”Krænkelser er et tabuemne i en mandsdomineret verden, hvor medarbejderne ude på byggepladsen kan være bange for at miste respekt, hvis de bryder sammen ovre i et hjørne. Det er noget vores branche har svært ved at forholde sig til,” siger Martin Kunstmann fra Aarhus Kommune.

Hos Arbejdstilsynet har deres tilsynsførende gennemgået et kursus, i dialog om krænkende adfærd på byggepladser. Tilsynsførende Christina Mørch, fortæller, at de i Arbejdstilsynet er meget optaget af den dagsorden, ”Vi har derfor også de seneste år kørt både en kommunikationsindsats og en tilsynsindsats om seksuel chikane.”

”Det er super godt med kampagnen om nøgenkalendere, der er oppe i medierne. Det er med til at understøtte den indsats vi har haft gang i, i et par år,” siger Christina Mørch fra Arbejdstilsynet.

Der er lovgivning om krænkelser

Arbejdstilsynet fremhæver, at de krænkede står stærkt lovgivningsmæssigt, men at indsatsen om at sætte fokus på emnet ikke kan håndteres af dem alene.

”Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at der hverken finder seksuel chikane eller krænkende handlinger sted på arbejdspladsen. I bekendtgørelsen om det Psykiske arbejdsmiljø fra 2020 er reglerne om krænkende adfærd tydeligt beskrevet og vi har hos Arbejdstilsynet udarbejdet vejledninger som går ind og understøtter indsatsen,” siger Christina Mørch fra Arbejdstilsynet.

Christina Mørch henviser til, at snakken om krænkende handlinger fortsat er ny for mange i branchen, selv om debatten har kørt i nogle år.

”Det er derfor godt at der sættes fokus på problematikken fra flere sider, så vi fx via kampagnen om nøgenkalendere får skabt en bredere bevidsthed om det at være kvinde eller andre køn og minoriteter i branchen,” siger Christina Mørch fra Arbejdstilsynet.

Branchen bør gå sammen i en fælles indsats

I DI Byggeri arbejder de med at afdække det psykiske arbejdsmiljø i bygge- og anlægsbranchen i et forsøg på at gøre branchen bevidste om arbejdskulturen.

”Kulturen i branchen ændres ikke fra den ene dag til den anden, men vi er nødt til at gå sammen og arbejde med kulturen. Her er nøgenkalenderen et godt sted at starte – de skal ud. De hører slet ikke til på en moderne arbejdsplads,” siger vicedirektør Anders Stouge fra DI Byggeri.

I Arbejdstilsynet har de kampagnen ’Hvor går grænsen?’ og ved Region Midtjylland skal de i løbet af 2023 se på, om der er behov for at opdatere regionens regler for sociale klausuler i forbindelse med byggeprojekter. Et særligt fokus vil være den synergi der er mellem at være stor bygherre, samt at være med til at påvirke rekruttering og uddannelse til bygge- og anlægsbranchen.

”Vi er som organisation også ved at flytte os. Vi har i dag et bredere syn på dette område, end vi havde for 10 år siden. Kønsdiversitet kan meget vel være et af de områder, som kommer til at fylde mere i vores byggeprojekter fremadrettet,” siger byggechef Torben Agerkilde fra Region Midtjylland.

Der arbejdes derfor fra flere sider med kulturen, krænkende adfærd og tiltag der skal øge diversiteten i branchen, men hos Aarhus Kommune efterspørger Martin Kunstmann en fælles brancheindsats.

”Det er lige så alvorligt at gå ned psykisk som at komme fysisk til skade. Bygge- og anlægsbranchen, Arbejdstilsynet, Kommunernes Landsforening og bygherrer såsom Aarhus Kommune bør gå sammen om en fælles indsats,” siger Martin Kunstmann projektleder ved Aarhus Kommune.

Martin Kunstmann ønsker mere konkrete værktøjer, der er mere end flotte intentioner på et stykke papir.

”Som projektleder ved en kommune, kan jeg ikke gøre indsatsen alene. Vi skal vide hvor vi skal starte. Hvis branchen går sammen, vil vi hjertens gerne bidrage. Der er ikke nogen, der skal gå hjem og være kede af det efter arbejde og der skal være plads til alle,” Martin Kunstmann fra Aarhus Kommune.

FAKTA

Baggrunden for Arbejdstilsynets øgende indsats

• Siden 2021 har Arbejdstilsynet haft et øget fokus på seksuel chikane og krænkende handlinger i byggebranchen.
• Bygge- og anlægsbranchen er én af de brancher, hvor Arbejdstilsynet vurderer, at der er en høj forekomst af seksuel chikane og andre krænkende handlinger.
• Branchen er bl.a. udvalgt på baggrund af: en skæv kønsfordeling, mange midlertidige og løst ansatte og meget udenlandsk arbejdskraft, hvilket kan have betydning for forekomsten af krænkende handlinger. Hertil er branchens kendte problemer med omgangstonen og modtagekulturen.
• Arbejdstilsynets tilsynsførende anvender dialog som et værktøj til at motivere og inspirere virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen til at forebygge krænkende handlinger.
• Formålet er at få virksomhederne til at erkende, at seksuel chikane og andre krænkende handlinger er problematiske, og at det er noget, der kan forekomme i deres virksomhed.

Kilde: Arbejdstilsynet