| Nyhed

Christina Schultz udnævnes til direktør i Byggeriets Samfundsansvar

Torsdag den 18. januar blev Christina Schultz, nu tidligere sekretariatschef i Byggeriets Samfundsansvar, udnævnt til direktør i foreningen. Det markerer endnu en ny milepæl i foreningen og er et led i den strategiske styrkelse af foreningens profil og formålet om at skabe en mere bæredygtig bygge- og anlægsbranche.

På foreningens nytårskur den 18. januar blev Christina Schultz, tidligere sekretariatschef, udnævnt til direktør i Byggeriets Samfundsansvar. Det er foreningens bestyrelse, der stod bag udnævnelsen, og om den siger forperson Thomas Holluf Nielsen:

”Christina Schultz har leveret et fremragende stykke arbejde som sekretariatschef i Byggeriets Samfundsansvar, og i udnævnelsen ligger en enorm anerkendelse af hendes indsats. Foreningen er vokset på mange forskellige måder, og har opnået en robusthed og en stærk gennemslagskraft – både i bygge- og anlægsbranchen, men også i resten af samfundet.”
Thomas forklarer også, at udnævnelsen er en del af den strategiske styrkelse af foreningens position, der har til formål at skabe en mere bæredygtig byggebranche – både på den sociale og grønne dagsorden.

Startede som den eneste medarbejder

Fra Christina Schultz lyder det:

”For fem år siden startede jeg i Byggeriets Samfundsansvar som eneste medarbejder med det formål at tage foreningen til det næste skridt og sætte en tydelig dagsorden for samfundsansvar i bygge- og anlægsbranchen. Jeg føler selv, at vi er nået langt siden da. Vi er nu et team af dygtige interne medarbejdere og eksterne eksperter, som har sat vores Charter for Samfundsansvar konkret i spil i branchen.” siger hun og fortsætter:

Vi har særligt formået at markere os på temaer, som sætter spot på behovet for en kulturændring i branchen, hvis vi skal lykkes med en bæredygtig omstilling. Jeg sætter stor pris på anerkendelsen og glæder mig til at arbejde videre med disse vigtige emner sammen med min stærke bestyrelse, dygtige sekretariatet og vores dedikerede medlemmer.” afslutter hun.
Foreningen Byggeriets Samfundsansvar blev oprettet i 2014, og har nu omtrent120 medlemmer på tværs af værdikæden. Foreningen har fokus på den tredobbelte bundlinje, og har særligt markeret sig ift. temaer som social dumping, lærlinge, diversitet og behovet for at styrke samarbejdet på tværs af alle byggeriets aktører.

Om Byggeriets Samfundsansvar

Byggeriets Samfundsansvar er en forening, der samler frontløberne på tværs af byggeriets værdikæde om at skabe værdi gennem samfundsansvar for både virksomheden og samfundet. Foreningen er baseret på et Charter for samfundsansvar og arbejder med udviklingsprojekter med fokus på kultur og adfærd inden for den sociale, miljømæssige og økonomiske bæredygtighed.

Læs mere om Byggeriets Samfundsansvar

For mere information, kontakt:
Christina Schultz, direktør i Byggeriets Samfundsansvar. Tlf. 61 77 59 17.
Freya Andersen, Kommunikationskonsulent i Byggeriets Samfundsansvar. Tlf.: 93 10 44 22

Del på sociale medier
Linkedin
LUK
Få den nyeste viden fra Byggeriets Samfundsansvar direkte i din indbakke

Det er gratis og helt uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.