Chikane og krænkelser skal elimineres, før arbejdet med psykologisk sikkerhed kan begynde
Til festivalen HÅNDVÆRK afholdt Byggeriets Samfundsansvar en debatsession om psykologisk sikkerhed i byggeriet. På scenen var bl.a. to kvindelige malere, der fortalte om deres tid som lærlinge, hvor de har oplevet og været vidne til krænkende adfærd og chikane. De efterlyser fokus på at skabe en ny kultur i byggeriet, hvor sådanne ting ikke finder sted. Debatten skete i forbindelse med lanceringen af en ny rapport, der har undersøgt den psykologiske sikkerhed på tre byggepladser samt en række værktøjer, der er målrettet aktører på byggepladsen.
Psykologisk sikkerhed stikker dybere end trivsel. Det er en gruppedynamik, der handler om, at ingen føler sig udsat eller har frygt for, at der bliver peget fingre ad dem, hvis de laver fejl. Sådan kan en definition på psykologisk sikkerhed lyde, og det var omdrejningspunktet på Byggeriets Samfundsansvars debat på festivalen HÅDVÆRK den 25. januar.
Desværre er det langt fra det, som to kvindelige malere havde oplevet i deres tid som lærlinge.
”Du er uduelig, langsom, klam, en luder. Det var nogle af de ting, jeg blev kaldt af to kollegaer på min læreplads”, fortæller maleren Nikoline om sin tid som malerlærling. Hun fortæller også om oplevelser om uønsket fysisk kontakt, hvor hun sagde fra, men ikke blev respekteret eller lyttet til.
”Jeg pakkede mine ting og gik, kom aldrig ud på den byggeplads igen. Det var forfærdeligt at komme på arbejde og blive svinet til på den måde af kollegaer, når nu at det var et fag, jeg virkelig brændte for”, fortæller hun. Nikoline er nu færdiguddannet maler og arbejder i et firma, hvor hun oplever en bedre kultur.
Lykke, der selv er lærling i en malervirksomhed og aktiv i Lærlingeforeningen, fortæller også om en tæt venindes oplevelse af ikke at blive hørt eller respekteret af sin mester, da hun var i lære.
”Hun oplevede at blive behandlet respektløst og som en, der ikke havde noget at skulle have sagt, fordi hun var lærling og nederst i hierarkiet. Hun sagde det til sin mester, men han sagde at hun selv måtte finde ud af at deale med det. Der gik mange måneder før hun oplevede at hendes kollegaer lyttede til hende eller respekterede hende”.
Chikane og krænkelser skal elimineres først
Marianne Bredgaard Karlsson er direktør i rådgivervirksomheden Lysna, og har sammen med Byggeriets Samfundsansvar stået bag undersøgelsen og observationerne ude på byggepladserne samt udviklingen af de værktøjer, som pakken, der nu tilbydes til virksomheder, som vil arbejde med psykologisk sikkerhed. Hun mener, at chikane og krænkelser skal søges elimineres, da det overskygger arbejdet med psykologisk sikkerhed og gør det umuligt for alle i et team at kunne udtrykke sig og sige fra uden at det har konsekvenser:
”Hvis mennesker i et team på en arbejdsplads er udsat for chikane og krænkelser, skal ledelsen rettidigt italesætte at sådanne hændelser ikke er tilladte, før arbejdet med psykologisk sikkerhed overhoved kan begyndes. Vores undersøgelse viser nemlig, at det er de få, der dominerer kulturen for de mange – og det har indflydelse på dynamikken og kulturen i hele teamet”. Hvis der er personer på arbejdspladsen, der fx udøver chikane eller anden form for hård jargon, så skal de vide at det ikke er ok, at det har konsekvenser og gerne guides til en anden adfærd”, udtaler Marianne Bredgaard Karlsson.
Dem der er stille, er dem vi skal spørge
Thomas Friman Nielsen er projektleder i Enemærke & Petersen og leder for et team på omtrent 80 medarbejdere. Han var leder på en af de byggepladser, der var med i undersøgelsen, som rapporten bygger på. Da han fik fremlagt konklusionen på undersøgelsen, blev han lidt overrasket.
”Vi har arbejdet med sikkerhed i mange år, men ikke den psykologiske del, altså sikkerhed for mennesket. Det var en super interessant øjenåbner. Selvom jeg ikke ser det, så er der for mange drillerier, der ikke føles rart for alle. Det er en vigtig indsigt for os”, udtaler Thomas Friman Jensen og fortsætter.
”Vi har i ledelsen snakket rigtig meget om, hvordan vi får lavet om på det. Hvordan sikrer vi, at alle har det godt, og også dem, der sidder og er lidt stille? Hvordan får vi alle med? Allerede nu har bevidstheden om det hjulpet meget, og jeg oplever, at der ikke er lige så mange drillerier mere” afslutter Thomas.
En del af arbejdet med at skabe diversitet
Byggeriets Samfundsansvars indsats omkring psykologisk sikkerhed er en del af arbejdet med at skabe mere diversitet i byggeriet. I indsatsen er der blevet udarbejdet en undersøgelse af væsentlige nedslagspunkter inden for psykologisk sikkerhed på baggrund af observationer og samarbejde med tre byggepladser. Herudover er der udarbejdet to videoer, der giver et indblik i, hvad psykologisk sikkerhed er, fem overordnede anbefalinger til ledere branchen, handlingsorienterede værktøjer, der er målrettet de respektive aktører ude på byggepladsen samt et test og et forløb, der kan give indblik i, hvor meget psykologisk sikkerhed, der er i dit team samt relevante indsatsområder.
Find værktøjerne og mere om indsatsen
Nogle af de centrale resultater lyder på:
42 pct. mener ikke, at drillerier i deres team er kærligt ment
50 pct. følte sig sikre på at kunne begå fejl uden at blive udskammet/udpeget for det
61 pct. mener, at arbejdsprocesserne på byggepladsen er utydelige
Dog peger 71 pct. af medarbejdere og ledere på, at de oplever deres arbejde i byggeriet som meningsfuldt.
Se flere resultater fra rapporten ”Vejen til psykologisk sikkerhed”
Om Byggeriets Samfundsansvar
Byggeriets Samfundsansvar er en forening, der samler frontløberne på tværs af byggeriets værdikæde om at skabe værdi gennem samfundsansvar for både virksomheden og samfundet. Foreningen er baseret på et Charter for samfundsansvar og arbejder med udviklingsprojekter med fokus på kultur og adfærd inden for den sociale, miljømæssige og økonomiske bæredygtighed.
Læs mere om Byggeriets Samfundsansvar
For mere information, kontakt:
Christina Schultz, direktør i Byggeriets Samfundsansvar. Tlf. 61 77 59 17.
