Palle Adamsen: ”Samfundsansvar var noget, der kun var forbeholdt de helt store spillere”

Det er november 2014  og i Realdanias lokaler på Jarmers Plads er en række aktører inden for byggebranchen i gang med det stiftende møde, der skulle blive startsskuddet på Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar. En forening, der med Palle Adamsen i spidsen ville lave en oversættelse af FN’s Global Compact principper til den danske byggebranche, og bygge broer imellem byggeriets parter om en helt ny og uafprøvet dagsorden, nemlig ordentlighed og samfundsansvar.  

”Dengang var samfundsansvar noget, der primært vedrørte de store børsnoterede virksomheder, så det at formulere, at samfundsansvar er noget, der faktisk angår os alle i byggeriet, var temmelig breaking”

 

Men situationen var, at byggeriets ry var dårligt. Hverdagen var præget af konflikter og tvister,  sager om karteldannelse og urent trav ved offentlige udbud. Der var derfor brug for, at vi selv tog initiativ til en ordentlighedsdagsorden. Vores forening var højst nødvendig” fortæller Palle Adamsen, som vi har besøgt og sat i gang med at reflektere over tiden som forperson og tiden siden foreningens stiftelse”  

Hvordan oplevede du, at bevidstheden om bæredygtighed og samfundsansvar i byggeriet var, dengang du startede? 

I Global Compact, som var det vores forenings charter var bundet op omkring, handlede det mest om det gode samarbejde, antikorruption og arbejdstagerrettigheder de og forpligtigelser. Så den grønne dagsorden blev udvidet, da vi ændrede charteret i 2021 Det var en dagsorden, der kom til at fylde mere, hvilket også var tilfældet med diversitet. Og vi kom til en erkendelse af, at det nok ikke giver så pokkers meget mening at skære dagsordenerne for hårdt op, men det at kunne gå på tværs af de tre bundlinjer, ligesom vi går på tværs i værdikæden, så kan vi også gå på tværs i de udfordringer, der er.  

Hvordan oplevede du, at branchen tog imod Charteret og de ting, I bød ind med?  

Vi kan se på vores medlemsundersøgelser, at vores charter er vigtigt for vores medlemsvirksomheder. Det er noget, der er brugbart og giver mening for medlemmerne. Det er noget, de kan se dem selv i, og det er måske også fordi det har været igennem en længere arbejdsproces med involvering af både vores dygtige arbejdsgrupper og vores Unge Advisory Board.

“Det var tydeligt at se, at branchen havde et behov for at have noget, der gik på tværs af både aktører og den klimamæssige, sociale og økonomiske bundlinje, som de kunne binde deres forretning op på.”

Hvorhenne ser du, at branchen har rykket sig mest i din tid som forperson?   

Jeg synes, at branchen er blevet meget dygtigere til at italesætte både udfordringerne og løsningerne. Da vi stiftede foreningen, var der meget få i branchen, der ligesom kunne sætte ord og handling på det her. For mange tror jeg, at det her med samfundsansvar var meget abstrakt. Men jeg oplever i dag en samtale, som er på et meget højere niveau, end den var for små ti år siden.  

“Og så glæder jeg mig egentlig også over, at vi er gået fra at tro, at vi skulle være en massebevægelse, til at erkende at vi er til for frontløberne. Dem, der sætter sig et mål og laver en strategi, gør en forskel i markedet. Og jeg tror også, at de kan se det på deres bundlinje”   

Hvordan oplever du, at foreningen har udviklet sig fra 2014 til nu, hvor du går af?   

I al beskedenhed synes jeg, at foreningen er blevet et rigtigt spændende sted at være. Jeg er altid glad, når jeg skal til møde i Byggeriets Samfundsansvar, fordi der er nogle samtaler og nogle drøftelser og diskussioner, som er pokkers relevante.

“Samtaler, som vi kan tillade os at tage på tværs, og ikke være bundet ind i de strukturelle afgrænsninger, der er, hvis man er en mere smal brancheforening, hvor der er nogle rammer omkring dig, som du ligesom bare må respektere. Dem kan vi godt tillade os at udfordre. Og det synes jeg også, at vi er lykkedes med, og det skal vi blive ved med at gøre.

Så det er et meget relevant sted at være i, både som bestyrelsesmedlem og medlem. Jeg synes, at der over tid er kommet meget større faglighed omkring det, og der er kommet flere perspektiver på samfundsansvarspotentialerne.  

Og så har jeg et stille håb om, at jo mere aktiv foreningen er, og jo flere initiativer, der kommer, jo mindre lovgivningsmæssig regulering kommer der i branchen, fordi så slipper vi jo for, at vi skal ulejlige de velmenende partier i Folketinget med at lave ny lovgivning og tiltag, hvis vi som branche selv kan klare det.   

Har det med lovgivningen været en vigtig kamp for dig?  

Ja det synes jeg. Fordi den ene del er det med, at få transaktionsomkostningerne nedbragt, fordi vi har nogle fælles paradigmer. Den anden del er, at hvis vi kan vise, at vi tager et ansvar, hvis vi kan løse problemet med social dumping, hvis vi kan lave ordentlige forhold for vores medarbejdere, hvis vi kan få uddannet nogle lærlinge, hvis vi kan sætte strøm til den sociale beskæftigelse og så videre og så videre, så vil der ikke komme mere regulering ned over os. Og det, synes jeg, er en vigtig pointe, for der er ingen i branchen, der gider mere regulering.   

Hvordan tror du, at omverdenen opfatter vores forening? 

I de sammenhænge vi befinder os i, oplever jeg, at der er stor anerkendelse af det, vores forening kan. Og også det med, at sekretariatet den ene dag besøger en erhvervsskole, og den næste dag er ude hos en udførende virksomhed, og så er man på besøg hos rådgivere, og så er man tæt på Bygherreforeningen.

“Så det med, at man kan hoppe på de der platforme, og forsøge at binde det sammen – hvem andre i branchen kan gøre det? Og særligt med den legitimitet, som vi har. Den skal vi bare turde bruge endnu mere”.  

Hvad synes du har været foreningens største sejre i din tid som forperson?  

Jeg synes at det nye Charter har gjort en forskel. Det er meget kommunikerbart og giver sådan en rigtig fin sammenhængende forståelse af, hvorfor både den miljømæssige og den sociale og den økonomiske dagsorden skal tages i et hug, så at sige. Og så synes jeg, at det var godt set, da vi lavede vores Unge Advisory Board. Nu er der jo mange andre, der også laver Unge Advisory Boards, men jeg mener, at vi var first movers på det initiativ.  

“Jeg synes også, at det, at vi er ved at skabe en tradition for at markere den 8. marts på kvindernes internationale kampdag, har givet et super godt afsæt for at kunne sætte en diversitetsdagsorden, som ikke alene handler om, at vi gerne vil have rigtig mange flere dygtige kvinder ind i byggeriet, og at de barrierer, der er der, skal nedbrydes, men i det hele taget at vi får skabt en mere divers kultur med langt større mangfoldighed i byggeriet. Det, synes jeg, er ret fantastisk”.

Og jeg synes faktisk også, at vi har fået et rigtig dygtigt sekretariat. Christina har med sin indflyvning i det byggede miljø gjort det rigtig godt.   

Palle Adamsen gik af som forperson i maj 2023 jf. vedtægternes bestemmelser, og han fortsætter som menigt medlem af bestyrelsen i Byggeriets Samfundsansvar. Thomas Holluf Nielsen, adm. direktør i Domea.dk overtog stafetten som forperson.