| Blogindlæg

Unge Advisory Board blog: Vi bygger, bor og lever ikke efter vores egen rådgivning

Her kan du læse Leonora Charlotte Malabi Eberhardts blogindlæg. Leonora er LCA Green Lead hos COWI, og er med i Byggeriets Samfundsansvars Unge Advisory Board (UAB). I hendes blogindlæg kan du læse om hendes refleksioner omkring at flytte fra parcelhus til tiny house, som en måde at udleve sine egne værdier om en bæredygtig livsstil på.

Forestil dig at du lige har fået job i byggebranchen. I samme øjeblik du får din første månedsløn frier du til hende den søde som du mødte på studiet. Selvom I i gennem hele jeres studietid har lært om biodiversitetstab, miljøpåvirkninger, ressourceknaphed og affald fra byggeriet, køber I et gammelt parcelhus på den størst mulige grund, hvor alt grønt over 15 cm køres på genbrugsstationen, og huset rives ned og bliver til vejfyld. Nu skal de nyuddannede byggefolk vise hvad de duer til i nye materialer, og I ender med at bygge en villa på 260 m2, så der er plads til de børn I skal have som skal bo der i 18 af de 65 år som I som par forventer at bebo huset.

Når man står udenfor og kigger ind i byggebranchen virker det jo helt ulogisk, at vi til dagligt rådgiver vores kunder om bæredygtigt byggeri, men at vi byggefolk ikke selv bygger, bor og lever efter vores egen rådgivning. Byggeri står for ca. 30% af Danmarks CO2 udledning, samtidig har boligernes størrelse gennem flere årtier været stødt stigende og det er sjældent folk fra byggebranchen der trækker vores gennemsnitlige 52m2 bolig per dansker ned.

Renovering frem for nedrivning og nybyg

Jeg valgte at gøre noget andet: efter at have lært om bæredygtigt byggeri igennem hele min studietid, købte og totalrenoverede jeg sammen med venner og familie et parcelhus fra 70’erne på 120 kvm som ifølge min LCA-beregning sparede mere end 50% CO2 udledning i materialeforbrug sammenlignet med hvis jeg havde revet huset ned og bygget noget nyt. Jeg lod græsset vokse frit flere forskellige steder på grunden og plantede frugttræer og vilde blomster til gavn for dyrene i haven. Derefter solgte jeg huset til ham og hende den søde og deres børn der skal bo der i 18 af de 65 år de forventer at bo der.

Samme luksus på færre kvadratmeter

 

 

 

 

 

 

 

For salget af parcelhuset har jeg købt et 42m2 nyrenoveret minirækkehus fra 70’erne. Her bor jeg blandt 6 andre minirækkehuse. Ikke en eneste kvadratmeter er gået til spilde hverken plan- eller indretningsmæssigt. Det handler om at indrette og bruge kvadratmeterne smartere. For eksempel bruger vi ikke ret mange af vores vågne timer i vores køkken eller gangareal, og hjemmekontoret er typisk kun i brug fra 8-16, derefter hænger vi som regel ud i dagligstuen. Alligevel allokerer vi separate m2 til hver af disse funktioner selvom rummene står tomme flere af døgnets timer. Man kunne i stedet kombinere disse funktionerne på meget smartere måder. I mit rækkehus ligger mit køkken i gangarealet fra entreen til stuen, og mit hjemmekontor er samtidig min dagligstue. Når jeg har fri kan jeg vende computerskærmen mod sofaen og bruge den som tv. Når det er godt vejr bliver min stue pludselig tre gange så stor fordi jeg kan åbne den helt op ud til terrassen og haven. Samtidig har jeg indrettet rækkehuset med multifunktionelle og pladsbesparende kvalitets møbler, der nemt kan flyttes rundt eller pakkes væk alt efter behov. Gode eksempler på dette er mine indsats sofaborde der passer ind under hinanden så jeg kan fordoble bordpladsen når jeg har mange gæster, eller mit skrivebord der kan sættes sammen med mit spisebord så jeg kan gå fra at have 8 til 12 gæster til bords, og min sofa kan blive til en dobbelt seng så jeg kan have overnattende gæster – præcis som jeg kunne i mit parcelhus. Til min housewarming var vi 20 mennesker. Alle disse smarte løsninger betyder, at jeg kan få den samme luksus og kvalitet på færre kvadratmeter.

Der er tænkt på miljø og ressourcer

Der er også anvendt klimavenlige materialer i rækkehuset, f.eks. er gulvet lavet af kork. Kork kan absorbere fem gange så meget CO₂ som træ, samtidig er det en fornybar ressource fordi korkegen er i stand til at hele sig selv, hvilket muliggøre at den kan høstes igen ca. hvert 9. år uden at skulle fælde træet. Rækkehuset er opvarmet med en bæredygtig energiform: varmepumpe med strøm fra 100% vindenergi fra Vindstød. Når solen står på terrasse vinduerne om vinteren, slukker jeg for varmepumpen og murstenene varmes op af solen i løbet af dagen og om aftenen frigives varmen til mit hus. Rækkehuset har på nuværende tidspunkt energimærke B, men jeg har planer om at få det op på A i fremtiden ved at installere solceller på taget. Jeg har så vidt muligt ikke købt noget nyt til mit minirækkehus, stort set alting er købt genbrugt eller arvet fra familien. Det er faktisk hurtigere at remse op hvad der er nyt end hvad der er genbrugt, da det kan tælles på en hånd. Genbrug er ikke umuligt, det kræver bare tålmodighed fordi der kan gå tid før man finder lige nøjagtigt det man søger på DBA eller Marketplace. I ejerforeningen værner vi om vores privatliv, men vi har også et fællesskab omkring at passe på vores huse sammen. Sammen spare vi f.eks. op til at kunne skifte taget i fremtiden, vi har to havedage om året hvor vi deler arbejdsbyrden om at vedligeholde fælles udearealer og så deler vi haveredskaber og værktøj i vores redskabsskur så vi på den måde ikke alle sammen behøver gå ud og købe hver vores haveredskaber og værktøj.

 

 

 

Sådan ser Leonoras hus ud indvendigt. Selvom kvadratmeterne er få, syner det ikke sådan.

Jeg har fået andre boligværdier

Mit valg om at bo i et tiny house er blevet mødt med meget skepsis.   min bank og min familie opfordrede mig til at købe noget større. Vi lever i forestillingen om, at et større boligareal giver større livskvalitet. Men jeg mener ikke at jeg er gået på kompromis med noget, faktisk synes jeg at jeg har fået mere boligværdi ved at bo på færre kvadratmeter:

  • Jeg har færre forpligtelser i min bolig, fordi der ikke lige så meget der skal går i stykker, skal holdes, vedligeholdes og rengøres hele tiden
  • Jeg bruger mindre tid på at holde min have og mere tid på at nyde den
  • Jeg bruger mindre energi til både belysning og opvarmning
  • Jeg kommer til at bruge mindre vand til vanding af planter i haven om sommeren
  • Jeg køber ikke lige så mange unødvendige ting pga. den sparsomme plads og fordi jeg har adgang til fælles havereskaber og værktøj i ejerforeningen
  • Jeg kan stadig have de samme fællesskaber og samvær som jeg havde på flere kvadratmeter

Udover at det bidrager til et mindre klimaaftryk og ressourceforbrug, så kan man på en måde sige at de færre kvadratmeter også har givet mig mere plads til livet, fordi jeg har fået større økonomisk og tidsmæssig frihed. Og jeg er ikke den eneste, der har fået øjnene op for disse fordele som færre kvadratmeter tilbyder. Jeg kender flere privatpersoner såvel som kommuner, boligorganisationer og investorer der enten er i gang med eller er interesserede i mindre boliger.  I Danmark er det primært et koncept der er startet for studieboliger f.eks. de midlertidige studenterbyer CPH Village CPH Village på Refshaleøen og Vesterbro eller Urban Rigger Urban Rigger – Life on Water, men nu begynder det også at komme for almindelige boliger f.ek.s Tiny Varigheden i Køge: Hvad er Tiny Varigheden – Køge Fælles Jord (xn--kgefllesjord-9cb2w.dk), .

Jeg siger ikke at vi alle sammen skal bo i tiny houses, men vi bliver nødt til at ændre vores vaner og forestillinger om, hvordan vi bygger, bor og lever mere bæredygtigt – især os byggefolk!

Jeg har valgt at starte en instagram, Waterless Studio, opkaldt efter Vanløse hvor jeg bor, hvor jeg løbende deler mine erfaringer og giver gode råd om at bo småt, men godt og mere bæredygtigt.

 

Læse mere om Byggeriets Samfunds Unge Advisory Board

Del på sociale medier
Linkedin
LUK
Få den nyeste viden fra Byggeriets Samfundsansvar direkte i din indbakke

Det er gratis og helt uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.