| Nyhed

Nyt medlem: A:Gain vil gøre det cirkulære byggeri mainstream

Foreningen byder velkommen til et nyt medlem. A:GAIN ApS er en virksomhed der spinner ud af Lendager Group og nu skal gøre bæredygtige byggeprodukter- samt landskabs- og indretningsløsninger til mainstream i ejendomsbranchen. Virksomhedens portefølje af løsninger skal bestå af produkter lavet af materialer der har haft deres første livscyklus, samt med tiden også biobaserede materialer.

Foreningens nye medlem A:GAIN vil bidrage til at gøre byggeriet mere bæredygtigt og cirkulært.

Der sker gennem innovation og samarbejder på tværs af værdikæder, hvor virksomheden arbejder og leverer produkter baseret på 4 typer af produktions-input: a) Etablerede byggeproducenters frasortering, rester, fejlproduktioner samt affaldsstrømme, b) Andre industriers frasortering, rester, fejlproduktioner samt affaldsstrømme, c) Nedrivnings- og renoveringsmaterialer og d) biobaserede byggematerialer.

En dagsorden, der har et enormt potentiale, eftersom byggesektoren er en af dem, der bruger flest ressourcer, genererer mest affald og udleder mest CO2.

Virksomheden er nu blevet sin egen, men bygger videre på sin design og arkitekt-arv fra Lendager, som den er udsprunget fra. A:GAINs sigte er at kommercialisere de materialestrømme, som nedrivere og entreprenører skaber ved renovering, og igennem fysisk upcycling eller ‘datamæssig’ upcycling at sikre materialernes videre liv ind i det professionelle byggesegment, med de dokumentationskrav, der her stilles. På den måde kan en idé lettere kommercialiseres, uagtet om den kommer fra 3XN, fra Henning Larsen, fra en designer i Kolding, fra en entreprenør .. eller fra en person eller virksomhed helt udenfor ejendomsbranchen.

Missionen for A:GAIN et at gøre en mærkbar forskel indenfor ejendomsbranchen, og markant nedsætte aftrykket på de ressourcer, branchen forbruger, fortæller Christian Wittrup, der er CCO i A:GAIN:

“Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar passer 100% til de værdier A:GAIN ønsker selv at stå for, og den udvikling som ejendomsbranchen har brug for. A:GAIN håber at blive et aktivt og videndelende medlem til glæde og gavn for den samlede branche. Vi ønsker i bæredygtighedens navn at undlade at sætte andre firmaer i kassen ‘konkurrent’, men vil altid tilgå kollegaer i markedet som mulige samarbejdspartnere, og kan og vil fortsætte vores egne udviklingsprojekter. Vi kan også være salgsagentur for allerede udviklede bæredygtige produkter, men hvor virksomheden eller folkene bag mangler en salgspartner.”

Ledestjernen for virksomheden er kvalitet, dokumentation, leverance-sikkerhed, produktgarantier og konkurrencedygtige priser. A:GAIN ønsker at sikre færdigt gennemtænkte produkter sat sammen af (ofte flere) strømme af sekundære råmaterialer, og igennem design og æstetik at løfte produkt til et niveau hvor produktet holder længe, passes på … og kan sælges til en pris der mulliggør de tids- og økonomikrævende forarbejdninger. Med teknisk dokumentation der, i det tempo som standarder og normer er klar til det, er på samme høje niveau som branchen er bekendt med for produkter lavet af virgine råvarer.

Velkommen i foreningen, vi glæder os til samarbejdet!

Du kan læse mere om virksomheden her 

Del på sociale medier
Linkedin
LUK
Få den nyeste viden fra Byggeriets Samfundsansvar direkte i din indbakke

Det er gratis og helt uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.