| Nyhed

Derfor skal du interessere dig for EU-taksonomiens sociale minimumsgarantier

De sociale minimumsgarantier er et centralt element inden for EU-taksonomien,som alle aktører i byggeriet derfor bør blive fortrolige med. Bl.a. fordi at den sociale bæredygtighed vil blive sidestillet med den grønne, og fordi social bæredygtighed bliver et konkurrenceparameter. Find her flere gode grunde til at du skal begynde at interessere dig for detsamt noget relevant baggrundsviden her.

EU-taksonomien bliver snart en realitet, der er til at tage og føle på i byggebranchen, ligesom alle andre brancher i Danmark og Europa. Fra årsskiftet er det primært de større virksomheder, der vil blive berørt, men efterhånden vil alle led i værdikæden blive påvirket af lovgivningen på den ene eller anden måde. De fleste, der har kradset i overfladen af taksonomien, vil måske forbinde lovgivningen med grøn bæredygtighed. Men den sociale bæredygtighed er mindst lige så fremtrædende. De sociale minimumsgarantier er en del af EU-taksonomien, og indeholder krav til den rapporterende virksomhed om at etablere en såkaldt due diligence-proces med fokus på fire områder:

  • Menneskerettigheder, herunder arbejdstagerrettigheder
  • Korruption og bestikkelse
  • Skatteforhold
  • Fair konkurrence

Hvad er Due Diligence?

Due diligence på bæredygtighedsområdet er et ledelsessystem og en proces, med procedurer for at afdække, forebygge og/eller mindske negativ indvirkning af virksomhedens aktiviteter samt kommunikation omkring processen til virksomhedens interessenter. Derudover indeholder due diligence også en fair kompensation for dem, som eventuelt skulle blive udsat for negative indvirkninger af virksomhedens aktiviteter. 

Man kan finde vejledning til due diligence processer i FN’s Vejledende principper for menneskerettigheder og erhverv og OECD’s guidelines for ansvarlig virksomhedsadfærd.

EU’s green deal bygger på allerede eksisterende international lovgivning og retningslinjer som fx OECD’s retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd samt FN’s vejledende principper for menneskerettigheder og erhverv, der begge beskriver den konkrete due diligence-proces.  

Hvorfor skal du interessere dig for de sociale minimumsgarantier i EU-taksonomien?

Uanset om du er direkte eller indirekte påvirket af taksonomien, kan det være en god idé at sætte dig godt ind i de sociale minimumsgarantier, der er taget med som en del af den grønne lovgivning. Her de fem gode grunde:

  1. Social bæredygtighed bliver sidestillet med den grønne:  Ifølge EU-taksonomien, kan dine aktiviteter ikke være bæredygtige, hvis den grønne dagsorden bliver implementeret på bekostning af den sociale.
  2. Social bæredygtighed bliver et konkurrenceparameter: Har du ikke styr på din sociale bæredygtighed, kan du risikere, at store leverandører vælger dig fra, enten som bygherre eller underleverandør, fordi det vil gå ud over deres taksonomi-compliance. 
  3. Du undgår skandaler: Et af de centrale krav i de sociale minimumsgarantier omhandler, at virksomheden skal etablere en due diligence-proces, der afdækker risici hos dine leverandører. Formålet er at undgå brud på internationale konventioner, som fx menneskerettighederne og OECD’s vejledende principper for ansvarlig virksomhedsadfærd, som kan give alvorlige hak i virksomhedens troværdighed overfor kunder og andre leverandører.
  4. Du kommer på forkant med ny international lovgivning: Når du har styr på dine sociale minimumsgarantier, vil du allerede være et godt stykke i at møde de andre nye lovgivninger, der er på vej, herunder CSRD og HRDDD. 

Har du brug for hjælp og vil du blive klogere?

Gennem FBSAs “Business Plan Earth”-forløb bliver virksomheder på tværs af byggeriets værdikæde hjulpet med at udvikle en overordnet bæredygtig forretningsstrategi, der imødekommer alle de nationale og internationale krav til både grøn, social og økonomisk bæredygtighed. Forløbet tager tre måneder, foregår online og er udviklet i samarbejde med Hansen & Ersbøll Agenda.

Læs mere om forløbet her

Del på sociale medier
Linkedin
LUK
Få den nyeste viden fra Byggeriets Samfundsansvar direkte i din indbakke

Det er gratis og helt uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.