Nøgenkalendere repræsenterer en del af det som gør, at kvinder ikke gider at arbejde i byggeriet
Selvom MeToo også ramte byggebranchen tilbage i 2020, findes kalendere med nøgne eller letpåklædte kvinder fortsat i de fleste store entreprenørvirksomheder i Danmark. Kalenderne er en af grundene til, at branchen har svært ved at rekruttere kvinder og er udtryk for et større problem, lyder det fra Christina Schultz, sekretariatschef i Byggeriets Samfundsansvar.
Træder man ind i skurvognene på mange byggepladser i Danmark, kan man stadig risikere at støde på kalendere af nøgne eller letpåklædte kvinder. I hvert fald hos størstedelen af de store entreprenørvirksomheder i Danmark. En rundspørge, der var i medierne i sidste uge viser, at kalenderne er mere eller mindre udbredte hos 13 ud af de 20 af de største entreprenører i Danmark, og at det kun er 4 virksomheder ud af de 20, der har en politik, der forbyder dem.
Og hvorfor skulle man så også gøre det? Der er mange andre udfordringer at tage fat på i byggebranchen, så for mange er kalenderne en mindre ting. “Kalenderne skaber ikke problemer”, “sådan har det altid været”, og “man kan jo bare hænge en kalender op med nøgne mænd også”. Det er nogle af de typiske argumenter, vi støder på, når snakken falder på nøgenkalenderne i forskellige sammenhænge – både på ledelsesgangene og i kommentarspor på Facebook. Men problemet rækker dybere end kalenderne i sig selv. Det handler om det psykiske arbejdsmiljø.
Peger på et større problem
Byggeriet er en af de mest mandsdominerede brancher i Danmark. Blandt håndværkere, udgør kvinder kun 4 pct. af arbejdskraften. Sammenligner man med Forsvaret, viser de seneste tal, at kvinder i uniform udgør lidt under 9 pct.
Som en antropolog fortalte mig, så er nøgenkalenderne med til at skabe et særligt seksualiseret manderum, hvor kvinder ikke føler sig hjemme. De kvinder, der træder ind, kan føle det grænseoverskridende at se andre kvinder portrætteret og behandlet sådan, særligt når man også selv er i undertal. Som kvinde kan man føle sig reduceret til et sexobjekt, når der hænger kvinder der er til stede hænger på væggene i “kom og tag mig”-stillinger. Det er ikke særligt attraktivt, når man er på en professionel arbejdsplads og ønsker at andre forholder sig til sin faglighed frem for køn.
Vores undersøgelse fra 2021 viser i grove træk, at kvinder enten udvikler ‘hård hud’ og forsøger gennem overlevelsesstrategier at passe ind i jargonen og kulturen, og ellers rykker de videre til en anden branche eller stifter deres egen virksomhed, hvor de ikke bliver udsat for bare bryster og kønsdele i frokostpausen.
Det er som om, at der i skurvognen hersker andre normer end i resten af samfundet, og vi bør som branche spørge os selv, hvad det betyder for vores evne til at tiltrække kvinder og mænd, der ikke passer ind i stereotypen?
Vi skal turde tage en dialog om det psykiske arbejdsmiljø
Der er meget fokus på, at vi skal gøre opmærksom på mulighederne i byggeriet allerede i folkeskolen og gøre op med fordommene om branchen. Der er desuden lige nu en politisk vilje og penge til at få flere unge til at søge ind på erhvervsskolerne.
Men vi ser også på et stort frafaldstal. Politiken skrev i januar, at 23,6 pct af alle uddannelsesaftaler, primært inden for byggeri, bliver afbrudt før tid.
Derfor er det nødvendigt at vi kigger på den kultur som, unge mennesker møder, når de træder ind i byggeriet. Branchen har brug for arbejdskraft, men hvis vi skal motivere flere kvinder til at søge og blive her, så skal vi turde tage livtag med noget så konkret og som fx nøgenkalenderne som et første skridt på vej hen mod en branche, der er mere åben overfor kvinder.
Vi kan ikke overlade det til de enkelte kvinder ude på byggepladserne, for de bruger rigeligt med kræfter på bare at passe ind.
Mange undersøgelser viser, at diversitet skaber bedre bundlinje, højere trivsel, mere innovation og kan tiltrække arbejdskraft. Men hvis vi som branche ikke er nysgerrige på, hvad vi selv kan ændre for at gøre byggeriet mere attraktivt for kvinder, så går vi glip af kompetencer og ressourcer, som vi har mere brug for end nogensinde.
Del din mening
Byggeriets Samfundansvar efterspørger nu indspark fra medarbejdere i byggeriets virksomheder. Hænger der en nøgenkalender på din arbejdsplads? Synes du at den er vigtig, sjov, ligegyldig, eller bryder du dig ikke om den?
Nu kan du sende et billede og en kommentar ind til Byggeriets Samfundsansvar, og fortælle hvad du mener. Dit indspark bliver brugt anonymt i en større opsamling, som branchen vil få indsigt i.
Skriv til vores kommunikationskonsulent Freya Ghadban Andersen. Angiv, hvis IKKE du ønsker at vi bruger dit billede (anonymt) i vores opsamling.
Følg med på sociale medier:
Om indsatsen
Indsatsen er en del af projektet “Plads til alle i byggeriet”, hvor Byggeriets Samfundsansvar ønsker at sætte fokus på kulturen i byggebranchen og det psykiske arbejdsmiljø som en del af at skabe mere diversitet. Projektet er støttet af Realdania, og løber frem til 2024.
Om Byggeriets Samfundsansvar
Byggeriets Samfundsansvar er en forening, der samler frontløberne fra hele byggeriets værdikæde om at skabe værdi gennem samfundsansvar til både virksomheden og samfundet. Foreningen indsamler og formidler viden, samt udvikler værktøjer inden for den sociale, miljømæssige og økonomiske bæredygtighed.
For mere information, kontakt:
Freya Andersen, Kommunikationskonsulent i Byggeriets Samfundsansvar. Tlf.: 93 10 44 22
Christina Schultz, Sekretariatschef i Byggeriets Samfundsansvar. Tlf. 61 77 59 17
