Medarbejdere mødes af bare bryster til frokosten – Indtryk fra kvindernes kampdag i DAC

Kaffen står klar på kanden og ved siden af kaffemaskinen står en stak papkrus. I øjenhøjde med krusene mødes blikket af et par bare balder, den ene med en tatovering af et par røde læber. Det er månedens kvinde der hænger på væggen. Pludselig er det ikke duften af nybrygget kaffe, der fylder tankerne. Det pinlige ’møde’ med den nøgne kvinde, får øjnene til at søge i en anden retning, hvor de møder endnu en afklædt kvinde, nu med bare bryster.
Det er onsdag den 8. marts, kvindernes internationale kampdag, og salen ved BLOX i København summer af liv.

Deltagerne har stimlet sammen omkring Byggeriets Samfundsansvars installation – en enkelt indrettet skurvogn med fast inventar. Det eneste der stikker ud, er som en af deltagerne påpeger det, den økologiske kaffe på hylden. Kalenderne er hverdag for mange af bygge- og anlægsbranchens medarbejdere.

Byggeriets Samfundsansvar har i forbindelse med kvindernes internationale kampdag søsat en ny kampagne, der stiller spørgsmålet ’Nøgenkalenderen – rimeligt eller pinligt?’. I en nyligt foretaget rundringning blandt landets 20 største entreprenørvirksomheder, hænger nøgenkalendere hos mere end halvdelen af de adspurgte.

To modige håndværkere sætter ord på 

Efter et oplæg indtages scenen af to modige håndværkere. De fortæller deres oplevelser med krænkende og sexistisk adfærd i byggebranchen. De har det til fælles, at de er kvinder og at de har mod til offentligt at fortælle om deres daglige kamp om ligestilling på byggepladserne.

Murer Mette Schak Dahlmann kender til konsekvenserne ved at sige fra. Hun har tidligere kæmpet for at få lavet et regulativ om, at der i skurvognene sættes en dør i brusekabinen, frem for et forhæng. En kamp, der har ført til truende beskeder og ekskludering fra kolleger. Hun beskriver, hvordan hun ikke kun har skullet lære at mestre et fag, men mestre et selvforsvar. Det er en spændt person, der har indtaget scenen. Hun har tilhørernes opmærksomhed og mange ryster undrende på hovedet, når hun fortæller, hvordan hun ved at sætte fokus på nøgenkalendere på arbejdspladsen, bliver gjort til et problem.

”Tænk, at så mange chefer kan bruge en mandag aften på at finde ud af hvem Mette er,” siger Mette Schak Dahlmann fra scenen. Hun referer til en nylig episode, hvor hun satte fokus på problemerne ved nøgenkalendere på arbejdspladserne. Virksomheder, der har nøgenkalendere hængende, bryder sig ikke om at blive nævnt offentligt.

Til et stående bifald fra salen slutter hun af med en udgangsbøn. ”Hjælp mig med at få dem ned, for jeg kan ikke klare det alene”, siger Mette Schak Dahlmann.

De to håndværkeres beretning er langt fra enestående og det er netop, det Byggeriets Samfundsansvar ønsker at sætte fokus på.

”Vi har udvalgt nøgenkalenderne som et konkret nedslag. De siger noget om kulturen i branchen, de er et symptom, som mange kvinder kæmper en ene kamp imod. Her er det vigtigt for os, at de ikke står alene. Vi har deres ryg. Det er så vigtigt at kvinder som Mette, tør stå frem og fortælle om sine oplevelser, og at ledelserne lytter og handler” siger Sekretariatschef Christina Schultz fra Byggeriets Samfundsansvar.

Til stævne i skurvognen 

Efter de to oplæg rykker deltagernes fokus endnu engang tilbage i skurvognen. Her sidder Sekretariatschef Christina Schultz sammen med Ligebehandlingschef Bjarke Oxlund fra Institut for menneskerettigheder til en snak om nøgenkalendere og deres betydning for arbejdsmiljøet. Kameraet er zoomet ind på Bjarke Oxlund, der har en af de berygtede kalendere som baggrund. Seancen vises på storskærm for dagens deltagere. Stemningen lettes ved, at flere deltagere griner af hans placering blandt de letpåklædte kvinder. Til spørgsmålet om kalendere med begge køn kan være en løsning er svaret – nej. Bjarke Oxlund understreger, at kalenderne er en seksualisering, som ikke hører hjemme på en arbejdsplads.

Efter arrangementet bliver Ligebehandlingschef Bjarke Oxlund fra Institut for menneskerettigheder bedt om at uddybe nogle af dagens kommentarer. Ved arrangementet sagde han blandt andet, at skurvognen er et moralsk frikvarter. Her uddyber han: ”De mænd, der kæmper for kalenderne, ser ikke sig selv som problemet. De vil argumentere for, at de godt kan lide kvinder og hylder dem, ved at have dem hængende på væggen. For dem er ord som sexchikane og kønsdominans store ord. De kan derfor reagere kraftigt når en ny kommer ind og påpeger, at det de gør, er forkert og krænkende”.

Men hvad så med kvindelige håndværkere som dagens oplægsholdere. Som Mette Schack Dahlmann påpeger det, er det ikke en kamp, der kan kæmpes alene?

Hjælpen er på vej

Bjarke Oxlund giver udtryk for at de to håndværkeres oplæg har gjort indtryk på ham.

”Anja og Mettes fortællinger har gjort et dybt indtryk. Jeg vil derfor være interesseret i at finde ud af, om der kan rejses en sag ved ligebehandlingsnævnet, så vi kan få vished for, at kvindelige nøgenkalendere er lig med kønsdiskrimination,” siger Ligebehandlingschef Bjarke Oxlund fra Institut for menneskerettigheder.

Byggeriets Samfundsansvar sætter lige nu fokus på nøgenkalendere i byggeriet. Læs mere om kampagnen og indsatsen her.