| Nyhed

Få direkte rådgivning og sparring på ESG i din organisation

Byggeriets Samfundsansvars nylige undersøgelse af ESG-arbejdet i byggeriet viser, at virksomheder og organisationer er udfordrede, når det kommer til implementeringen af de nye bæredygtighedskrav fra EU. Seniorkonsulent Anne K. Roepstorff, der har været ansvarlig for undersøgelsen af de store virksomheders virkelighed, tilbyder nu rådgivning og kompetenceopbygning inden for ESG og bæredygtighed til både store, små og mellemstore virksomheder.

En nylig kortlægning af arbejdet med ESG i virksomheder på tværs af bygge- og anlægsbranchen viser, at både store og små virksomheder oplever store udfordringer med at indarbejde initiativer i forhold til samfundsansvar og bæredygtighed i deres processer. Det handler bl.a. om byggeriets kultur i forhold til samarbejdsformer, processer, projektfokus fremfor virksomhedsfokus.

Anne K. Roepstorff har været primært udførende på undersøgelsen af de 21 store virksomheder og organisationer, der er direkte underlagt ESG, eller som frivilligt er begyndt at arbejde med de nye krav. Hun tilbyder nu bl.a. rådgivning og uddannelse i implementering af ESG og bæredygtighed samt direkte sparring på ESG-rapportering.

”Vores undersøgelse viser, at det er en stor opgave for virksomheder og organisationer at skulle omstille sig til ESG-kravene. Der skal inddrages nye fagligheder, og arbejdet kræver en anden organisering end den traditionelle. Samtidig ser vi i undersøgelsen en masse potentialer, og måder hvorpå ESG kan være en løftestang for innovation og en mere bæredygtig udvikling af byggeriet,” siger Anne K. Roepstorff og fortsætter:

”Jeg tilbyder nu rådgivning i de udfordringer, vi kortlagte i undersøgelsen, og sparring på nogle af de dilemmaer, man står overfor i denne transformation. Derudover tilbyder jeg oplæg, kursus og uddannelse i ESG og bæredygtighed, og specifikt på nogle af de tematikker, der har gjort sig særligt bemærkede i vores undersøgelse,”.

Anne K. Roepstorff har +20 års erfaring med ESG/CSR med fokus på bl.a. bæredygtighedsstrategi, der styrker organisation og forretning, rapportering, implementering, interessent dialog, risikoanalyse/due diligence, certificering og hun har arbejdet med ca. 200 virksomheder/organisationers arbejde med ESG/bæredygtighed. Hun er også forfatter på bogen bogen ”CSR – Virksomheders Sociale Ansvar som begreb og praksis”, Hans Reitzel 2010.

Download Annes CV

Kontakt Anne K. Roepstorff

 

Del på sociale medier
Linkedin
LUK
Få den nyeste viden fra Byggeriets Samfundsansvar direkte i din indbakke

Det er gratis og helt uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.