Follow a manual added link
Introduktion til Verdensmål og ESG
Follow a manual added link
Bæredygtighed kort fortalt
Follow a manual added link
Fra verdensmål til ESG i byggeriet
Introduktion til verdensmål og ESG i byggeriet
Bygge og anlægsbranchen er en af samfundets grundpiller. Branchens produkter, som fx byggerier, broer og veje, står i mange generationer, arbejdsstyrken dækker alt fra de ufaglærte til de højtuddannede, og utallige milliarder skifter hænder i løbet af de mange aktiviteter, som branchen står for hvert år. Branchen har en stor indflydelse på miljø, klima og mennesker. Af disse, og mange andre grunde, spiller byggeriet en betydelig rolle i at indfri FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.
Vi har også et helt særligt ansvar. Som bygherrer, rådgivere, entreprenører, nedrivere og leverandører af Danmarks fysiske rammer. Vi har et ansvar for ikke at udvikle vores samfund på ryggen af tvangsarbejde, på bekostning af planeten og i enegang med et overdøvende fokus på stramme budgetter og lavomkostningsstrukturer. Vi kan simpelthen ikke fortsætte som vi plejer.
Samtidigt udvikler den nyeste viden og lovgivning på bæredygtighedsområdet sig med hidtil uset hastighed, og mange føler, at de står efterladt på perronen med et tog, der er kørt afsted i fuld fart.
Men vi kan stadig nå det. Det kræver dog, at vi tager hinanden i hånden, undersøger, taler om, bliver klogere, udvikler og finder nye løsninger på de svære ting, så vi kan skabe en fair, inklusiv og miljørigtig produktion på tværs af grænseskel, fagligheder, generationer, køn og racer.
Det skylder vi os selv, resten af verden, og ikke mindst planeten.
Ofte stillede spørgsmål:
Hvor langt er vi med verdensmålene i Danmark?
Generelt er vi gode til verdensmål i Danmark
En ny rapport udgivet af 2030-panelet gør status på, hvordan vi i Danmark klarer os i forhold til at nå verdensmålene, på udvalgte målepunkter. Set udefra set får Danmark generelt meget gode karakterer for opfyldelsen af Verdensmålene. Det viser en anden rapport, den internationale Sustainable Development Goals Report. Faktisk ligger Danmark på en andenplads globalt set, kun overgået af Finland, og med Sverige på en tredjeplads.
Den nye danske rapport er ikke en erstatning for den internationale vurdering, men et supplement, fordi det ikke er alle de punkter, FN måler på, der er relevante i en dansk kontekst.
For eksempel scorer Danmark nul point i den internationale rapport for vores arbejde med at beskytte naturen i bjergene herhjemme – men det skyldes selvfølgelig kun, at der slet ikke findes bjerge i Danmark, medmindre man medtaget Mols Bjerge og Himmelbjerget.
De Verdensmål, hvor vi opnår de højeste resultater, er: 1: Afskaf fattigdom, 7: Bæredygtig energi og 10: Mindre ulighed.
De Verdensmål, vi scorer lavest på, er: 2: Stop sult, 12: Ansvarligt forbrug og produktion og 13: Klimaindsats.
Mest negativ er rapporten, når det kommer til dansk forbrug og produktion. Det danske forbrug er så højt, at vi ville have brug for ressourcerne fra hele 4,2 jordkloder, hvis alle i verden skulle leve som os i Danmark. Dette tal har ikke ændret sig særlig meget i de seneste år, hvor det har ligget og svinget omkring de 4.
Omvendt viser rapporten også, at der er kommet flere grønne job i den private sektor. Det er job, der handler om ressourcebesparelse og grønne varer og ydelser.
For at læse mere om, hvordan vi som danskere klarer os i forhold til at nå verdensmålene, læs den nye rapport Status for udvalgte danske målepunkter for en mere bæredygtig verden.
Hvorfor har I udvalgt netop de 4 verdensmål?
Hvorfor har I udvalgt netop de 4 verdensmål?
De fire mål er særligt udvalgt bl. a. på baggrund af deres væsentlighed i den danske bygge- og anlægsbranche samt baseret på særlige indsatser i foreningen, men som virksomhed er det vigtigt, at du altid laver en vurdering af, hvad der er særligt relevant at arbejde med i netop din kontekst. Vi udelukker altså ikke, at du kan bruge dette værktøj sammen med andre verdensmål, men benytter disse fire til at skabe en metode for arbejdet.
Hvad får jeg ud af "Fra verdensmål til ESG i byggeriet"?
Det får du i Verdensmål i hverdagen: Viden, vision, værktøjer og cases
- Viden: På en simpel og let tilgængelig måde giver Verdensmål i hverdagen en indføring i den nye tværgående lovgivning fra EU og Danmark. Her formidles sammenhænge og indbyrdes koblinger. Der skabes ligestilling mellem den grønne, økonomiske og sociale bæredygtighed, og giver modtageren et helikopterperspektiv på alle de eksisterende og kommende dagsordener inden for paraply-termen ”bæredygtighed”. Du bliver forberedt på det fremtidige marked, og klædt på til at deltage som en aktiv aktør.
- Vision: Værktøjet skal klæde dig på til en strategisk gennemgang af din forretning og overordnede vision i forhold til bæredygtighed, og ikke kun på projektplan. Formålet er at give dig et grundlag for at vide, hvor der kan sættes ind fra virksomhedens side, så bæredygtighedsindsatsen har den mest effektfulde indflydelse
- Værktøjer: Værktøjerne skal give dig konkrete redskaber, der kan gøre dig i stand til at handle i konkrete situationer.
- Cases: Giver en let tilgængelig indsigt i, hvordan andre aktører har handlet i konkrete situationer.
”Verdensmål”, ”Bæredygtighed”, ”CSR” eller ”ESG” i byggeriet?
”Verdensmål”, ”Bæredygtighed”, ”CSR” eller ”ESG” i byggeriet?
Hvordan får vi oversat den internationale forståelse af bæredygtighed in verdensmålene og EU til en dansk kontekst? Og hvordan hænger det sammen med CSR-dagsordenen og ESG-data?
Når vi i Byggeriets Samfundsansvar laver værktøjet Fra verdensmål til ESG i byggeriet, lægger vi vægt på at verdensmålene danner et rammeværk, der skaber retningen for vores arbejde med en helhedsorienteret bæredygtig udvikling i den danske bygge- og anlægsbranche. Og selvom de også har sine begrænsninger, vil vi her benytte dem til at skabe en ramme for at arbejde med at skabe bæredygtighedssynergier på tværs.
Mens ”bæredygtighed” for mange har et grønt islæt, og ”CSR” i sin essens fokuserer de områder, hvor virksomheden kan gøre noget ekstra for sine interessenter uden for virksomheden, går verdensmålene og ESG-nøgletal på tværs – af de tre bundlinjer social, miljømæssigt og økonomisk/etisk, og favner både ”do no harm” og ”do good”-elementerne af bæredygtighedsdagsordenen. ESG-data fungerer her i Fra verdensmål til ESG som en række alment anerkendte basisindikatorer for, hvordan du kan måle dine indsatser, og vi tager udgangspunkt i FSR’s ESG standardiserede hoved- og nøgletalsrapport fra 2022. Dette er et godt sted at starte, men det er vigtigt at nævne, at rapporteringskravene for disse tal bliver udvidet for de virksomheder, som er omfattet EU’s CSRD-direktiv, når det træder i kraft.
I Fra verdensmål til ESG, der er baseret på Charter for samfundsansvars tre principper mennesker, miljø og klima samt økonomi og etik, tænker vi på tværs. Både på tværs af termer, men også på tværs af de sociale, miljømæssige og økonomisk/etiske elementer af Samfundsansvar (og verdensmål) – og på tværs af branchens meget forskelligartede aktører. Det holistiske perspektiv er for os altafgørende for reel bæredygtighed. Derfor gør vi op med silotænkning for at skabe bæredygtige løsninger, der kan komme bredt ud i byggeriets virksomheder og organisationer.
Derfor er det vigtigt, at vi finder de rette værktøjer og datasæt til at udfylde rammeværket, hvilket vi forsøger at guide dig til her i Fra verdensmål til ESG i byggeriet.
Hvorfor den bæredygtige markedsdialog?
Hvorfor den bæredygtige markedsdialog?
Et helt afgørende nedslagspunkt for byggeriets bæredygtige udvikling er den bæredygtige markedsdialog. Vi har brug for at tænke i dialog på tværs af virksomheder og projekter.
Grundet branchens fragmenterede natur, kan være en udfordring at generere et fælles fundament og baseline for bæredygtighed. Det er vigtigt, at bygherre har villighed til at prioritere langsigtede bæredygtige løsninger og samarbejde, men det er afgørende for leverandører at byde ind med deres løsninger, så bygherre kan stille realistiske krav i udbuddet, som markedet kan møde.
Til dette fungerer markedsdialogen godt. Som bygherre kan det dog være svært at orientere sig i de mange aktører, der kan byde ind. Derfor har vi samlet et overblik over branchens aktører, der kan byde ind på den bæredygtige markedsdialog.
En fragmenteret værdikæde
Byggebranchen er karakteriseret ved en høj grad af kompleksitet gennem lang og forskelligartet værdikæde, der inkluderer alle niveauer fra planlægning og projektering, over materialeleverandørerne og til udførelsen af selve byggeriet. Byggeriet rummer samtidigt en bred gruppe af virksomhedskonstruktioner, -størrelser og -organiseringer og tæller altså alt fra den lille håndværksmester-virksomhed til internationale entreprenørkoncerner, rådgiverkoncerner og ejendomsudviklere (se figur xx).
FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling er udformet for, at vi skal stå sammen på tværs i partnerskaber (mål 17), og det understøtter vi særligt gennem den bæredygtige markedsdialog (se figur xx).
Du er nu klædt på med en masse baggrundsviden til at dykke ned i de forskellige trin og overvejelser, der findes i de forskellige dele af Verdensmål i hverdagen. Du kan hoppe rundt i materialet som du synes, men du kan med fordel starte i del 1: bæredygtighed og verdensmål i markedsdialogen – trin for trin mod bæredygtighed i byggeprojekter.
Verdensmålene i byggeriet
Verdensmålene blev vedtaget i september 2015, efter en lang høringsproces, hvor ni forskellige grupper af interessenter kom med input til, hvordan de 17 farverige mål skulle udarbejdes. De ni grupper indebærer bl. A. erhvervslivet, NGO’er, kvinder og unge og børn. Verdensmålene er vedtaget af 193 lande, som har forpligtiget sig til at udarbejde handlingsplaner for de 17 verdensmål og de underliggende 169 delmål.
Forud for vedtagelsen af verdensmålene gik en lang høringsproces hvor det internationale samfund i form af 9 overordnede grupper herunder blandt andet virksomheder, forskere, kvinder og unge kunne give deres input til hvilke problemer verdensmålene skulle lægge en retning for.
Vi skal have alle med. “Leave no one behind”, som det lyder i verdensmålenes målsætning.
I denne publikation går vi et spadestik dybere og har udvalgt fire verdensmål, som vi ser som særligt relevant for den danske ejendoms,- bygge- og anlægsbranche.
De fire udvalgte verdensmål er:
Verdensmål 5: Ligestilling og inklusion
Verdensmål 8: Ordentlige løn- og arbejdsvilkår
Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
Verdensmål 17: Partnerskaber for udvikling
Fra fragmenteret projektfokus til helhedsorienteret indsats
Når vi skal tænke bæredygtigt, må vi tænke i nye baner. Ingen innovation er gratis, og vi vil også komme ud for, at nye måder at gøre tingene på vil koste på kort sigt.
Byggeriet er i høj grad præget af en fragmenteret struktur med lave marginer og høj risiko – faktorer, der ofte er knyttet til kortsigtede lavprisløsninger og en “vi gør som vi plejer”-kultur med fokus på anlægsøkonomi fremfor totaløkonomiske betragtninger, robuste løsninger og høj kvalitet. Sidstnævnte alle vigtige elementer i et bæredygtigt byggeri.
Det overvældende fokus på byggeprojekterne tænkes ofte ikke sammen med virksomhedens tiltag for bæredygtighed. Denne dynamik bliver en hæmsko for branchens bæredygtige udvikling, da det begrænser vores læringspotentialer og integrationen af nye metoder, viden og samarbejder bliver mangelfuld og tabes ofte mellem projekter.
Når branchen skal til at begynde at rapportere på bæredygtighedstiltag, strategier og data på opfordring fra EU i ny lovgivning, giver den fragmenterede tilgang ikke længere mening.
Vi må tænke helhedsorienteret, fra virksomhedsniveau til projektniveau, og omvendt. Vi må lære af hinanden, os selv og vores interessenter på byggeprojekterne. Og så er det helt afgørende, at vi får taget den viden med videre til vores fremtidige projekter.
En helhedsorienteret tilgang kræver dog et fælles ønske om samarbejde og engagement på tværs af branchens aktører. Det kræver, at vi taler sammen indkøbere/bygherrer og leverandører samt rådgivere imellem. Og vi skal kunne se den langsigtede værdi af de kortsigtede omkostninger ved at arbejde med bæredygtighed. Derfor er det vigtigt, at vi ikke glemmer verdensmålene på trods af ny omfattende lovgivning fra EU. De to dagsordener hænger nemlig unægteligt sammen.
Figur: Det bæredygtige vidensflow
Fra verdensmål til ESG i byggeriet
Bæredygtighed kort fortalt
Vores fælles udfordringer på tværs af kloden
Som verdensmålene påpeger, står vi i dag over nogle enorme globale udfordringer. Kloden er udfordret, og vi er i fællesskab nødt til at bidrage og ændre vores måde at tænke på, leve på, drive virksomheder på osv. for at sikre kloden til de næste generationer. Nogle af de største udfordringer handler om:
- At blive klima-neutral: Inden for de næste 10 år skal vi halvere klodens CO2-udslip svarende til en reduktion på 50 milliarder tons, og vi skal begrænse den globale opvarmning til ikke at stige mere end 1,5ºC. Hvis vi ingenting gør, vil den globale opvarmning stige mellem 2,8ºC og 3,2ºC inden for det nuværende århundrede.
- At skabe en retfærdig og mere lige verden for alle: 700 millioner mennesker lever i ekstrem fattigdom (under 2 USD om dagen), mens halvdelen af verdens befolkning, cirka 3,4 milliarder mennesker, kæmper for at opfylde basale behov.
- At beskytte vores biodiversitet og naturressourcer: Omkring 1 million dyre- og plantearter er truet af udryddelse, og ifølge Verdensbanken vil det koste verden omkring 2,7 billioner dollars om året i 2030.
Politisk, både nationalt og internationalt, er der stort fokus på de enkelte udfordringer, men ved at dykke ned i de konkrete udfordringer, risikerer vi også at miste overblikket. Med Verdensmål i hverdagen gør vi et forsøg på at arbejde på tværs af disse dagsordner med et særligt fokus på byggeriet, men samtidigt arbejde med nogle af verdens helt store udfordringer, som overlapper og interagerer med hinanden på forskellig vis. Derfor er det vigtigt, at vi beholder det store overblik, selvom vi vil skal arbejde målrettet og konkret med de enkelte udfordringer i vores byggeprojekter.
Fremtiden for bæredygtig udvikling
I fremtiden vil virksomheder blive bedømt ud fra deres evne til at bidrage til en bæredygtig udvikling – og evne til at skabe reelle fremskridt. Man skal som virksomhed være i stand til at svare på, hvordan man bidrager til at løse verdens udfordringer og bidrage til at indfri FN’s Verdensmål, eks. hvad man gør for at nedbringe sit klimaaftryk, for at beskytte naturressourcer og biodiversitet og for at skabe en mere lige og retfærdig verden for alle. Verdensmålene er her særligt vigtige, fordi de repræsenterer et internationalt anerkendt perspektiv på de forandringer, vi som samfund skal arbejde sammen om at skabe en verden i balance. For ingen kan være bæredygtige alene.
Disse udfordringer er ikke bare enorme. De er også komplekse, mangfoldige og systemiske – og de vil kræve både løsninger, handlinger og investeringer, som er langsigtede. Vigtigst af alt, vil det kræve, at man som virksomhed formår at ændre sin tankegang, sine driftsmodeller og sine beslutningsprocesser – og udvikler strategier for, hvordan man eks. holder virksomhedens CO2-udledning på et niveau, der flugter med, at jordens temperatur ikke stiger mere end 1.5 grad.
Gårsdagens trends bliver morgendagens normer og regler
En strategisk og forretningsdrevet tilgang til bæredygtighed handler om at forstå omverdenens forventninger til virksomheden. Det handler om at forstå de regler, normer og trends, der påvirker din virksomheds evne til at nå sine forretningsmål, til at forstå hvor hurtigt de bevæger sig og til være i stand til at tilpasse sig en ny virkelighed.
Regler handler om at overholde specifikke love og regler eks. Arbejdsmiljølovgivningen, eller det nye CO2-lovkrav for nybyggeri, der træder i kraft i 2023. Normer handler om at bidrage til en bæredygtig udvikling, ud over det man er forpligtet til, f.eks. gennem Charter for Samfundsansvar. Endelig handler trends om at bidrage til at udvikle nye innovative (målbare) løsninger evt. i partnerskab med andre. Det kunne eks. at skabe ordentlige arbejdsmiljø for kvinder i byggebranchen.
Det vil være forskelligt, hvilken ledelsesudfordring samt hvilke værktøjer, der internt i virksomheden skal tages i brug – afhængig af om der er tale om regler, normer og trends, og det vigtigste er, at man som virksomhed har nogle processer for at fange det skiftende landskab. Bæredygtighedsagendaen bevæger sig i disse år ekstremt hurtigt. Forventningerne til virksomhederne ændrer sig konstant, og det går nu så stærkt, at det der var trends i går, bliver til lovgivning i morgen.
Ny EU-regulering bliver en gamechanger
At bygge en virksomhed, der arbejder strategisk og systematisk med bæredygtighed er ikke en nem opgave, og det er ikke en opgave, der kan outsources. Den starter først og fremmest hos virksomhedens ledelse og skal samtidig være funderet i et formål, der rækker ud over at skabe et overskud til virksomhedens ejere. Det langsigtede perspektiv på at skabe en bæredygtig udvikling skal tænkes ind i alt, hvad virksomheden gør. Samtidig skal analyser og beslutninger bakkes op af valide data.
Lige rundt om hjørnet venter der en kaskade af ny EU-regulering. Det vil sige lovgivning, som kommer til at ændre fundamentalt ved måden, vi i dag praktiserer og måler bæredygtighedsarbejdet. Den nye regulering er så omfattende og gennemgribende, at det er svært at se for sig, hvordan vi inden for få år skal kunne være i stand til at efterleve den. Men det skal vi.
Umiddelbart vil det tage 1-3 års indsats for en virksomhed at opbygge intern kapacitet, viden og kompetencer for at kunne følge med og efterleve den ny bæredygtighedsdagsorden, dvs. udvikle og operationalisere en ny bæredygtighedsstrategi. Spørgsmålet, som enhver virksomhed bør stille sig selv, er således: “Hvor lang tid har vi, før vi halter bagefter og lovgivningsmæssigt kommer i problemer?”
EU-taksonomien, direktivet for bæredygtighedsrapportering og for due diligence
EU præsenterede i slutningen af 2019 deres Grønne Pagt (EU Green Deal), hvilket har ført til en bølge af specifikke initiativer med det formål at få EU til at bidrage signifikant til opfyldelsen af FN’s Verdensmål gennem lovgivning målrettet virksomhederne, som ellers i høj grad har været udeladt af den internationale udviklingsdagsorden.
Målet for den nye lovgivning er specifikke sektorer, herunder byggebranchen, og særligt tre initiativer har fået stor opmærksomhed. Det gælder EU-taksonomien for bæredygtige aktiviteter, EU’s direktiv for bæredygtighedsrapportering (Corporate Sustainability Due Diligence Directive/CSDR) og EU’s direktiv for due diligence (Corporate Sustainability Due Diligence Directive/CSDDD).
Direktiverne har alle til formål at sætte skub i den bæredygtige omstilling ved blandt andet at påvirke kapital i retning af bæredygtige investeringer med temaer, der afspejler de 17 verdensmål på forskellige måder.
De virksomheder, der bliver omfattet af reglerne, vil opleve en væsentligt øget byrde i forhold til data og rapportering af bæredygtighed – og de virksomheder (under 250 medarbejdere), der ikke bliver direkte omfattet af reglerne, vil ligeledes mærke en væsentligt øget byrde. Det vil de, fordi deres større kunder og samarbejdspartnere i fremtiden vil efterspørge de samme informationer og data, som de selv skal rapportere på for at kunne rapportere på deres aktiviteter gennem hele værdikæden. Eksempelvis er offentlige og almene aktører som udgangspunkt ikke omfattet den nye EU-regulering, men vil indirekte blive pålagt at efterleve lovgivningen, hvis byggerier skal finansieres gennem for eksempel grønne obligationslån.
Hvor EU-taksonomien træder direkte i kraft, vil CSRD og CSDDD skulle implementeres i dansk lovgivning. I dag har vi i Danmark regnskabsloven paragraf 99a, hvor store virksomheder er forpligtet til at rapportere på bæredygtighed. Det er denne, CSRD bygger ovenpå, mens CSDDD kommer til at forpligte virksomheder til at redegøre for deres processer for samfundsansvar i deres værdikæder som noget helt nyt.
Figur: Sammenhæng mellem EU’s taksonomi, CSRD og CSDDD
Fra verdensmål til ESG i byggeriet
Nye regler for byggeri og indkøb
Udover den nye bæredygtighedsregulering fra EU, skal byggeriets aktører også lave LCA-analyser i overensstemmelse med grænseværdier for CO2-udledning i bygningsreglementet 2023. LCA står for “Life Cycle Assessment”, og indebærer en beregning af bygningers klimapåvirkning i en levetid på 50 år. Det er blevet et krav til al nybyggeri at lave en LCA-analyse, men for projekter på over 1000 m2 skal de holde sig under en CO₂-grænseværdi svarende til 12 kg CO₂-ækv/m²/år. Grænseværdien gælder for alle nye bygninger, der er omfattet af energirammen. Til at gennemføre denne kan du benytte dig af det gratis værktøj LCAByg.
Når du får lavet LCA-analyser, vil de også kunne spille ind i de tre nye tiltag på EU-niveau, og du får derfor gode synergier ved at øve dig i at kunne redegøre for dine produkters transparens og CO2-udledning i sin levetid, data som du, uanset din størrelse, med høj sandsynlighed vil blive efterspurgt af dine kunder fremadrettet, selv hvis du ikke selv skal rapportere.
Derudover bliver der i indkøbsloven indført et “køb grønt eller forklar”-princip for offentlige bygherrer, som skal gøre udbud grønnere. Hvis man som bygherre ikke indkøber med hensyn til miljø og klima, skal man altså forklare hvorfor, man ikke har gjort det.
Nedenfor kan du se et overblik over de mange nye tiltag og lovgivninger, der findes på bæredygtighedsområdet. Figuren er opdelt i tre akser: frivilligt overfor lovgivning, nationalt overfor internationalt og generisk over for branchespecifikt.
Fx kan certificeringer både være nationale og branchespecifikke som fx Svanemærket eller internationale branchespecifikke, som fx DGNB. Samtidigt kan lovgivning enten være obligatorisk for alle og gælde i varierende omfang som fx de nye LCA-krav, eller gælde for nogle virksomheder i henhold til størrelse, omsætning eller lign, som med den nye EU-lovgivning på bæredygtighedsområdet. Ofte vil de forskellige tilgange bygge ovenpå hinanden, og forskellige certificeringer kan fx stykkes sammen for at kunne dokumentere, at man lever op til lovgivning. Det vil dog sjældent være muligt for en enkelt certificering at dække alle dele af lovgivningen, og målsætningerne går ofte endnu længere end lovgivningen ift at sætte planetære mål fx.
Dette er langt fra en udtømmende liste, men samler de vigtigste nye tiltag på området og sætter dem i perspektiv i forhold til hinanden. Vi vil løbende opdatere figuren med nye tiltag, som de kommer.
Figur: Overblik over frivillige og obligatoriske krav til bæredygtighed i byggeriet
