| Nyhed

Byggeriets Samfundsansvar søger praktikant med interesse for marketing, bæredygtighed og foreningsarbejde – efterår 2025

Er du passioneret omkring bæredygtighed og drømmer om at bruge dine kompetencer inden for bæredygtighed og/eller marketing til at gøre en reel forskel? Byggeriets Samfundsansvar søger en praktikant, der kan være med til at styrke vores medlemshåndtering, kommunikation og branding af bæredygtighedsagendaerne i byggebranchen.

Banker dit hjerte for en grønnere og mere retfærdig verden, og drømmer om at bruge dine kompetencer inden for fx bæredygtighed og/eller marketing til at gøre en reel forskel? Byggeriets Samfundsansvar søger en praktikant, der kan være med til at styrke vores medlemshåndtering, kommunikation og branding af bæredygtighedsagendaerne i byggebranchen.

Hvem er vi?
Byggeriets Samfundsansvar samler omkring 120 af branchens frontløbere og arbejder målrettet med at integrere social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed i byggeriet.

Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder et praktikforløb, hvor du får praktisk erfaring med opgaver som:

  • Udvikling og eksekvering af kampagner om ESG, grøn omstilling og diversitet
  • Udvikling af indhold til sociale medier, nyhedsbreve og hjemmeside
  • Planlægning og promovering af events, kurser og webinarer
  • Branding og positionering af vores projekter og initiativer i byggebranchen
  • Projektudvikling og fundraising
  • Mødekoordinering og opfølgning på arbejdsgruppemøder
  • Praktiske opgaver til arrangementer og konferencer
  • Medlemshåndtering og rekruttering af nye medlemmer

Samtidig får du:

  • Indgående indsigt i bæredygtig udvikling i byggeriet
  • Et stærkt netværk på tværs af byggeriets værdikæde (bygherrer, arkitekter, ingeniører, entreprenører, m.fl.)
  • En plads i et engageret kontormiljø på havnefronten i København (BLOX) med 30 andre fagfolk
  • Praktisk erfaring med marketing og kommunikation i en forening, hvor der er plads til at prøve nye ting af og udfolde dig

Vi arbejder i 2025 især med temaer som ESG i byggeriet, diversitet og inklusion, samarbejdskultur og onboarding i branchen, menneskerettigheder i leverandørkæder, – områder, du vil få mulighed for at sætte dit præg på gennem kommunikationen og vores projektarbejde.

 

Hvem er du?

  • Du er i gang med en relevant kandidatuddannelse inden for samfundsfag, kulturstudier, bæredygtighed, marketing, kommunikation, branding, forretningsudvikling eller lignende.
  • Du har interesse for bæredygtighed, ESG, foreningsarbejde og måske endda byggeri.
  • Du er skarp til at formulere dig både skriftligt og visuelt.
  • Du er struktureret, initiativrig og trives i en hverdag med mange forskellige opgaver.
  • Erhvervserfaring er et plus, men ikke et krav.

Praktisk information:
Praktikopholdet er som udgangspunkt 30-37 timer om ugen fra august 2025 til januar 2026. Vi er fleksible ift. timer og periode, så det kan tilpasses dit studie.

Er du interesseret?
Send en ansøgning og dit CV til info@fbsa.dk hurtigst muligt – og senest den 1. juni 2025. Vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Christina Schultz på tlf. 61 77 59 17 eller 61 50 00 25 du kan også læse mere på www.fbsa.dk.

Om Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar:
Vi er en landsdækkende interesseorganisation, der sammen med vores medlemmer arbejder for en ansvarlig bygge- og anlægsbranche med fokus på sociale forhold, klima og tværfagligt samarbejde.

Læs mere om Byggeriets Samfundsansvar

Følg os på LinkedIn

Del på sociale medier
Linkedin
LUK
Få den nyeste viden fra Byggeriets Samfundsansvar direkte i din indbakke

Det er gratis og helt uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.