Workshop: Styrk din forretning og dit arbejdsmiljø med en fokuseret diversitetsindsats
Al forskning peger på, at en større kønsdiversitet i teams kan aflæses direkte på virksomhedens bundlinje, og at en mere lige fordeling af mænd og kvinder fremmer innovation, trivsel og fastholdelse af medarbejdere. Men i byggeriet er kvinder stadig en minoritet og flere oplever udfordringer med sexisme og krænkelser. I slutningen af marts 2022, er det netop blevet et lovkrav for virksomheder at arbejde aktivt for at modvirke sexisme og krænkende adfærd i henhold til I ligebehandlingslovens § 14, stk. 2.

Billede: Lasse Wernblad
Ønsker du at kick-starte arbejdet med diversitet og inklusion på din arbejdsplads en gang for alle?
I et nyt workshopformat tilbyder Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, på baggrund af den nyeste branchespecifikke viden på området, at hjælpe din organisation i gang med at forstå og arbejde med de ofte usynlige barrierer, der forhindrer en inkluderende kultur i jeres organisation eller team.
Workshoppen byder på oplæg om nyeste viden inden for diversitet og byggebranchen, teambuilding-øvelser og konkrete anbefalinger til, hvordan I på medarbejder og ledelsesniveau kan håndtere problematikker som inklusion, ligestilling, og sexisme. I vil få konkrete værktøjer til at arbejde med diversitet og ligestilling, som kan bruges til nye HR-politiker, rekruttering, strategiarbejde og til at styrke arbejdsmiljøet i jeres team eller organisation.
Tilmeld dig her på siden for at bestille et workshop-forløb. Så tager vi kontakt og sikrer, at dagen bliver tilrettelagt så netop jeres virksomhed får mest muligt ud af forløbet.
OBS: Datoen er fleksibel - når du tilmelder dig, finder vi sammen den bedste dato for jer.
Program
Vi tilpasser programmet i forhold til jeres virksomhed og de behov I har, men workshoppen indeholder som udgangspunkt følgende elementer:
- Oplæg med indsigt i den nyeste viden om diversitet i byggebranchen på baggrund af FBSA’s rapport “Vejen til større kønsdiversitet i byggebranchen”, samt resultater af rundspørge om håndtering af diversitet i byggeriet.
- Målrettede øvelser, der skal gøre jer skarpe på, hvor de konkrete udfordringer med diversitet og inklusion ligger i jeres team eller organisation.
- En indførelse i konkrete værktøjer til at understøtte dit team eller organisations diversitetsstrategi.
Dagen faciliteres af Christina Schultz, som er sekretariatschef i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar. Hun har arbejdet med CSR i 20 år i forskellige brancher, og har et stort kendskab til byggebranchen.
Det praktiske
- Varighed: 3 timer
- Målgruppe: Workshoppen kan både tilpasses til blandede teams eller topledelsen.
- Sted: I BLOX i København, eller i din virksomhed/organisation, efter aftale.
- Antal deltagere: For at få det optimale ud af en workshop, anbefaler vi op til 20 deltagere
Pris
- Medlemmer af FBSA: 12.000 kr.
- Ikke-medlemmer: 15.000 kr.
- Du har også mulighed for at bestille et inspirationsoplæg om diversitet på 1 time til 4.000 kr. for medlemmer og 6.000 kr. for ikke medlemmer.
Oplysninger
Tid
01. October 2022, kl.00:00
Sted
BLOX
Bryghuspladsen
1473 København K
Tilmeldingsfrist
01. January 2023
Tilmeld