Nytårskur: Byggeriet i krisetid – hvordan forholder vi os til en verden i ubalance?


Hvordan takler vi den lange række kriser, vi som samfund står overfor? Og hvordan påvirker de byggeriet, ift. materialemangel, prisstigninger, klimaforandringer og lovgivning? Vær med på årets nytårskur, når vi sætter byggeriet i perspektiv. 

byggedagenecs

Billede: Estate Media

Verden er i krise. Klimakrise, ulighedskrise, biodiversitetskrise, energikrise, inflationskrise og krig. Det er ikke småting, vi som samfund står overfor i øjeblikket.

Alt dette påvirker også vores markeder, gennem bl. a. ny international regulering, prisstigninger og stadigt stigende usikkerhed. Men hvordan skal vi i byggeriet forholde os til den store klinge, når vi skal få en hverdag til at fungere? Og hvordan klæder vi branchen på til at stå stærkt over for de mange samfundsmæssige udfordringer, både nationalt og internationalt?

Vi skyder det nye år i gang med en tretrinsraket af et program. Vi skal både høre om de aktuelle kriser, hvorefter vi skal høre brancheaktører reflektere over, hvordan det påvirker vores hverdag. Til sidst spørger vi salen om, hvad en verden i ubalance betyder for branchen, og hvordan vi kan navigere i en verden, der er i konstant forandring.

Talere

  • Bent Madsen, direktør i BL og præsident for Housing Europe. De er en stor aktør, som navigerer i EU og er tæt på de økonomiske og sociale tiltag rettet mod ejendomsmarkedet og byggeriets vilkår.

  • Christian Honoré, der er partner i 3B Impact sætte fokus på den nye lavine af bæredygtighedslovgivning, som kommer fra EU med de nye taksonomi, CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) og CSDDD (Corporate Sustainability Due Diligence Directive), hvori bl. a. den sociale bæredygtighed bliver sidestillet med den miljømæssige.

  • Vi slutter af med en dialog mellem oplægsholdere og repræsentanter fra bestyrelsen, udvalgte medlemmer og deltagerne om, hvordan vi sammen håndterer udfordringerne.  

Oplysninger


Tid 12. January 2023, kl.14:00-16:00 Sted BLOX
Bryghuspladsen
1473 København K
Tilmeldingsfrist 11. January 2023 Tilmeldingsfristen er overskredet