Program

I 2024 zoomer vi ind på psykologisk sikkerhed og brobygning mellem byggeriets generationer på vores årsmøde. Begge dagsordenener er essentielle for, at vi som frontløbere i byggeriet kan arbejde målrettet og effektivt med både den grønne omstilling og den sociale bæredygtighed. 

Traditionen tro vil der først være formel generalforsamling og dernæst årsmøde. Her får du mulighed for at få en smagsprøve på vores redskaber til psykologisk sikkerhed og høre mere om indsigterne fra de virksomheder, der har testet værktøjerne i deres egne teams.

Du har også mulighed for at give dit input til vores kommende guide til god on-boarding af nye i bygge- og anlægsbranchen samt få indblik i planerne for foreningens jubilæumsfejring, der finder sted i november. Overskriften vil være “En ny virkelighed for samfundsansvar”. En virkelighed, hvor lovkrav og standardisering spiller en vigtig rolle for bæredygtighed, men hvor engagement og strategiske ambitionerne for samfundsansvar stadig er nødvendigt for, at vi som aktører i byggebranchen kan arbejde målrettet med foreningens charter.

 

GENERALFORSAMLING 

13.00 Velkomst ved Thomas Holluf Nielsen, forperson i Byggeriets Samfundsansvar 

  • Dirigent og indkaldelse 
  • Bestyrelsens årsberetning 
  • Vedtagelse af hovedlinjer for foreningens arbejde i 2024 
  • Godkendelse af revideret årsregnskab for 2023 og fastlæggelse af kontingent for 2025 
  • Medlemsforslag 
  • Valg af bestyrelse 
  • Valg af revisor 
  • Eventuelt

14.00 Pause 

 

ÅRSMØDE 

 

14.15 Velkomst

ved Thomas Holluf Nielsen, forperson, Byggeriets Samfundsansvar 

 

14.20 Hvorfor er arbejdet med diversitet og omsorg vigtigt for business? 

Omsorgsledelse og motivation blandt medarbejdere er essentielt for, at virksomheder kan arbejde innovativt og målrettet med at levere resultater. Som leder er det vigtigt at kunne møde den unge generation i øjenhøjde og give dem en stemme i virksomhedernes arbejde med bæredygtig omstilling. Hør om Rambølls erfaringer med at forstå og lede en helt ny generation af ansatte.

ved Ib Enevoldsen, administrerende direktør, Rambøll i Danmark

 

14.40  Få inspiration og værktøjer til arbejdet med psykologisk sikkerhed 

I det seneste år, har Byggeriets Samfundsansvar i samarbejde med organisationen Lysna og tre byggepladser, testet og udviklet redskaber, som kan hjælpe virksomheder med at arbejde med psykologisk sikkerhed. Få et indblik i resultaterne og bud på, hvordan I selv kan bruge redskaberne i til at starte arbejdet med psykologisk sikkerhed. 

Ved Marianne Bredgaard Karlsson, direktør, Lysna 


15.20  Pause
 

 

15.35  Guide til den gode on-boarding af unge og nye i branchen 

Foreningens Unge Advisory Board præsenterer anbefalinger til den gode onboarding af nye og unge i byggebranchen. Anbefalingerne er indsamlet via tre workshops, som har været afholdt med både nye og erfarne i branchen. Anbefalingerne giver konkrete bud på, hvordan vi sikrer, at de unge/nye lander godt i branchen, og vi aktivt bruger de bæredygtige kompetencer, som de kommer ind med.

Ved Unge Advisory Board og Rikke Gemzøe, founder, Gemzøe Consulting

 

16.15  Jubilæum 2024: EN NY VIRKELIGHED FOR SAMFUNDSANSVAR

Byggeriets Samfundsansvar fejrer i november 10 års jubilæum. Her sætter vi fokus på, hvor skoen stadig trykker, og hvordan Samfundsansvar hænger sammen med ESG og EU-krav til bæredygtighed. I anledning af jubilæet sætter vi fokus på det markante skift, der har været på dagsordenen omkring samfundsansvar i løbet af de 10 år foreningen har eksisteret.

Ved Christina Schultz, direktør, Byggeriets Samfundsansvar

16.30 Drinks og netværk 

Mød oplægsholderne, netværk med andre medlemmer, Unge Advisory Board, bestyrelsen og sekretariatet.