Program
09:00-09:15 Ankomst og morgenkaffe
09:15-09:20 Velkommen til netværksmøde og gennemgang af dagens program
Christine Skovgaard Madsen, områdechef, Bygherreforeningen og
Nadia Sander Strange, seniorprojektleder, Byggeriets samfundsansvar
09:20-09:50 Siden sidst: Arbejdet med social bæredygtighed
Bordrunde med indblik i alles arbejde med eller tanker om social bæredygtighed
09:50-10:00 Kaffepause
10:00-11:00 ESG og de mange bogstaver: Indflyvning til CSRD og ESRS
Indflyvning til CSRD og ESRS og særligt S-standarderne, hvad måler og rapportere vi på, når vi taler S’et i ESG. Lene dykker nærmere ned i standarden for sociale indsatser i relation til slutbrugerne (den såkaldte ESRS S4). I oplægget fortæller Lene om, hvordan man kan stille krav til og måler på kvaliteten af det byggeri, man bestiller ud fra en ESG-tankegang. I oplægget kommer Lene også ind på, hvem der kan stille krav og udføre aktiviteter for S’et, og hvornår aktiviteterne skal finde sted i byggeriets processer.
Lene Ørnbøl Larsen, bæredygtig designingeniør, CG Jensen
11:00-11:10 Kort pause
11:10-12:15 Evaluering af praksis på SOSU H
Bygherreforeningen har udarbejdet værktøjer til evaluering og ibrugtagning af skolebyggeri, der kan hjælpe med at sikre, at der kommer en større sammenhæng de fysiske rammer og trivsel i bygningerne. Værktøjerne kan hjælpe brugere og bygherrer med at undersøge, hvordan de fysiske rammer fungerer. SOSU H har arbejdet med evalueringsværktøjet for at undersøge, hvordan skolens fysiske rammer opleves af brugerne. Vi hører om, hvordan SOSU H har arbejdet med at evaluere brugen af deres bygninger, og hvilke resultater der kom ud af det.
Trine Woller Johansson, projektkoordinator til praksisnær undervisning og simulation og
Christine Skovgaard Madsen, områdechef, Bygherreforeningen
12:15-13:00 Frokost i BLOX
13:00-14:15 Metoder til at måle social bæredygtighed
Oplægget præsenterer metoder til at måle social bæredygtighed, inspireret af miljøpsykologi, sensorteknologi og User Experience Research. Gennem eksempler fra det byggede miljø belyses, hvordan disse tilgange kan anvendes i praksis. Dernæst præsenterer Emma-Sofie fordele og udfordringer ved en kvantitativ tilgang. Til sidst inviterer hun til en fælles diskussion om, hvad vi bør måle, hvordan vi gør det, og hvornår det giver mening.
Emma-Sofie Hestbech, Human Experience Researcher ESHestbech
14:15-15:00 Kaffe og kage og drøftelse af dagens oplæg i grupper
15:00 Afrunding og tak for i dag
Formål
Mens vi arbejder på at finde nye veje for at skabe miljømæssige bæredygtighed i byggebranchen, bliver vi også mere og mere bevidst om, at bæredygtighed skal være holistisk, og at vi også altid er nødt til at tænke den sociale og økonomiske bæredygtighed ind. Samtidig stiller taksonomien krav til, at vi skal dokumentere vores indsatser på området. Men hvad er social bæredygtighed, og hvordan kan vi arbejde bevidst og strategisk med at gøre det til en naturlig del af vores byggeprojekter, ejendomsportefølje og drift. Den sociale dimension kan være svær at få gjort konkret, og social bæredygtighed defineres på mange forskellige måder og ud fra mange forskellige synsvinkler. I dette netværk tager vi fat på diskussionen af, hvordan vi skal definere og arbejde konkret med social bæredygtighed i byggeriet
Målgruppe
Netværket er henvendt til dig, som sidder og arbejder konkret med den sociale dimension i byggeprojekter, og dig som bare gerne vil blive klogere. Netværket kan være et forum, hvor du sammen med andre kan indhente ny faglig viden fra eksperter og drøfte både udfordringer og muligheder med social bæredygtighed.
Temaer
Emnet er bredt, og vi kommer derfor også til at angribe forskellige vinkler i vores diskussioner. Niveauet i diskussionerne former sig efter deltagernes ønsker og interesse, men kan fx handle om:
- Taksonomi og krav til social bæredygtighed
- Evaluering af byggeriets effekt
- Trivsel i bygninger
- Tryghed i byrum
- Byggeriet værdiskabelse
- Arbejdsmiljø på byggepladsen
- Universelt design
- Diversitet og inklusion
- Meningsfulde fællesskaber
- Værdiskabelse i det byggede miljø
Tid og sted
Netværket mødes 2 gange om året . Møderne afholdes i BLOX og på skift hos medlemmerne.
Datoer i 2025:
- 25. marts 2025
- 23. Oktober 2025
Pris for deltagelse
Medlemspris: 3.397,- ex. moms (gælder både medlemmer af Bygherreforeningen og Foreningen for Byggeriet samfundsansvar)
Ikke medlemmer 4.300,- ex. moms.
Er du medlem af Byggeriets Samfundsansvar, så får du samme medlemspris som medlemmer af Bygherreforeningen, 3.397 kr. ex. moms. Alt du skal gøre er at tilmelde dig via siden her, og huske at skrive rabatkoden FBSA_medlem så fratrækkes din rabat ved faktureringen. Hvis du er medlem af Bygherreforeningen skal du ikke skrive rabatkoden, da du får medlemsrabatten automatisk.