Ungeløftet x ESG – når social bæredygtighed møder arbejdsmiljøet
Hvordan skaber vi reel forandring for unge, der står på kanten af arbejdsmarkedet? Det skal vi debattere på Folkemødet 2025!
Sammen med DI Arbejdsmiljø, High:five, Per Aarsleff A/S, CH Byg A/S og en ansat fra målgruppen tager vi et kig på, hvad der sker, når social bæredygtighed møder arbejdsmiljøet.
Ca. 43.000 unge står uden job og uddannelse. Via Ungeløftet arbejdes der med denne samfundsudfordring, og med ESG – særligt S’et for socialt ansvar – som en del af løsningen, kan virksomheder spille en afgørende rolle i løsningen.
Kom med i maskinrummet – stil nysgerrige og udfordrende spørgsmål og få hands on redskaber til, hvordan virksomheder kan omsætte socialt ansvar til konkrete resultater og et godt arbejdsmiljø.
Debatten er relevant for alle, der arbejder med eller interesserer sig for unge på kanten af arbejdsmarkedet, arbejdsmiljø og social ansvarlighed.
Deltagere i debatten:
- Christina Wiemann, Adm. Direktør i CH BYG A/S og Bestyrelsesleder for DI Roskilde/Køge Bugt
- Ole Hessel, direktør High:five
- Christina Schultz, direktør Byggeriets Samfundsansvar
- Thomas Hagen, Lærlingekoordinator Per Aarsleff A/S
- Ung fra målgruppen ansat via High:five, TBD
- Mette Møller Nielsen, Chef for Byggeri, Politikudvikling & Kommunikation