Vi glæder os over igen at kunne stille op med en stand og session på HÅNDVÆRK, der den 5. og 6. februar samler den udførende del af værdikæden til en festival i København. Festivalen sætter fokus på social bæredygtighed og diversitet, LCA, lovgivning og certificeringer samt det gode håndværk og materialevalg.
Vi stiller op med oplægget ‘ESG for håndværkere’ den 6. februar fra kl. 9.50-10.20.
Hvilke bæredygtighedskrav vil håndværkere blive stillet i de kommende år, og er de klar til at levere på kravene?
Byggeriets Samfundsansvar har netop udgivet en rapport, der kortlægger de store virksomheders fokus på ESG (Environment, Social og Governance), og hvilke data og løsninger for bæredygtighed, virksomhederne kommer til at efterspørge hos deres leverandører. Rapporten indeholder også en modenhedsanalyse af værdikæden, som giver bud på, hvilke barrierer og potentialer, de mindre virksomheder peger på. Bliv klogere på, hvor branchen er på vej hen når bæredygtighedsansvarlig Nickolai Dar Lindberg, Christina Schultz og Lotte Hansen mødes i en samtale om håndværkernes rolle i byggeriets arbejde med ESG.
V. Nickolai Dar Lindberg, bæredygtighedsansvarlig i Skou Gruppen A/S, Christina Schultz, direktør, Byggeriets Samfundsansvar og Lotte Hansen, partner i Hansen & Ersbøll Agenda