Byggeriets Samfundsansvar og Circle inviterer til inspirations- og dialogmøde om biodiversitet i byggeriets værdikæder den 8. oktober kl. 14:00-16:00.
Vi står midt i en biodiversitetskrise, hvor tabet af naturens mangfoldighed truer både vores økosystemer og den globale økonomi. På dette arrangement zoomer vi ind på, hvordan byggeriets virksomheder kan arbejde med biodiversitet gennem påvirkning af deres værdikæder. Du vil få indsigt i konkrete værktøjer og eksempler på, hvordan danske virksomheder allerede arbejder på at minimere deres aftryk på naturen. At forstå vores afhængighed af og indflydelse på naturen er ét skridt. På dette arrangement går vi skridtet videre og ser på, hvordan man som virksomhed konkret kan arbejde hen imod det internationale mål om at være ‘Naturpositiv i 2030’.
Program
14:00 Velkomst
v. Byggeriets Samfundsansvar
14:10 Introduktion til off-site biodiversitet: hvad er det og hvad er byggeriets rolle?
v. Carsten Rahbæk, biolog, Københavns Universitet
14:30 Case: MT Højgaards arbejde med off-biodiversitet
I dette oplæg fortæller biolog Anna Rex om hvordan MT Højgaard arbejder med værdikædekortlægning og indsatser relateret til off-site biodiversitet – både fra perspektivet af en entreprenør og en developer
v. Anna Rex Elmgreen, Biodiversitetskonsulent, MT Højgaard
14:50 Pause og dialog mellem deltagere
15:00 Værktøjer til at arbejde med off-site biodiversitet
Bliv klogere på hvilke værktøjer der allerede findes. Hvordan kommer man i gang og hvordan prioriterer man som virksomhed mellem de forskellige muligheder?
v. Christina Haupt Toft, Founder Circle
15:20 Case: Tre virksomheder i Danmark har tilsluttet sig Taskforce for Nature-related Financial Disclosure (TNFD).
I dette oplæg bliver vi bliver klogere på hvilke aktiviteter det har sat i gang hos en af disse virksomheder
Taler tilgår
15:40 Fælles refleksion og opsamling på dagens oplæg:
Hvad kan vi bruge dagens viden til? hvad sidder vi selv med og hvad vil vi gerne blive klogere på ved kommende arrangementer om off-site-biodiversitet?
16:00 Netværk
Vi glæder os til at se dig til en inspirerende eftermiddag med vidensdeling, dialog og netværk.
Læs om medlemsskab i foreningen
OBS: Hvis man som deltager, ikke dukker op på dagen og ikke har afmeldt sig arrangementet inden for 24 timer, pålægges der et no show gebyr på 500 kr.
Afmelding sker på info@fbsa.dk