Invitation til netværk om nedrivning


Vil du være med til at sætte fokus på og drøfte hvordan nedrivningsprojekter kan blive gennemført bedre miljø-, arbejdsmiljø- og affaldsmæssigt?

Så er det nye netværk lige noget for dig. I netværket skal vi bl.a. afdække udfordringer i nedrivningsprojekter og pege på løsninger, der virker i praksis.

Nedrivningsprojekter er en særlig udfordring, når det gælder arbejdsmiljø og miljøpåvirking. Nyt netværk sætter fokus på hvordan nedrivningsprojekter kan blive gennemført bedre arbejdsmiljø- og miljømæssigt samt afdække udfordringer i nedrivningsprojekter og pege på løsninger der virker i praksis hos de enkelte aktører i de enkelte faser

Både bygherrer, bygherrerådgivere, miljørådgivere, entreprenører og nedrivere oplever, at der er langt mellem nedrivningsprojekter, hvor alle aktører gør, hvad de skal rent arbejdsmiljø- og miljømæssigt, selv om det kan have store konsekvenser for den enkelte ansatte og miljøet. Nedrivning bliver nogle gange set som et nødvendigt onde i renoveringsprojektet, og bliver derfor ikke altid prioriteret tilstrækkeligt i projektering og planlægning af projektet. Derfor er der behov for i branchen at sætte et særligt fokus på området.

Netværkets formål er at:

  • Sætte fokus på hvordan nedrivningsprojekter kan blive gennemført bedre arbejdsmiljø- og miljømæssigt, herunder også i forhold til affaldshåndtering.
  • Afdække udfordringer i nedrivningsprojekter og pege på løsninger der virker i praksis hos de enkelte aktører i de enkelte fase.

Netværket retter sig mod praktikere i hele værdikæden:

  • Bygherrer
  • Bygherrerådgivere
  • Miljørådgivere
  • Arbejdsmiljøkoordinatorer
  • Nedrivere

Netværket er landsdækkende, så der holdes møder både i øst og vest og møderne er gratis.

Læs mere om tilmeld dig her

Læs også blogindlægget 'Store udfordringer med arbejdsmiljø og miljø i nedrivningsprojekter kræver brancheinitiativer'.