Investeringer er vejen frem for landets ghettoområder


Selvom nedrivninger ikke kan undgås i mange af landets såkaldte ghettoområder, så arbejder landets boligforeninger proaktivt på at bygge sig ud af den udfordring, som regeringen har givet dem. Opgaven er at reducere den almene boligmasse til blot 40 pct. i 15 af de mest udfordrede boligområder i Danmark. Det stod klart efter en meget velbesøgt konference arrangeret af Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar i samarbejde med brancheorganisationen Danske Arkitektvirksomheder.

Heldigvis rummer mange boligforeninger på den såkaldte ghettoliste spændende forretningsmuligheder for private investorer, fortalte Anders Bang Sørensen, der er ejendomsudvikler fra NREP, en private developer, der er med til at udvikle Tingbjerg tæt på København.

Han forklarede, at boligforeninger som fx Tingbjerg og Gellerupparken ligger geografisk spændende steder, og derfor rummer gode forretningsmuligheder.

”Tingbjerg er interessant investeringsmæssigt fordi det jo ligger i en by med enorm befolkningstilvækst. Det er interessant at bygge her. Udviklingen vil også komme til Tingbjerg”, slog investoren fast, og understregede at byområdet er utroligt smukt og har nærmest landsbykvalitet.

Konkret bygger NREP i tæt samarbejde med KAB og FSB 1.000 nye ejerboliger i Tingbjerg i første etape. Dernæst bygges 700 ekstra boliger. Alle sammen sigter på at øge antallet af beboere fra 6.000 til 12.500 inden 2030, så man slipper for at rive boliger ned.

Stor miljøpåvirkning
I Gellerupparken er situationen anderledes, fortalte administrerende direktør i Brabrand Boligforening, Keld Laursen. Her skal man også fortætte med nye boligformer, men trods gode intentioner kommer man ikke uden om at rive ellers gode og sunde byggerier ned. Lige nu diskuterer Brabrand Boligforening med Aarhus Kommune, om der skal rives 200 eller 720 boliger ned. En forskel på 520 boliger. Og her hæftede direktøren sig ved den store klimabelastning sådan en øvelse skaber.

”Vi har regnet på det, og de ekstra nedrivninger har en negativ miljøpåvirkning på 17.875 ton CO2, eller hvad der svarer til 8.000 personers årlige energiforbrug, i forhold til hvis vi i stedet renoverede de samme boliger”, fortalte Keld Laursen.

Dispensation i stille ghetto
Mens Gellerup og Tingbjerg har været i gang med deres udviklingsprojekter i årevis, også inden regeringens ghettoplan blev en kendsgerning, kom de nye krav fra regeringen som et større chok for Lejerbo, da den lille boligforening Agervang i Holbæk pludselig blev mødt af de skrappe krav i ghettoplanen. Umiddelbart er det ellers meget velfungerende boligområde netop blevet renoveret, fortalte administrerende direktør i Lejerbo, Palle Adamsen.

Han betegnede bydelen som et såkaldt stille ghettoområde, der primært er havnet på listen fordi den huser en stor gruppe af efterkommere fra Tyrkiet, som i dag er fuldt integreret og har dansk statsborgerskab.

Han har derfor arbejdet meget aktivt på en dispensation fra reglerne. Og i sidste uge lykkedes det således, at bydelen blot skal nedsætte den almene del til 56 pct. Men udfordringen er stadig stor.

”Vi skal på meget kort tid finde ud af, hvordan vi gør området attraktivt at investere i og hvordan vi integrerer området med andre byområder i Holbæk,” fortalte Palle Adamsen.

Han fortalte, at 260 boliger pt er i spil i Agervang. Men lige nu er planen at ommærke en del boliger til ældre og ungdomsboliger samt fortætte med privat byggeri i området. Men det lykkedes kun, hvis der kan skabes en stærk vision for området, og man udvikler området sammen med resten af byen, sluttede han.