Medlemsfordele


Medlemmer af foreningen får følgende medlemsfordele:

  1. Ret til at bruge foreningens (medlems-)logo på hjemmeside og i markedsføringsmateriale for at kommunikere deres samfundsansvar og medlemskab.
  2. Adgang til redskaber, der kan hjælpe den enkelte virksomhed – bygherre, rådgiver, entreprenør – med at forbedre sin håndtering og kommunikation af samfundsansvar.
  3. Adgang til ”god praksis” seminarer, dvs. virksomheder, der fortæller, hvordan de håndterer, konkretiserer og implementer charterets seks principper i deres respektive organisationer.
  4. Adgang til udvikling af god praksis med ligesindede virksomheder.
  5. Adgang til et branchefællesskab, der løbende vurderer og videreudvikler anbefalinger til, hvordan byggeriets virksomheder kan forbedre deres evne til at handle samfundsansvarligt og i overensstemmelse med gældende retningslinjer og god praksis i andre brancher.

Foreningens væsentligste opgaver er, at udbrede charteret samt at indsamle, udvikle og dele god praksis for, hvordan charteret kan omsættes til metoder, paradigmer og procedurer i de virksomheder, der underskriver charteret.

Foreningen vejleder som udgangspunkt ikke sine medlemmer ved at anbefale bestemte modeller. I stedet lægger foreningen flere mulige modeller for implementering frem, så foreningens medlemmer selv kan vælge, hvad der passer bedst til den enkelte virksomhed og det enkelte byggeprojekt. Medlemsvirksomhederne vil til gengæld altid kunne opnå vejledning i, hvilke modeller der er til rådighed, som de kan lade sig inspirere af.

Foreningens værditilbud til medlemsvirksomhederne er effektive fælles modeller for og kommunikation af, hvad samfundsansvar indebærer i ejendoms-, bygge- og anlægsbranchen. En ressource der giver aktive medlemsvirksomheder en robust position i en udskældt branche.

Hent charteret til underskrift