Vurder leverandører og samarbejdspartnere


Princip 2: Vi vurderer samarbejdspartneres og leverandørers håndtering af samfundsansvar
 
F.eks. ved:

  • at lade charterets principper indgå i valg af samarbejdspartnere, hvor det er muligt og relevant
  • at indgå dialog med samarbejdspartnere og leverandører om deres politik og praksis for samfundsansvar
  • at bidrage til at skabe overblik over alle aktører i et bygge- og anlægsprojekt i samarbejde med projektets væsentligste parter
  • at konkretisere og fastlægge håndteringen af charterets principper så tidligt som muligt i et projekt – og så vidt muligt i et samarbejde mellem de væsentligste parter

Københavns Kommune vil have ordentlige løn- og arbejdsforhold hos leverandører


I efteråret 2014 tog Københavns Kommune en række vidtrækkende initiativer for at sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold på kommunens arbejdspladser – herunder også byggepladserne. Initiativerne hedder ’Fair Forhold’ og er sat i gang af kommunens politiske ledelse.

”Vi vil ikke acceptere, at håndværkere går for 40 kr. i timen på kommunens byggepladser. Og vi vil ikke acceptere, at vores gode leverandører med orden i forholdene, bliver underbudt af brodne kar, der underbetaler deres folk,” slog overborgmester Frank Jensen fast ved lanceringen.

KK 460

Fair Forhold indebærer en række skærpede kontraktkrav til kommunens leverandører - bl.a. på byggeprojekterne. Kravene præciserer, at alt arbejde på kommunens byggepladser skal udføres under forhold, der svarer til danske overenskomster på området. Og det skal kunne dokumenteres, hvis kommunen efterspørger det. Er der mistanke om, at forholdene ikke er i orden, kan kommunen tilbageholde honorar i henhold til kontrakten eller pålægge en bod.

Leverandører til kommunens byggeprojekter skal efterleve en arbejdsklausul og en række forhold beskrevet i et CSR-bilag. Arbejdsklausulen beskriver de arbejdsforhold, der skal gælde på kommunens byggepladser. CSR-bilaget beskriver lidt bredere, at leverandøren ikke må overtræde menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og internationale retningslinjer for samfundsansvar, som det er beskrevet i FNs Global Compact og ILO konventionerne.

Arbejdsklausulen og CSR-bilaget gælder både kontrakthaver og dennes underleverandører. Hvis kontrakthaveren eller underleverandøren bryder klausulerne kan kommunen tilbageholde af honoraret, overfor hovedentreprenøren uanset hvilken (under)entreprenør der har forbrudt sig på klausulen.

Københavns Kommune har ansat et eksternt indsatsteam, der skal lave stikprøver af arbejdsforholdene på kommunens arbejdspladser. Hvis teamet får mistanke om, at forholdene ikke er ordentlige, samler de fakta om problemet og forelægger det for de ansvarlige i kommunen.

Fair Forhold bygger også på, at kommunen styrker sin dialog med de mange leverandører, så de til fulde forstår de krav og konsekvenser, som de skriver under på. Håbet er, at den indledende dialog vil virke præventivt, så der sker færre overtrædelser af klausulerne.

Sidst men ikke mindst screener kommunen sine leverandører i det omfang udbudslovgivningen tillader det. Det betyder konkret, at leverandører, der er dømt eller har betalt bøder for karteldannelse, eller leverandører, som tidligere har brudt arbejdsklausulen kan udelukkes fra at give tilbud. Her bruger kommunen paragraffen i udbudsloven for bygherrens frivillige udelukkelse af tilbudsgivere. De udelukkede firmaer skal dokumentere, at de har rettet op på fejlen, inden de igen kan byde. Udelukkelsens længde og dokumentationens karakter afhænger af fejlen, der er begået. I vedhæftede drejebog og redskabslink beskriver vi nærmere, hvad Københavns Kommune har gjort, og hvilke klausuler og paradigmer de bruger.

 

Fire spørgsmål til Københavns Ejendommes leder af team jura, Britt Engdal Hansen

Hvad er de tre vigtigste faktorer, for at lykkedes med arbejdet omkring sikring af løn- og arbejdsforhold hos kommunens leverandører ?

  • God dialog med hovedleverandørerne
  • Et regime der giver handlekraft og mulighed for sanktioner hos bygherren
  • En velstruktureret organisation hos bygherren til håndtering af sagerne.

Hvem i Københavns Kommune har primært drevet projektet frem?

  • Det politiske niveau og Økonomiforvaltningen

Er der nogen, der modarbejder de nye klausuler og tiltag?

  • Entreprenørernes brancheorganisationer har haft indvendinger, da det pålægger virksomhederne yderligere bureaukrati.
  • De faglige forbund har også haft mange bemærkninger til formuleringen af klausulen, så den tager hensyn til det fagretlige system.

Hvor starter en virksomhed, hvis den vil gå samme vej som Københavns Kommune?

  • Beslutter om man vil gå dialog vejen, eller have mulighed for sanktioner.
  • Dernæst, om man vil have kontrol af leverandørerne på arbejdspladserne.
  • Endeligt, om denne kontrol skal foretages af en intern eller ekstern enhed.

Københavns Kommunes arbejde med at sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold har indebåret en række tiltag, der er uddybet nedenfor:

  • Udgangspunktet for kommunens arbejde med at skabe ordentlige løn og arbejdsforhold er, at den politiske ledelse ville demonstrere nultolerance overfor social dumpung. Det betød, at der skulle afgørende nye foranstaltninger til, så Københavns Kommune udadtil kunne fremvise og indadtil kunne stoppe underbetaling og dårlige arbejdsforhold på kommunens arbejdspladser.
  • Den arbejdsklausul, som kommunen benytter, har været og er fortsat genstand for strid. Både en række advokatfirmaer og arbejdsgiverforeningerne (DA, DI og Dansk Byggeri) vurderer, at indholdet ikke er i overensstemmelse med EU's udstationeringsdirektiv. Kommunen har valgt en ordlyd i klausulen, der er anbefalet af Beskæftigelsesministeriet. Kommunen går derfor kommunen ikke går enegang på området. Se også KFST: Vejledning om sociale klausuler i udbud
  • CSR-bilaget beskriver de arbejdsforhold, der skal gælde hos Københavns Kommunes leverandører og underleverandører. Hvis bilaget eller klausulen brydes, kan kommunen tilbageholde honorar og pålægge bod. Indholdet i CSR-bilaget refererer til internationale retningslinjer om forbud mod børnearbejde, tvangsarbejde, fremme af lighed, ikke diskrimination og arbejde med bæredygtighed og anti-korruption. Bilaget vil især være relevant for de af kommunens leverandører, der producerer uden for Danmark under forhold hvor menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder ofte krænkes.
  • Indsatsteamet er eksternt. Teamets opgave er at kontrollere løn- og arbejdsforhold på kommunens arbejdspladser via både aftalte besøg og uanmeldte besøg. Kommunen har valgt en ekstern løsning af to grunde: Ford det første vurderede kommunen, at de ikke internt havde de fornødne kompetencer til at foretage den fact-finding, som teamet skal foretage. For det andet styrker et uafhængigt bureau troværdigheden.
  • Relevant dokumentation som leverandører skal kunne forlægge indsatsteamet og kommunen er: Lønsedler, E-indkomstkvittering fra lønregnskaber, opholds- og arbejdstilladelser og ansættelsesbeviser samt den referenceramme, som leverandøren bruger i forbindelse med fastsættelse af løn- og arbejdsvilkår for de ansatte. Herudover kan Københavns Kommune i den konkrete sag anmode leverandøren om at sende eller fremvise andre relevante dokumenter og redegøre for forholdene.
  • Udelukkelse af tilbudsgivere i forbindelse med udbud kan ske med henvisning til alvorlige (tidligere) fejl. Man har som ordregivende myndighed mulighed for at benytte sig af de såkaldte frivillige udelukkelsesgrunde. Hvis leverandøren overtræder arbejdsklausulen, vurderes det at tilhøre denne kategori af frivillige udelukkelsesgrunde [dvs. artikel 45, stk. 2, litra d]. Muligheden for at bruge bestemmelsen på nuværende tidspunkt er yderst begrænset iht. nugældende praksis bl.a. pga. meget skrappe beviskrav. Af den grund har Københavns Kommune ikke stor erfaring med bestemmelsen. Københavns Ejendomme har dog valgt at udelukke flere virksomheder med baggrund i bestemmelsen efter at der er faldet domme over dem i den arbejdsretlige voldgift.
  • Det nye udbudsdirektiv forventes at indeholde en videre adgang til at udelukke leverandører på baggrund af dårlige erfaringer eller alvorlige fejl. Det vil derfor være muligt at udelukke en leverandør, der har udvist væsentlig eller gentagen misligholdelse af en kontrakt. Det nye udbudsdirektiv indeholder også bestemmelser om, hvordan en leverandør, der falder ind under en af de obligatoriske eller valgfri udelukkelsesgrunde, kan ”rense” sig selv igen. Det er både lagt op til, at leverandøren selv kan foretage ”rensningen” og at medlemsstaterne skal fastsætte et maksimum antal år, som en udelukkelsesgrund kan gælde for.
  • Læs mere om Københavns Kommunes indsats til at sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold på: http://www.kk.dk/artikel/hvilke-sociale-og-etiske-krav-stilles-i-kommunens-kontrakter