Uafhængighed og antikorruption


Princip 6: Vi udviser uafhængighed og antikorrupt praksis

F.eks. ved:

  • ikke at modtage eller tilbyde vederlag, gaver, rejser eller forlystelser, der kan skabe tvivl om, hvorvidt ydelser leveres og beslutninger træffes på et sagligt grundlag
  • altid at informere kunder og samarbejdspartnere om eventuelle partsinteresser, relationer og særlige hensyn, der kan blive årsag til afhængighed eller interessekonflikter.

NCC stiller etiske krav til medarbejdere og leverandører


NCC Sverige fik i 2001 en kartelsag på halsen, der kostede syv chefer jobbet og en betragtelig bøde. Sagen blev et wakeupcall for ledelsen, der besluttede at ændre radikalt på kulturen for at undgå en lignende sag i fremtiden.

Da NCC’s ledelse i Sverige fik mistanke om, at tingene ikke foregik helt efter bogen tilbage i 2001, satte den en intern undersøgelse i gang, der blotlagde, hvordan NCC og andre entreprenørvirksomheder i Linköping-området havde delt markedet mellem sig. NCC overbragte selv myndighederne undersøgelsens resultat, der siden indgik i myndighedernes opklaring og sagsanlæg. NCC betalte bøden og gjorde sagen til afsæt for et complianceprogram og siden et forløb, hvor alle koncernens medarbejdere blev undervist i forretningsetik.

NCC 460

NCC fokuserede først på de medarbejdere, der til hverdag arbejder med salg og tilbudsgivning, samt på sektionscheferne og deres overordnede. I alt har omkring 5-600 personer i NCC i Danmark gennemført det kursus, juridisk direktør Carsten Breum udarbejdede sammen med en juraprofessor fra Københavns Universitet. Kurset afsluttes med, at den enkelte medarbejder underskriver et compliancebrev, der vedlægges ansættelseskontrakten. Af brevet fremgår det blandt andet, at NCC har nul-tolerance over for konkurrenceretlig fusk, og at det er fyringsgrund at overtræde virksomhedens etiske retningslinjer.

Næste skridt i NCC’s arbejde for at forebygge kartelsager var at udvikle et etisk kompas. Det er et e-læringsredskab, hvor man skal tage stilling til en række praktiske, etiske problemstillinger, man kan møde i hverdagen. Alle NCC’s medarbejdere bliver testet via det etiske kompas.

“Med kartelsagen i den danske byggebranche i foråret 2014 blev vi opmærksomme på, at det ikke er nok at uddanne vores egne medarbejdere og ledere. For det kan også falde dårligt tilbage på NCC, hvis det er en af vores samarbejdspartnere eller leverandører, der står anklaget. På den måde blev kartelsagen anledning til at gå et skridt videre i vores arbejde med compliance”, siger juridisk direktør Carsten Breum.

Derfor bliver underentreprenører og samarbejdspartnere, der arbejder med eller for NCC, nu bedt om at underskrive NCC’s etiske retningslinjer. Samtidig understreges det, at samarbejdet vil kunne ophøre med øjeblikkelig virkning, hvis de overtræder konkurrencereglerne under samarbejdet med NCC.

“Vi har endnu til gode at se, hvordan kunderne modtager dette nye tiltag. Men da vi startede arbejdet med compliance, inviterede flere bygherrer os med i udbud for derigennem at sikre sig imod aftalte priser. Vi vil generelt gerne gå foran med et godt eksempel og på den måde påvirke branchen,” siger Carsten Breum.

Han peger på, at udgifterne for de nye tiltag er for ingenting at regne sammenlignet med, hvad det koster i såvel bøde som imagetab at blive involveret i – eller bare forbundet med – en kartelsag.

 

Fire spørgsmål til NCC’s juridiske direktør, Carsten Breum:

Hvad er de tre vigtigste forudsætninger for at lykkes med compliance-arbejdet?
Først og fremmest er det vigtigt med klar ledelsesmæssig opbakning – helt op i organisationens allerøverste top.

Dernæst er det afgørende, at ingen i virksomheden er i om, at man tager compliance alvorligt. Det kræver vedholdenhed, tydelighed og konsekvens i måden, man går til emnet på.

Endelig gør det implementeringen meget lettere, hvis principperne bag compliance – redelighed og fairness – præger virksomheden hele vejen igennem. At compliance ikke blot er et buzzword, løsrevet fra virksomhedens reelle værdier.

Hvem i NCC har primært drevet projektet frem?
Projektet har været forankret dybt i såvel bestyrelse som direktion. Det praktiske i projektet har så været eksekveret fra JURA og HR.

Er der nogen, der modarbejder de nye tiltag?
Der har ikke været nogen decideret modarbejdelse – også fordi ledelsen har meldt så klart og tydeligt ud på området. Men visse kredse i virksomheden var – nok især i de første år – lidt i tvivl om, hvorvidt nultoleranceprincippet var nødvendigt.

Hvor starter en virksomhed, hvis den vil gå samme vej som NCC?
Den skal først gøre op med sig selv, om den er indstillet på at følge projektet helt til dørs. Det vil sige være konsekvent og sikre, at information og holdninger kommer ud i hele virksomheden – et halvhjertet complianceprogram er næsten værre end ingenting. Og hvis man ikke selv har juridisk ekspertise i virksomheden, bør man søge bistand udefra for at sikre sig, at man kommer hele vejen rundt om de problemer, som kan opstå.