Bæredygtige løsninger


Princip 4: Vi arbejder for bæredygtige løsninger:

F.eks. ved:

  • at tilstræbe brug af bæredygtige principper i projektering, udførelse og drift af byggerier og anlæg – eksempelvis ved brug af internationalt anerkendte certificeringsordninger som DGNB m.fl
  • at tilstræbe anvendelse af byggematerialer og -komponenter, der er bæredygtigt
    produceret, vurderet efter internationalt anerkendte metoder og standarder

Analyse af de væsentligste lovgivningsmæssige barrierer og muligheder ved cirkulært byggeri


Analyse af de væsentligste lovgivningsmæssige barrierer og muligheder ved cirkulært byggeri konkluderer, at der ikke er direkte lovgivningsmæssige barrierer, som forhindrer cirkulært byggeri.

Der er dog en række uudnyttede muligheder i lovgivningen samt problemområder, der fremtræder som de facto barrierer for cirkulært byggeri. Disse problemområder er bl.a. manglende inddragelse af totaløkonomiske hensyn, ansvar for byggeriet og byggematerialerne samt manglende CE-mærkning eller anden mærkningsordning for genbrugte eller genanvendte byggevarer.

Uafhængigt heraf ses en stor del af den nugældende lovgivning heller ikke at fremme cirkulært byggeri, hvilket isoleret set kan opfattes som en barriere.

Af de facto barrierer for cirkulært byggeri peger rapporten på:  

Totaløkonomiske hensyn udbudslovgivning og almenboliglovgivning 

EU's udbudsdirektiv og den danske udbudslov åbner op for, at ordregiver kan inddrage totalomkostninger og livscyklusomkostninger, jf. bl.a. udbudslovens § 162, stk. 1, nr. 2.
Udbudslovgivningen hjemler dog ikke et eksplicit krav om at inddrage sådanne  omkostninger, hvorfor ordregiver ofte alene anvender tildelingskriteriet "pris". Analysen vurderer, at dette udgør en de facto barriere, da udbudslovgivningen derved ikke  fungerer som en "driver" for cirkulært byggeri.

Støttebekendtgørelsen til almenboligloven stiller i § 37 krav om, at bygherrens ansøgning om kommunalbestyrelsens godkendelse af anskaffelsessummen skal indeholde en totaløkonomisk vurdering. På trods af dette krav er problemstillingen dog, at der ofte ikke er plads inden for rammebeløbets størrelse til at bygge cirkulært. Kravet i støttebekendtgørelsens § 37 fremstår derfor som overflødigt, da almenboligloven (pga. rammebeløbets størrelse) alligevel ikke giver plads til cirkulært byggeri.

Ressourceeffektivitet, ressourceudnyttelse og manglende regler i BR15 byggeloven og Bygningsreglement 2015
Analysen vurderer, at hverken byggeloven eller Bygningsreglement 2015 udgør en direkte lovgivningsmæssig barriere for cirkulært byggeri. De facto barrieren består dog i, at byggeloven og Bygningsreglement 2015, trods formålsbestemmelsen i byggelovens § 1, ikke stimulerer hverken genbrug, genanvendelse eller cirkulært byggeri. 

Der mangler overordnede krav til begrænsning af ressourceforbrug, mindre spild og genanvendelse af byggematerialer mv. 

Mærkningskrav byggevareforordningen
Analysen vurderer, at byggevareforordningen ikke udgør en direkte lovgivningsmæssig barriere for genbrug og genanvendelse af byggematerialer. Der er dog en række problemstillinger for CE-mærkning, som bør afklares, da der på nuværende tidspunkt ikke er fastsat regler og vejledninger til deklaration og mærkning af genanvendte byggematerialer.

Ansvar (og forsikring) AB92, ABT93, ABR89 og almindelige formueretlige grundsætninger
Entrepriseretten er karakteriseret ved aftalefrihed, og retsområdet er derfor reguleret af den almindelige formueretlige lovgivning. Selvom det i en vis udstrækning er muligt at regulere ansvarsgrundlaget, er det vanskeligt at regulere fx 25 år ud i fremtiden. Det skyldes, at almindelige bestemmelser i den formueretlige lovgivning sætter begrænsninger herfor, herunder bl.a. generalklausulen i aftalelovens § 36.

Affalds- og genanvendelsesproblematik affaldsbekendtgørelsen og restproduktbekendtgørelsen
Analysen vurderer, at hverken affaldsbekendtgørelsen eller restproduktbekendtgørelsen udgør en direkte lovgivningsmæssig barriere for cirkulært byggeri. De facto barrieren består dog
i, at der er stor usikkerhed forbundet med den fremtidige genbrug og genanvendelse af materialer til brug for cirkulært byggeri og lovgivningen på området.

Ud over at beskrive de ovenfor anførte problemområder indeholder analysen også løsningsforslag til fremtidige lovmæssige reguleringer, som i højere grad understøtter byggeri efter cirkulære principper.

Læs hele analysen